C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
kammeret - stadig med titel af renteskriver. Derefter blev han
tolder og endte sine dage som rådmand i København. I datidens
økonomiske liv var der ikke den ting, han ikke tog del i. Han var
skibsreder, drev stort købmandsskab, spekulerede i tømmerhandel,
havde 500 daler i Ostindisk Kompagni" og blev siden medlem af
Klædekompagniet. På grund af uorden i hans regnskab blev hans
enke 1636 præsenteret for en regning på over 4000 daler. Ved
denne lejlighed får man også et godt indblik i hans store ejen
domsbesiddelser i København, hvor han blandt andet havde haft
en gård i Østergade, hvortil hørte ikke mindre end 27 lejevånin
ger. På Christianshavn havde han grund nr. 37.
Claus Soli
(død 1628), der optoges i Danske Kompagni 161 5,
nævnes første gang 161 7 som (material) skriver på Bremerholm,100
hvorfra han fik sin afsked 1626. Som løn fik han årligt 75 daler
plus 20 til en dreng,101 og hertil kom et vikarie ved Lunds Dom
kirke fra 161 7 . 102 Han havde part i nogle reberbaner i København
og var i kraft af et kongeligt lån på 400 daler103 indlåner af samme
beløb i Ostindisk Kompagni. Han testamenterede 100 daler til de
fattige.101 På Christianshavn havde han grund nr. 4.
Cort v. Busch
(død 1625) kaldes 161 7 slotsskriver,10a men synes
iøvrigt at have været proviantskriver.100 Han var ret aktiv i økono
misk henseende og optræder blandt andet som statsleverandør.107
Til de fattige afsatte han 200 daler. A f Danske Kompagni blev
han medlem 1 6 1 3 108 og blev året før sin død bewinthebber (direk
tør) i Ostindisk Kompagni. Grund nr. 3 på Christianshavn.
Også kongens møntmester fra 1602
Nicolai Schwabe,
der oppe
bar et årssold på 100 daler,109 synes at have været en meget drif
tig herre. 1620 ses han desuden at bruge »håndtering og køb
mandsskab«, hvilket han som andre kongelige tjenere kunne gøre
uden at tage del i byens tynger til stor irritation for sine mindre
begunstigede medborgere i København, hvor han tillige var en
47




