Previous Page  84 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 205 Next Page
Page Background

H E L G E G A M R A T H

værk eller en fortifikation på Amager over for den gamle by. Der

kan næppe heller være diskussion om, hvorfor den nye befæstning

anbragtes netop her, idet både det moderniserede flådearsenal,

selve slottet, det gamle København og endelig Bremerholm herved

fik en tiltrængt beskyttelse fra søsiden. Endvidere var der også -

formidlet af broforbindelsen over strømmen - skabt et solidt bro-

hovede til det for Københavns proviantering så vigtige Amager.

Selve befæstningens opbygningshistorie taler ligeledes for, at det

væsentligste for kongen var fortifikationen, der naturligvis må ses

som led i den nybefæstning, der samtidig fandt sted på Køben­

havns landside.

Skønt Semps to Christianshavns-projekter rent byplanmæssigt

var vidt forskellige, lå deres befæstningsværker, om end det ende­

lige var noget enklere end det oprindelige, på linie —ikke mindst,

hvad udstrækningen angår.1 Selv om arbejdet, der oprindelig var

anslået til at vare to år, kom til at strække sig over et længere tids­

rum og blev adskilligt dyrere end først budgetteret, må hele værket

antages at have stået færdigt hen imod slutningen af 1623. Når

man desuden tager i betragtning, at Johan Semp midt under ar­

bejdet pludselig måtte forlade Christianshavn til fordel for et

arbejde i den anden ende af landet og siden helt forsvandt, samt

endvidere erindrer de vanskelige naturforhold, kan man næppe

kalde fem år for særlig lang tid. I den forbindelse kan man frem­

hæve, at Københavns nybefæstning i alt fald varede den tredob­

belte tid.

Samtidig var der imidlertid opnået en ikke ringe havneudvidelse

til Københavns forældede og utilstrækkelige havn, idet der nu,

samtidigt med, at børs og børshavn anlagdes, skabtes havnemulig­

hed ud for hele Strandgade og langs kanalen gennem byen, der

i kontrakten aftaltes så dyb, at både og pramme kunne komme der­

ind fra begge sider.

84