57 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
3 0X60 meter —med de fremtidige indbyggere, som kongen i fri
hedsbrevet så snart som muligt ønsker skal kunne komme til
»nogen brug og næring«, må i sandhed undre sig, thi hovedresul
tatet af de foregående biografiske undersøgelser var jo netop, at
personnavnene på Kort I eller i alt fald størstedelen heraf repræ
senterede Danmarks og i særdeleshed Københavns storkapital, det
være sig enten som godsejere, storhandelsmænd, højtstående em-
bedsmænd, industridrivende, spekulanter, ejendomsbesiddere eller
lignende.
Deres relationer til Christianshavn må - i alt fald for hoved
partens vedkommende - søges på et helt andet plan. Der kan næp
pe være tvivl om, at vi står over for en eller anden form for grund
spekulation,1”'5 og næppe heller om, at denne var tolereret af kon
gen, der jo allerede så tidligt som i begyndelsen af 1618 overlod
eventuelt interesserede at indskrive deres navn i en stor general
plan over den nye bydel, hvis anlæggelse på dette tidspunkt knap
nok var påbegyndt. Det er næppe vanskeligt at forestille sig, hvad
der kan have været årsag til, at mænd som Breide Rantzau, Sivert
Beck, Sivert Grubbe, Mads Poulsen, Nic. Schwabe, Johan Semp,
Hegerfeldt, Condewin og Willem Dopp tegnede for to - og Mikkel
Vibe endog for tre storgrunde.
Først og fremmest ville den, der indskrev sit navn i kortet,
kunne regne med økonomisk gevinst ved at udstykke de til een
ejendom alt for store grunde i flere parceller. Man kunne også
udleje grundene helt eller delvis og derved skabe sig en fortjeneste.
Johan Lauridsen på storgrund 30 synes således at have valgt sidst
nævnte fremgangsmåde. Han klager 1630 over, at Christianshavns
indvånere blandt andet på grund af de københavnske lavs ind
trængen næsten ikke har råd til at betale deres husleje, og at flere
huse derfor står tomme. Med denne klage må han vel i første
række have tænkt på sine egne lejevåninger og disses udlejning.194
57