Previous Page  60 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 205 Next Page
Page Background

H E L G E G A M R A T H

meligt at gå ud fra, at han i det mindste har været i færd med at

klargøre grunden, måske mere. Ligesom for Vibes Strandgade­

grund hørte såvel fortov som havn ud til strømmen med til Solis

grund.

Indtil nu har der været nøje overensstemmelse mellem Kort I

og skøderne, men 3. april 1623 får Johan Post og konsorter i Salt­

kompagniet tilskødet den grund, som Claus Condewin hæftede for

på Kort I (nr. 1 ) ; Johan Post angives udtrykkeligt at have ladet

grunden opfylde.208

Også 14. maj samme år findes en tilskødning, der heller ikke

er i overensstemmelse med Kort I. Det drejer sig om en vis Gert

Albrechtsen, som ikke kendes andetsteds fra; han får en halv

grund, som han selv har opfyldt og indhegnet, liggende ved såvel

Torvegade som ved Kongensgade (nu Wildersgade) .209 Teoretisk

er der fire muligheder, men efter alt at dømme drejer det sig om

den halvdel af storgrund 26, hvor Kort I har Gilles Petersen, der

må have trukket sig ud af foretagendet.

Proviantskriver Cort v. Busch fik samme dato som Albrechtsen

skøde på sin grund (nr. 3). I Sjællandske Registre oplyses det, at

Busch fik et lignende skøde som Albrechtsen, hvilket sikkert må

opfattes på den måde, at Busch også har opfyldt sin sikkert meget

vandfyldte grund, der lå uden for den egentlige holm; det må dog

indrømmes, at hans målebrev —i lighed med Solis —ikke oplyser

noget herom.210

Endelig 6. juni 1623 melder den foreløbig eneste af gruppen

»administrative topfolk« sig med en grund, der er både opfyldt,

indhegnet og »opbygget«. Det er Jens Sparre på grund nr. 8.211

Det første egentlige salg af ejendom, der finder sted på Chri­

stianshavn, er, da David Balfour, kongens berømteste skibsbygme­

ster212 1 1 . februar 1624 overtager den kronens grund og det kro­

nens hus, som Johan S'emp tidligere havde tegnet sig for (nr. 1 2) . 213

60