58 / 205
H E L G E G A M R A T H
Men tillige kunne man jo gøre kongen en tjeneste ved at tegne
sig for en af storgrundene i den nye bydel —det er dette, Oluf
Nielsen kalder at vise sin patriotiske indstilling195 - og dette
kunne f.eks. gælde den store gruppe embedsmænd og adelsmænd.
Endelig overlodes jo grundene de enkelte fremtidige grundejere
ganske gratis!
Men kongen på sin side var heller ikke dårligt stillet ved så
ledes at overlade den private storkapital de fleste byggearealer i
den nye bydel. Ved at indskrive deres navne i den store grundplan
forpligtede grundejerne sig nemlig til at bygge »god købstadsbyg
ning« på deres respektive grunde; og at denne forpligtelse ikke blot
havde karakter af et mere eller mindre vagt løfte, fremgår med
al tydelighed af opfordringen til de københavnske borgere 1624,
hvor det ligefrem hedder, at de personer, der ikke mener sig plig
tige til at bygge, skal tage dom i sagen.196
Det fremgår imidlertid af skøderne ganske klart, at forplig
telsen havde et videre omfang end blot selve bebyggelsen. Grunde
ne skulle nemlig først klargøres - gøres byggemodne. Det vil i til
fældet Christianshavn sige, at de skulle opfyldes (og indhegnes).
Når det samtidig erindres, hvor flad og i mange tilfælde vandfuld
Revshaleholmen må have været, for ikke at tale om de grunde,
der direkte har ligget i strandkanten eller været ren havbund,
forstår man, at en væsentlig del af udgifterne måtte beregnes alene
til opfyldningsarbejdet med disse grunde. Man tænker igen på
Lauridsens opfyldningsarbejde på »henved tre alen vand«.197 For
flere af grundene må man forestille sig, at et omfattende pilote
ringsarbejde er gået forud for den egentlige opførelse af den gode
købstadsbygning. At disse problemer også må have beskæftiget kgl.
Majestæt, ses alene af det faktum, at ingen af »grundejerne« fik
egentlig ejendomsret i form af skøde på deres grunde, før indheg
5 8