C H R I S T I A N S H A V N S G R U N D L Æ G G E L S E
til 1630, da kongen afhænder den - iøvrigt til den daværende
tolder.190 Pa dette tidspunkt stod der altså et hus på grunden, hvis
mål var 70X44 sjællandske alen.191 Siden overgik den til den
christianshavnske rådmand Hans Knip.192 I det følgende vil der
også blive set bort fra denne grund, da den heller ikke i egentlig
ste forstand hører med.
Idet der her ses bort fra disse to sidstnævnte grunde, er der altså
57 tegnede storgrunde med ialt 47 forskellige ejernavne påskrevet.
A f disse ejernavne lader de 40 sig med sikkerhed identificere, mens
der for de øvrige syv navnes vedkommende hersker mere eller
mindre tvivl om identiteten. Det vil sige, at ca. 83 pct. af navnene
er kendte; de kendte besidder imidlertid 51 af de 57 grunde, hvil
ket giver procenten 89.
Alle de 12 førstnævnte indtog ledende, indflydelsesrige poster
inden for den kongelige administration; specielt for de adelige
gjaldt det, at de havde udstrakte godsbesiddelser; skønt deres for
hold til København og den dér herskende økonomiske aktivitet som
helhed synes mindre fremtrædende, ses dog flere af dem at have
såvel større grundbesiddelser i hovedstaden som penge i handel og
lignende. For de to embedsmænd fra Tyske Kancelli gjaldt det
endvidere, at de til deres indtægter havde lagt kannikedømmer.
Renteskriver-møntmester-gruppen, der omfattede syv personer -
alle i betydningsfulde og administrativt vigtige embeder - blev ikke
lønnet så højt som den første gruppe, men tog så til gengæld desto
ivrigere del i det økonomiske røre i København og var vel i lige
så høj grad initiativrige og entreprenante københavnske borgere
som kongelige tjenere. Alle optræder de, i større eller mindre grad,
som statsleverandører, og de fleste af gruppen er grundejere i større
stil i hovedstaden.
Grupperne ansatte ved flåden (4) og de øvrige embedsmænd
55




