43 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
To forhold kan bidrage til belysningen af forholdet til kongen.
Det ene er tildelingen af kannikedømmer til embedsmænd, der
giver vedkommende en ekstra indtægt, og det må også opfattes
som en særlig kongelig gunstbevisning.03 I tiden før Kejserkrigen
lånte Christian IV også penge ud, og det er ved hjælp af bevarede
lister muligt at finde frem til, hvem der lånte, og hvor meget de
lånte.54
Endelig skal der gøres opmærksom på, at undersøgelsen - na
turligvis —i højere grad er rettet mod mindre kendte navne, end
mod de i forvejen velkendte, som f.eks. gruppe I a.
Under gruppen
administrative topfolk
vil det være rimeligt at
begynde med
Breide Rantzau
(død 1 6 1 8), som ikke behøver nogen
nærmere præsentation. Som rigsråd fra 1 581 og statholder i Kø
benhavn fra 1601 var han en af kongens nærmeste medarbejdere.
Han var en af Danmarks største godsejere,50 tillige ejer af ikke så få
grunde i København,56 og han gav sig også af med større handels
virksomhed.5' På Christianshavn tegnede han sig for to af de for
nemst beliggende grunde ved stranden (nr. 1 0 - 1 1 ) (her og i det
følgende Kort I I ’s grundnummerering).
En kreds helt for sig udgør de kongelige lensmænd —ialt seks
personer. På grund nr. 9 finder vi
Anders Bille
til Rosendal, der
som hofjunker havde ledsaget Christian IV til England 1606, og
som deltog i Kalmarkrigen som oberst. Fra 1610 til 1629 var han
lensmand på Helsingborg Slot, og i 1616 blev han rigsråd.58 For
uden sine godsbesiddelser ses han også at have været ejendoms
besidder i København.59 Allerede i 1604 blev han optaget i Det
danske Kompagni,60 og han optrådte som indlåner i Ostindisk
Kompagni med 500 daler.01
Sivert Grubbe,
der havde fungeret som øverste sekretær i Dan
ske Kancelli til 1602 og derefter v a r‘lensmand på Malmøhus i en
43