61 / 205
C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
Nu hengar over to ar, før den næste tilskødning ser dagens lys.
Skipper Willem Petersen får 23. februar 1626 tilskødet den ene
halvdel af storgrund 23-24, men vel at mærke den halvdel, der
udgøres af nr. 24 (og altså ikke på tværs, som Kort I angiver,
men på langs). A f målebrevet fremgår, at Mikkel Vibes plads
(nr. 25) på den ene side og Steffen Sørensens (nr. 23) på den
anden begge er ubebyggede, hvilket måske antyder, at Willem
Petersens stykke er bebygget? I alt fald har han både opfyldt og
indhegnet.214
Men hermed er også næsten al privat aktivitet i forbindelse med
Christianshavns opbygning før 1635 nævnt - i alt fald hvis man
tager sit udgangspunkt i skøder og målebreve. Ganske vist finder
der endnu tre tilskødninger sted før 1635, idet Frantz Rantzau
1630 får skøde på de af hans far tegnede storgrunde 10 - 1 1 , 215
David Balfours arvinger overtager 1634 de Willems gamle grund
nr. 13 ved siden af den i 1624 erhvervede grund nr. 12 ,216 og
endelig får Anders Bille 1633 skøde på sin grund med direkte
besked om at opfylde den,21‘ men af disse er kun Anders Billes
grund noget bebygget 1635.
Det ville være rimeligt at antage, at der har eksisteret flere
skøder, og at kendskabet til disse blot i dag er unddraget os. Som
tidligere nævnt (note 25) er der kun to tilfælde, hvor uregelmæs
sigheder synes at have gjort sig gældende. Dels for grund nr.
y's
vedkommende, hvor skøde først kendes, da grunden afhændes
1642 ;21S grunden var oprindelig tegnet af Otte Lindenov, men
må ret tidligt være overtaget af Sivert Grubbe, hvem den tilskrives
1623.219 Ligeledes må man antage, at der har eksisteret skøde på
Mads Poulsens grund nr. 51-52, hvor der 1635 er nogen bebyg
gelse.
Alle pladser, som ikke havde noget navn påskrevet, og som
derfor i 1635-forretningen kaldes kgl. Majestæts pladser, var 1635
61