51 / 205
Det har i det foregående været ganske klart, at vi flere gange
har beskæftiget os med københavnere, der på en eller anden måde
var knyttet til konge eller stat; de personer, der nu står for tur,
bærer imidlertid betegnelsen
Københavnske borgere
med større
ret, idet man primært møder dem i forbindelse med byens styre
eller erhvervsliv, hvilket dog på den anden side ikke forhindrer
dem i at pleje nære forbindelser med stat og konge - tværtimod!
Tre af de daværende fire borgmestres navne stod at læse på
Christianshavns-kortet. Mikkel Vibe alene havde tegnet sig for tre
grunde (nr. 5-6, 25 og 40), Knud Marcussen for nr. 36 og Ivar
Poulsen for nr. 54.
Mikkel Vibe
behøver ingen nærmere præ
sentation. Han var simpelthen det daværende Københavns første
borger både i henseende til initiativ og formuenhed.103 Netop om
kring 1620 er det ham og hans slægt, der dominerer byen og dens
styre;1“1 som grundejer var han en af Københavns største.100
En noget mindre iøjnefaldende mand var
Knud Marcussen,
(Markvardsen), der var rådmand fra 1596 og borgmester fra
1606. Foruden sin gård i Købmagergade havde han dog have
uden for Østerport samt fiskedamme udenvolds. 1621 blev han
hospitalsforstander.100
En mand af Vibes støbning, om end langt fra af samme format
var
Ivar Poulsen
(død 1622), der blev borgmester 161 5. Han var
en velstående mand og en betydelig grundejer i København, til
lige parthaver i nogle reberbaner og indlåner i Ostindisk Kompagni
med 300 daler. løvrigt er han et udmærket eksempel på, hvor langt
man i datidens København kunne nå ved velovervejede ægte
skabsindgåelser.107
Mikkel Vibes svigersøn
Thomas Lorck
(død 1634), der havde
tegnet sig for den ene halvdel af en storgrund 26, blev rådmand
161 3. Som storkøbmand deltog han såvel i handelen nordpå, sam
men med sin svigerfader, som i Det petsoriske Kompagni1“8 og Det
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
4
*
51