Previous Page  62 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 205 Next Page
Page Background

H E L G E G A M R A T H

endnu ikke bebygget, men synes til gengæld næsten alle at have

været opfyldte. Herfra danner det store område nordøst for grund

nr. 30 - altså den senere karré, der afgrænses af Bådsmandsstræ­

de, Overgaden neden Vandet, Set. Annægade og Kongensgade

(Wildersgade) — en undtagelse, idet dette område langt frem i

tiden synes at have været en slags havn i direkte forbindelse med

kanalen.220 Angående opfyldningen af de andre kongelige pladser

må man tænke sig, at den blandt andet er resultatet af de befa­

linger, der udgik 1624 til lenets og universitetets bønder om at

hjælpe med opfyldningsarbejdet »her i vor by Christianshavn«,

hvor det blev dem anvist;221 ligeledes udgik 1627 befaling til kro­

nens bønder på Amager om på Frantz Rantzaus opfordring at

møde op med heste, vogne og folk for at opfylde de pladser, han

anviste dem.222

Det er endelig også tænkeligt, at en hel del af de private plad­

ser kan have nydt godt af denne arbejdskraft, idet der er meget få

grunde, der i 1635-forretningen direkte betegnes som uopfyldte.

Men dette punkt lader sig desværre ikke nærmere undersøge; at

det dog ikke har været alle, der har fået hjælp, fremgår af en

befaling om opfyldning af grunde af hensyn til naboerne endnu

så sent som oktober 1635.223 Men efter dette tidspunkt høres der

ikke direkte mere til opfyldning af grunde, og en meget strengt

formuleret indskærpelse 1639 påbyder da også kun, at bebyggelsen

nu skal i gang.221

Vi vil nu i det følgende benytte synsforretningen af 1635 til dels

at føre ejerhistorien op til dette år i den udstrækning, det skønnes

rimeligt, dels til at gøre status over ejerforholdene og den ældste

bebyggelses omfang små 15 år efter byggeriets begyndelse, idet vi

så vidt muligt vil søge at karakterisere denne bebyggelse, samt søge

at finde frem til de respektive bygherrer. Til det formål vil vi da

62