160 / 359
1 8 5 8
21/s debuterede
Johan Henrik Wiehe
som Figaro i Op. „Fi-
garos Bryllup“, f.
15/10
1830, kgl. Skuesp. Aug. 1864, afg.
Juni 1876, t 22/i 1877.
Johan Wiehe, Michael og Vilhelm W iehes yngste Broder,
opgav sin m ilitære Stilling for at forsøge sin Lykke p aa Sce
nen. Til Forskel fra sine to berøm te Brødre var han begavet
med Sangstemme, en solid Baryton, der kom ham tilgode i
Opera og Syngespil i Roller som Johan i „Ungdom og Gal
sk a b “, Melchthal i „Vilhelm T ell“ og Masetto i „Don J u a n “.
Det blev dog i Skuespillet, at han fik Lejlighed til a t vise,
a t ogsaa han havde faaet sin Del af Bedstefaderens, Mi
chael Rosings mærkelige sceniske Evner i Vuggegave, om
end i ringere Grad end Brødrene. Men der var en stæ rk
P rim itiv itet baade i ydre og indre Forstand over enkelte
af de Skikkelser, det faldt i hans Lod at fremstile — over
hans Cloten i „Cymbelino“, Bothwell i Bjørnsons „Marie
S tu a r t“ og hans Ørnulf fra Fjordene i „Hæ rmændene paa
H elgeland“. Han lagde i disse Roller en U rk ra ft og u b e
hersket Voldsomhed, der fængslede. Men denne Evne hos
ham var ensidigt udviklet og manglede supplerende E gen
skaber, der kunde stille den i interessant Relief. Han spil
lede i Tidens Løb Palnatoke, Vilhelm i „Axel og V alborg“
og andre Oehlenschlagerske Figurer, altid med Talent, men
dog uden at rive Publikum helt med. Men det Ku nstn er
fysiognomi, han havde, var hans eget, ligesom han som
Menneske kun lignede sig selv. En Sindssygdom forkortede
den Kunstnerbane, som sikkert i dybeste Forstand aldrig
havde tilfredsstillet ham. Han døde kun 47 Aar gammel
paa Set. Hans Hospital. V i g g o W i e h e , nu den sidste
Skuespiller som bæ rer det gamle Theaternavn, er hans Søn.
— 2t/9 debuterede
Jfr. Julie Margrethe Smith,
senere
Mad. Paetz,
som Christine i „Et E ventyr i Rosenborg H av e“, f. 2/n 1843,
kgl. Skuesp. Juli 1863, afg. Aug. 1865.
Da Julie Smith meldte sig ved T heatret, var hun n æ r
mest et Barn. Hun aabenbarede ved Prøven saa deciderede
Evner, et djervt, frimodigt T alen t med udmærkede Ud try k
for en ung Piges glade Humør og Skælmeri, og da hun
tilmed besad en overordentlig nydelig Person, var man ikke
længe om at sikre sig hende og at p aatag e sig hendes U d
dannelse. Hun fik Høedt til Lærer, og hun blev en af hans
kæreste Elever. Fem ten Aar gammel havde hun sin Debut
i den Heiberg’ske Vaudeville „Et E ventyr i Rosenborg
Have“ og indtog Publikum ved sit kvikke og tækkelige
Spil. Og da hun, før Saisonen 1858—59 sluttede, ogsaa
havde spillet Trine Rar med afgjort Held, var hendes P o
sition sikret, og med Aarene steg hendes Folkeyndest med
hver Opgave, sam tidig med at hendes Personlighed voksede
i Finhed og Kvindelighed og hendes T alen t i Fylde og
Omfang. Hun forstod at tournere en Replik baade med
slaaende Naturlighed og p ik an t Slagfærdighed og fik efter-
haanden et broget afvekslende Repertoire. Alt synes at
lykkes for hende, og selv i enkelte af Fru Heibergs Glans
roller bragte hun Sejre hjem.
Det var derfor et absolut Tab for Scenen, da hun før
Sæsonen 1865—66 skulde begynde, forlod T h ea tre t sammen
med Harald Paetz, som hun havde æg tet i 1864, efter en
ligesaa ko rt som lysende Carrière. Aandelig og legemlig
i fuld Vigeur h ar Fru Paetz i sin Alderdom bevaret In te r
essen for T h ea tre t usvækket.
— 18/io debuterede
Jfr. Josephine Amalie Lund,
senere
Mad.
Zinck,
som Benjam in i „Joseph og hans B rødre“, f. 19/i 1833,
kgl. Skuesp. Sept. 1861, afg. Jan. 1874.
Josephine Lund, der nogle Aar efter sin Debut blev gift
med Tenorsangeren, senere Sufflør A u g u s t Z i n c k , havde
tidligt vakt Opsigt som Koncertsangerinde ved en Mezzo
sopran, der maaske nærmest burde betegnes som Alt og
udmærkede sig som baade omfangsrig og sjeldent velklin
gende. Den havde yderligere gennemgaaet en ypperlig
Skole hos Garcia i London. Det var in te t Under, a t hun
med saa frem ragende Stemmemidler opnaaede stor V irk
ning p aa Scenen, saa at man b ar over med hendes langt
svagere Evner i dramatisk Retning.
Saa p ragtfuld var
hendes Røst, at hun endogsaa med Bravour optraadte ved
de berømte Gewandhaus-Koncerter i Leipzig og ved Opera
forestillinger i Brunswig. Men — mæ rkeligt nok — blev
hendes ypperlige Evner herhjemme langt fra b e n y tte t i
den Udstrækning, de fortjente, og som Publikum ønskede.
Maaske var hendes vaklende Helbred i nogen Grad Skyld
i Direktionens Utilbøjelighed til at basere et større R eper
toire paa hendes Kræfter. Men hun o ptraadte dog med
Glans i adskillige klassiske Hovedpartier, som f. Eks. i
„Iphigenia“, „M arth a“, „Faust“, „Troubaduren“ og „Lohen-
grin“.
Efter en kun fem tenaarig Virksomhed trak hun sig i
Ja n u a r 1874 tilbage. Fru Zinck lever endnu.
— 20/io debuterede
Jfr. Augusta Holm
som Fru Malfred i „Li
den K irsten“, afg. Juli 1861.
Augusta Holm var Balletdanserinde, da hun i 1858 fik
sin Debut som Sangerinde. Men hendes Altstemme var ret
ubetydelig og formaaede ikke at sikre hende nogen bli
vende Stilling i Operaen, ligesaa lidt som hendes d ram a ti
ske Evner i Skuespillet. Foruden Fru Malfred kan hendes
Karen i „Elverhøj“ og Margrethe i „Den hvide Dam e“
nævnes.
1 8 5 8
E fte r tre Aars Forløb afskedigedes hun fra T heatrets
Tjeneste.
1 8 5 9
5/
2
debuterede
Jfr. Agnes Monrath
som U rsula i „Ude og
h jemm e“, afg. Aug. 1865, f Juli 1905 i Milano som Profes-
sorinde Liscounte.
Agnes Monrath afgik efter 6 Aars Virksomhed. Hun fik
Lejlighed til a t vise kvindeligt Tæ kke b aade i Syngespil
let og Skuespillet i enkelte Roller, men hun ydede Intet
udover det almindelige, h verken som B arb arin a i „Figaros
Bryllup“ eller som som Emmeline i „Skikkelige F o lk“.
i0U
debuterede
Carl Nicolai Andreas Price
som Hans Mor
tensen i „Aprilsnarrene“, f. e/o 1839, afg. Juni 1863, gen
ansat Juli 1869, afg. Juli 1897, f 22/r 1909.
Carl Prices T h eaterb an e viser et ret uroligt Forløb. Han
vakte som a tte n a a rig ung Mand Opmærksomhed ved at
vise et na tu rlig t og ejendommeligt T alent. Han havde
Gøglerblod i sine Aarer og havde allerede som en tiaars
Dreng o p traa d t p a a Kasino i E rik Bøghs „N y taarsn at
1850“
og var forøvrigt k n y tte t til det Kgl. T heaters Ballet under
sin Opvækst og spillede i Sæsonen
1857— 58
et P a r Smaa-
roller, før h an som Hans Mortensen i „Ap rilsnarrene“ fik
sin egentlige Debut. Han b estyrkede Pu b likum i Tilliden
om, at her var virkelige Evner, hvorpaa en Frem tid kunde
bygges. N aar de Løfter, h an gav, ikke ganske gik i Op
fyldelse, la a Grunden vel dels i et Organ, der aldrig blev
ham noget lydigt Redskab, dels i hans ustadige T em p era
ment. Hans Virksomhed tilfredsstillede ham ikke, og han
exilerede da for en enkelt Sæson til Casino, hvorefter
han p aan y viste sig paa Kongens Nytorv, hvor h an spil
ler bl. a. Jean de France og den romantiske H enrik i Hei
bergs „A lferne“. Saa exilerer ha n a tte r — denne Gang
til Provinsen, hvor h an i Hagens Selskab spiller et stort
Repertoire, for i Sæsonen
1869
—
70
for tredje Gang at
holde sin E ntré p a a det Kgl. Theater, hvor han fra nu
af forbliver indtil sin Afsked
1897,
men uden at naa
frem i første Linie. Baade i Shakespeares og Oehlen-
schlagers Tragedier, i Lystspillet og i Heibergs Vaudevil
ler præ sterede h a n dog af og til ypperlige Ting, men
k unstnerisk naaede h an højest i Balletten, hvor hans udmæ r
kede Mimik og statelige Skikkelse kom ham fo rtrinligt til
Hjælp. Han var Fæ tte r til Danserne V aldem ar og Juliette
Price og Fader til Ellen Price, som med Hæder fortsatte
Slægtens T raditioner p a a det kgl. T h ea te r indtil
1913.
12/5 debuterede
Jfr. Charlotte Helene Frederikke Bournon-
ville
som Angela i „Den sorte Dom ino“, f. 29/n
1832,
afg.
Juni
1883,
f 1911 i Fredensborg.
Kgl. Kammersangerinde Frk. Charlotte Bournonville, en
D a tte r af vor geniale Balletkomponist, havde Engagement
ved den Stockholm’ske Opera, ligesom hun medvirkede
ved et Gæstespil i Hamborg, før hun fik sin Debut i Kjø-
benhavn. Hun besad en re t god A ltstemme, der havde
faae t en solid Uddannelse hos L amperti i Milano. Men hun
naaede aldrig frem til at beklæde en Stilling i første
Række. B landt hendes Roller k an nævnes Azucena i „Trou
bado u ren“, Marth a1i „ F au st“ og Birgitte i „Røverborgen“.
Hun benytted es undertiden med Held i Sangspillets T ale
rolier, og hendes Navn vil i Publikums E rindring maaske
næ rmest være k n y tte t til hendes Udførelse af Clara i „De
Fattiges Dyrehave“, hvor hu n brillerede med en ganske
fortræffelig svensk Dialekt, som h u n havde fo rstaaet at
tilegne sig dels gennem sin svenskfødte Moder og dels
und er sine Ophold i Stockholm.
P a a sine gamle Dage skrev Frøken Bournonville nogle
gode Memoireværker, dels om Faderen, dels om sit eget,
ikke helt lykkelige Theaterliv.
21/5 debuterede
August Georg Ludvig Zinck
som Belmonte
i „Bortførelsen fra S eraillet“, f.
8/s 1831,
senere Syngesuf-
flør,
f 81/io 1885.
August Zinck var Broder til Folketlieatrets populære
Komiker Otto Zinck. Han besad Slægtens frem trædende
Musiksans og en ypperlig Tenorstemme af ægte Klang og
ualm indelig Højde, men var saa blo tte t for dram atisk T a
lent, at h a n sn art indsaa, at han neppe vilde kunne naa
en tilfredsstillende Position som udøvende Sanger, og da
Syngesufflør Sahlgreen afgik ved Døden, overtog h a n d en
nes Stilling.
Blandt hans sceniske P ræ station er nævnes her blot Al-
maviva i „B arberen“ og Narren i „Liden K irsten “. Hans
Hustru var den tidligere om talte Operasangerinde Fru J.
A. Z in c k , f. L u n d .
20/n debuterede
Jfr. Rosalindc Thomsen,
senere
Magda von
Dolcke,
senere
Fru Bosse
som Johanne i „Et Eventyr paa
Fodrejsen“, f.
-8/z
1843,
afg. Juni
1863.
Frk. Rosalinde Thomsen vak te ved sin Debut en Del Op
mærksomhed — om ikke just fordi hendes kunstneriske
Ydelser var særlig bemærkelsesværdige, snarest fordi hun,
som Dagbladet i hin Tid skrev, „havde b a n et sig Adgang
til Scenen ad en ekstra-ordinær V ej“. Hun havde, i Mands
dragt fremstillet sig for F rederik den Syvende og ved hans
Hjælp opnaaet den Debut, som maaske ellers vanskeligt
var bleven hende tilstaaet, da hun som født Slesvigerinde
havde en re t frem trædende Dialekt. Den blev da i Virke
ligheden ogsaa Aarsag i, at hendes Carrière p a a Kongens
Nytorv kun blev af meget kort Varighed. Hun frem traadte
158