78 / 205
H E L G E G A M R A T H
Hermed være naturligvis ikke sagt, at ingen af grundejerne fra
Kort I skulle kunne have tænkt sig at bosætte sig på Christians
havn; Johan Lauridsen f.eks. må formodes at have boet her i alt
fald fra 1630 (og sikkert også noget før), formodentlig i den gård
ved Overgaden neden Vandet, som omtales 1675, og vel ligeledes
skibsbygmester Balfour, der havde sin skibsbygningsplads ved
Strandgade. Men man kan dog stort set regne med, at langt de
færreste af personerne på Kort I, hvoraf de fleste i forvejen boede
i København, har tænkt på at slå sig ned her.2'8
At der i frihedsbrevet af 16 19 meddeltes visse fordele for de
fremtidige grundejere —i form af frihed for skat, tynge, told og
lignende - i den første periode, er ganske forståeligt, og sådanne
fordele gaves også normalt i andre nye byanlæg som f.eks. Kristian-
stad og Gliickstadt. Men tillige lovedes der, når Christianshavn
var blevet bebygget og husene befolket, gode købstadsprivilegier
- på trods af områdets beliggenhed klods op ad København. Når
dette løfte medtages her, er det, fordi det, som det fremgår af selve
frihedsbrevets ordlyd, ikke kan opfattes på anden måde end som
stimulerende byggelyst og sættende fart i det byggeri, som de
kapitalrige personer, der havde fået overdraget de store grunde,
havde påtaget sig. Jo før disse havde fuldendt indhegning, op
fyldning og bebyggelse, jo før ville de få dækning for de investe-
'mger, de havde bundet i den christianshavnske grund. Det er
nemlig også klart, at når området begyndte at tage form, og byg
ningerne begyndte at rejse sig på den efterhånden tørlagte grund,
måtte dette —i forbindelse med udsigten til gode købstadsprivilegier
- virke tiltrækkende og løfterigt. Både københavnere og andre -
indfødte eller udlændinge, håndværkere eller andre næringsdriven
de - ville da melde sig som indbyggere og enten købe eller leje
78