42 / 205
H E L G E G A M R A T H
Et par bemærkninger om fremgangsmåden og kilderne i for
bindelse med nedenstående biografier vil her være påkrævet. Det
er klart, at et punkt som aflønning eller indkomst ikke kan klares
nøjagtigt. Når det f.eks. angives, at Sivert Beck har en årsløn på
400 daler, kan dertil komme mange andre os ukendte indtægter,
såsom sportler, indkomster af særlige hverv og lignende. For visse
kongelige tjenere kan det endvidere gælde, at de ikke lønnes fra
Rentekammeret, men fra andre kasser, f.eks. kongens eget kam
mer, hvis regnskaber ikke er bevaret i denne periode. Hvad an
går borgerlig næring, har især rentemesterregnskabernes udbeta
linger for statsleverancer været oplysende. I flere tilfælde har det
været muligt at finde frem til en hel del af de første christians-
havnske grundejeres øvrige økonomiske dispositioner, især via
indlånene i kompagnierne. Som eksempler herpå er valgt det stort
anlagte Ostindisk Kompagni, hvor der var mange parthavere,
samt det mindre Petsorisk Kompagni, der var et mere eksklusivt
og risikofyldt foretagende. For at anvende netop disse to eksem
pler taler også deres tidsmæssige placering lige i årene omkring
1620. Angående ejendomsbesiddelserne i København er der ind
samlet en del, dog ikke altid helt klare, oplysninger, som stammer
dels fra Stadens Jordebog 1620,50 og dels fra diverse takseringer
over skure og boder f.eks. fra 1633.51 At en person angives at have
en bod eller våning, kan betyde, at han ejer den bagvedliggende
gård, men det er ikke givet, at det altid er tilfældet.
Den sociale side af sagen oplyses gennem eventuelt medlemsskab
af Det danske Kompagni (nu Det kongelige Skydeselskab), der
fungerede som selskabelig forening for Københavns første bor
gere - særlig handelsstanden. Det nød også kongens bevågenhed,
og både han og flere adelige var medlemmer heraf. Da det var
en stor ære at blive optaget i Det danske Kompagni,52 har man
her et udmærket barometer for diverse personers sociale stilling.
42