S_FørOgNu

1845

Sa;son spillede hun sin første Rolle, kun 18 Aar gammel, I

og Slag i Slag blev nu den ene store Opgave efter den

anden lagt paa hendes unge Skuldre. Hun udførte Theresa

i „Røverborgen“, Dronningen i „Hans Heiling“, Rosina i

„Barberen“, Titelrollen i „Norma“ Og Alise i „Robert af

Normandiet“ — og, for at nævne Roller af lettere Kaliber,

Madame Voltisubito i „Recensenten og D yret“. Hun vakte

med Rette Publikums Beundring, ikke blot ved sin omfangs

rige Stemmes skønne og friske Klang, men mindst lige saa

meget ved Foredragets usædvanlige dramatiske K raft. Der

var en Ægthed og naturlig Sandhed over Alt, hvad hun

paa Scenen foretog sig, baade naar hun var skælmsk og

lystig som Rosina eller højtidsfuld alvorlig som Alice. Og

hendes store indre Evner støttedes virkningsfuldt af et

ypperligt Ydre, et Blik, der talte H jertets Sprog, og et

ejendommeligt og stæ rktskaaret Ansigt, hvis Udtryk fulgte

hvert Ord fra hendes Læber. Fru Gerlach var ubestridt

T heatrets absolute Primadonna., og i næsten tyve Aar bar

hun det musikalske Repertoire, indtil hun i 1864 tra k sig

tilbage. Som den sidste af T heatrets betydelige Kunstnere

i Enevældens Dage lever hun endnu, 91 Aar gi. Hendes

Mand, Syngemester G e r la c h , døde 1893.

— 1V

debuterede Jfr. Emma Meier, senere Mad. Sørensen, se

nere Fru Cortes, som Julie i „Romeo og Julie“, f. 9/e 1829,

ll/a

1890.

Emma Meier, der senere som T heaterdirektør Cortes Frue

blev en yndet Skuespillerinde i Provinsen, vakte ved sin

Frem træden en vis Opsigt og har sikkert besiddet Talent.

„Berl. T idende“ ofrede hende en stærk Reklame, der vist

mere skadede end gavnede den unge Pige. lalfald lod Di

rektionen, der flere Gange tidligere havde foretaget for

hastede Engagementer, for hvilke den senere havde rnaat-

te t bøde haardt, sig ikke friste af Publikums Bifald til a t

knytte Jfr. Meier til T heatret. Valget af hendes Debut

rolle var dristigt, og at hun kom helskindet fra Forsøget

kunde nok forbavse. Ved Siden af den herlige Kunstner

Michael Wiehe skulde hun være den tilbedte Julie, en Skik

kelse, der ogsaa i ren t ydre Forstand stillede store Krav, som

hendes altfor lavstammede Figur kun daarligt honorerede.

Overskou siger, at hun besad en stærk, tydelig og ualm in

delig velklingende Stemme, men det ret smukke Ansigt,

der var bevægeligt nok, ejede ikke Udtryk for Rollens Af

fekt, med sin meget lille Figur, sin kvikke Beva'gelighed

og ved den blot slaviske E fterligning af „alt M aterielt i

Fru Heibergs Spil, kom hun til at omskabe Shakespeares

blidt sværmende, elskovsdrømmende Julie til en lille ra f

fineret Julle“. Billigvis bør det erindres, hvor ung Debu-

tantinden var, og at Overskous Dom over hende vel nok

har væ ret paavirket af hans Beundring for „Fruen“. Og

vist er det, at Jfr. Meier vandt et ualm indelig hædret

Navn i Provinsen, hvor hun — maaske som en Mindelse

om hendes kortvarige Glans i den berømte Rolle — gik

under Navn af „Provinsens Fru H eiberg“.

1845

so/i2 debuterede Johannes Theodor Julius Liebe som Jacob

i „Joseph og hans Brødre“, f. 23/7 1823, kgl. Skuesp. 1855,

afg. Juli 1886, f 7 u 1893.

Theoder Liebe var Søn af Skuespillerparret af samme

Navn. Som toogtyveaarig Student fik han som Jacob i „Jo

seph og hans Brodre“ sin Debut. Blev han end aldrig en

Kunstner af første Rang, blev han dog for T heatret en

solid Støtte, og ved sin noble, menneskelige Personlighed

styrkede han udadtil Standens Anseelse i Publikum. Hans

^ dre var statelig t, og hans Baryton var omfangsrig og

klangfuld, og i Tidens Løb udførte han til alm indelig T il

fredshed saa celebre P artier som Figaros og Massaniellos.

Ogsaa i Vaudevillen var han til god Nytte. Som ældre

overtog han ofte Roller i Skuespillet, men ydede her Intet

af Betydning. Dog, hans Dannelse, hans smukke Skikkelse

og den Rutine, et langt Theaterliv havde givet ham, be

virkede, at han aldrig skadede Ensemblet. Han var gift

med Sangerinden J o h a n n e E m ilie L ie b e f. E g e n se ,

1831—81.

1848

s/i debuterede Jfr. Caroline Lehmann som Benjamin i „Jo

seph og hans Brødre“, f. % 1828, afg. Sept. 1852, Gæst

1860, t 15/io 1879.

Jfr. Caroline Lehmann fik en ret usædvanlig kunstnerisk

Løbebane. Hun besad en sjælden omfangsrig og kraftig

Altstemme, som hun ved ihærdig Flid uddannede til en

saa imponerende Højde, at hun ogsaa kunde magte Sopran

partier. Som Agathe i „Jægerbruden“ og Anna i „Den

hvide Dame" vakte hun betydelig Opmærksomhed. Men

allerede fire Aar efter sin Debut tog hun sin Afsked, lok

ket af de Laurbær, hun muligvis kunde vinde paa Verdens

scenerne. Hun havde Lykken med sig. Baade i Amerika

og i Tyskland, Holland og Sverrig fik hun et anset Navn.

Hendes Sangfærdighed var stor, og hun forbavsede navnlig

ved sine T riller og Koloraturer. I sit Ydre havde hun kun

en daarlig Støtte. Allerede i sine unge Aar var hun meget

fyldig, og efterhaanden blev hendes altfor kolossale Skik

kelse hende til betydeligt Besvær i den dram atiske Aktion.

E fter a t hun havde sagt Theaterlivet Farvel, virkede hun

endnu en Del Aar som Koncertsangerinde. Da hun paa en

af sine Kunstrejser kom til Kjobenhavn, engageredes hun

i 1860 til a t give Gæsteroller paa det kgl. Theater, hvor

1848

hun bl. a. gjorde Lykke som „Norma“. Og i Kjøbenhavn

afgik hun ved Døden, kun et halvthundred Aar gammel.

— !6/i

debuterede Jacob Wilhelm Nicolai Wolf som Joseph i

„Joseph og hans B rødre“, f.

3/12

1824, afg. Sept. 1852, f

7/2

1875.

Nicolai Wolf fik en lovende Debut og havde ved Flid

og Energi faaet udviklet sin k raftige Baryton til en saa-

dan Højde, at han baade med Sikkerhed og med følelses

fuldt Foredrag blev istand til a t udføre deciderede Tenor

partier. Men da T h eatret i Christiania havde større Brug

for hans Evner end T h eatret paa Kongens Nytorv, tog

han derop og blev dér som en meget anvendt Sanger og

Skuespiller hele sit Liv. Hans Hustru var den udmærkede

norske Skuespillerinde Fru L u c ie W o lf.

1849

3/io debuterede Jfr. Regina Optata Dalhoff, senere Mad. Nielsen,

som Celestine- i „Statsmand og Borger“, f.

2/10

1827, afg.

1850, senere ansat Juli 1856, f 13/o 1856.

Jfr. Dalhoff, der ejede Talent, havde efter sin D ebut ta

get Engagement i Provinsen ved det Brun’ske Selskab, kom

til Casino, var medvirkende i Hoftheatersæsonen, og blev

paany ansat ved det Kgl. Theater, og hendes Debut som

Dronningen i „Et Glas Vand“ var allerede bestemt, da hun

pludselig afgik ved Døden. Hun var gift med en dygtig

Skuespiller, C h r i s t i a n N ie ls e n , 1825—65, der spillede

i Provinserne og paa Casino.

1850

Vi debuterede Valdemar Christian Lauritz Nehm som Thor

vald i „Hakon Ja rl“, f. 3/s 1830, afg. Oktbr. 1858, f 28/s

1899.

Nehm, som havde gamle Rosenkildes Protektion, debute

rede samme Aar som Lauritz Eckardt. De fik lige ringe

Betydning for Theatret. Men medens Eckardt tog tiltakk e

i en lang Række af Aar med den højst tilbagetrukne

Stilling, han indtog, brød Nehm af efter nogle Sæsoners

Forløb og indlagde sig Fortjeneste som Bestyrer af et Un

dervisningsinstitut i Hovedstaden. Han var ogsaa i mange

Aar Lærer i de alm indelige Skolefag for Balleteleverne.

— 15/i debuterede Jfr. Laura Miiller som Ragnhild i „Dronning

M argareta“, afg. Decbr. 1867, f

u /u

1902.

Laura Miiller gjorde afgjort Lykke ved sin Debut. Det

var let forklarligt, da hun baade havde T alent og gode

ydre Midler: en høj, statelig Figur, en n aturlig Holdning,

en udmæ rket klangfuld Stemme, der formaaede at give et

ægte Udtryk for hendes Følelse. Hun blev med disse frem

trædende Egenskaber en dygtig Frem stillerinde af D ra

maets heroiske Kvinder og viste sig ogsaa anvendelig i

det lettere Repertoire. I vor T heaterhistorie vil alligevel

hendes Navn fortrinsvis blive erindret, fordi hun var den

passive Deltager i den Strid, der rejstes mellem Høedt

og J. L. Heiberg, da denne under Anna Nielsens Syg

domsperiode vilde lade hendes Rolle som Dronningen i

„H am let“ dublere af Laura Müller, der allerede stod som

en talentfuld Kunstnerinde i Publikums Bevidsthed, og som

flere Gange havde h aft Lejlighed til a t vise, a t Roller

netop af denne Art kunde betroes hende med fuldkom

men Tillid. Men Høedt benyttede Lejligheden til a t demon

strere mod Heibergs D irektion, der paa forskellig Maade

var ham inderligt imod, og da han udeblev fra de Prøver,

som eftpr Chefens Ordre var ansat, og da Michael Wiehe

gjorde hans Sag til sin, m aatte det nødvendigvis føre til

det Brud, der satte sin F rugt i den berøm te Hoftheater-

sæson. Laura Miiller havde med afgjort Held optraadt som

Ragnhild i „Dronning M argareta“. Af senere Roller kan

nævnes Guldborg i „Svend Dyrings Hus“ og hendes Frem

stilling af forskellige Anstands- og Verdensdamer baade i

det ældre og nyere Repertoire. Ligesom sin Modstander

Høedt var hun i det borgerlige Liv stillet fuldkomment

økonomisk uafhængig, saa at hun efter en atten aarig The-

atervirksomhed ialfald i denne Henseende kunde tage sig

sin Afskedigelse let.

— 3%o debuterede Lauritz Andreas Eckardt som Ivar i „Svend

Dyrings Hus“, f. 12/i 1829, afg. Decbr. 1876, t 7» 1889.

Lauritz E ckardt indtog alle Dage en saare beskeden

Plads som Skuespiller. Han havde fra sin tidligste Ung

dom næ ret en dyb Kærlighed til Skuespilkunsten, men

hans dram atiske Evner svarede ligesaa lidt som hans ydre,

personlige Midler til de Krav, som Scenen stiller til sine

Dyrkere. Han var im idlertid en fint kultiveret Mand med

et noget bizart Væsen ; hans Theaterinteresse var levende

og hans Syn paa Skuespilkunst saa forstandig, at han blev

Direktionen en god og klog Støtte i Smagsspørgsmaal og

paa sine ældre Aar en omsorgsfuld Lærer for adskillige

blandt Personalets unge K ræfter. Eckardt, som var økono

misk uafhængig, var i nogle Aar gift med Skuespillerinden

J o s e p h in e E c k a r d t , f. T h o rb e rg .

1851

'%! debuterede Jfr. Caroline Margrethe Georgine Lumbye,

senere Fru Recke, senere Fru Recke-Madsen, som Celestine

i „Statsmand og Borger“, f. 17/3 1833, afg. Septbr. 1852, t

1901 i Ystad.

Caroline Lumbye, en D atter af den geniale Dansekompo

nist og Søster til Julie Lumbye-Lange-Hansen, havde til

hørt Balletten, da hun fik sin Debut i Skuespillet. Alle

rede i 1852 forlod hun im idlertid T heatret for efter Hei

bergs Afgang atter at vende tilbage. Hun optraadte bl. a.

152