44 / 205
H E L G E G A M R A T H
menneskealder, behøver heller ikke nogen indgående præsenta
tion.62 Om hans forhold til København vides ikke stort andet end,
at han havde en gård i staden før 1605.63 Så meget mere kendes
hans nære og fortrolige forhold til Christian IV , som han led
sagede på den store rejse til Nordkap.64 På Christianshavn havde
han tegnet sig for grund nr. 55-56, men havde tillige i alt fald
fra 1623 grund nr.
y.GoJens Hermansen Juel
til Kjeldgård var rentemester indtil 161 7,
da han - efter et år på Tranekjær Len - blev statholder i Norge
(indtil 1629). Fra 1616 var han medlem af rigsrådet.66 1604 var
han blevet optaget i Danske Kompagni,67 og i Ostindisk Kompag
ni indskød han 400 daler. Selv om han har en navnefælle,68 frem
går det klart af 1635-forretningen, at det er ham, der har tegnet
sig for Christianshavns-grund nr. 14.
Otte Lindenov
til Borreby, der skrev sit navn på Christians
havns-grund nr. 7, men som allerede døde september 1618, gjorde
den for unge adelsmænd karakteristiske karriere, der fra 161 2
førte ham til Sølvesborg som lensmand. 1625 takseredes hans gods
til et omfang af ikke mindre end 2148 tdr. hartkorn.69 Hans navn
træffes ikke andetsteds i forbindelse med København.
Falck Lykke
til Gersnæs (død 1650) havde tilbragt det meste
af sin ungdom i fremmed krigstjeneste, men var 1612-25 lensmand
i Kristianopel.70 Om hans eventuelle forhold til København vides
intet, men på Christianshavn hæftede han ifølge Kort I for den
ene trediedel af kæmpegrunden nr. 3 1, og senere ifølge 1635-
forretningen for hele nr. 3 1.
Jens Sparre
(1 577 - 1632) til Sparresholm havde indtil 1610 for
skellige hofcharger, men blev derefter lensmand, først i Kristia
nopel under Kalmarkrigen; 161 2 forlenedes han med Vilands
Herred (og ledede her grundlæggelsen af Kristianstad), men blev
siden lensmand på Bohus. Han var en nær ven af Christian IV
44