S_FørOgNu_1917

164 / 359

1 8 6 3 A!etion angik. Som Valentin i „F aust“, som Mikkel Mad­
sen i „Ungdom og Galskab“, Pietro i „Den Stumme i Por-
tici“ og i flere andre Operapartier præsterede han god og
solid Kunst, og han fandt ogsaa af og til Anvendelse i det
reciterende Skuespil. E fter seksten Aars Tjeneste fik han
sin Afsked og overtog en Stilling som Kursusforstander.
Baade i Kjøbenhavn og L andet over var Decker kendt
som en dygtig Oplæser og var navnlig i Grundtvigske Høj­
skolekredse en hyppig og velset Gæst.
1 8 6 4 22/i debuterede Richard Leopold Jastrau som Edgar i „Lucia
af L ammermoor“, f. 2/s 1832, kgl. Skuesp. Decbr. 1864, afg.
Juni 1888, f 1902.
Jastrau var en Fynbo, men havde, før han debuterede,
fa ae t sin Tenorstemme grundigt ud dannet baade i Italien
og Spanien, ligesom han havde optraadt paa flere u de n la n d ­
ske Scener. Der var bestandig over hans Præ stationer ud­
b redt en fremm edartet Farve, der særlig gav sig tilkende,
naar Operaen havde sydlandske Kunstnere som Gæster.
Der kunde da komme et Liv og en Glød, baade over hans
Spil og Sang, der kontrasterede mod Omgivelserne. Hans
Stemme var en ægte Tenor, høj og klangfuld. Og skønt
hans dramatiske Aktion var noget mangelfuld, slog han
allerede ved sin Debut afgjort igennem , og det varede
ikke længe, før han satte sig fast i det virkelig musikkyn­
dige Publikums Yndest.
Han var en ypperlig Fortolker af italiensk Musik, og
hans Manrico i „Troubadouren“ var en Præ station, der var
al Ære værd. Ligeledes var han som „Lohengrin“ den, der
fremfor Nogen, inaugurerede den W a g n e r’ske Periode med
Kyndighed og Autoritet. Den Nasallyd, der i hans Ungdom
i nogen Grad skæmmede hans Sang, blev ikke ringere med
Aarene.
Men efter sin Afgang blev h an ofte savnet.
— 3/ø debuterede Jfr. Agnes Flemmine Lange, senere Fru Nyrop,
som Charlotte i „Charlotte Corday“, f. 2l/n 1841, kgl. Skuesp.
1864, afg. 1896, + 1903.
Agnes Lange — den senere Fru Nyrop — var en seks-
ten a arig Pige, da hun var med til a t indvie F o lk eth eatret
under Faderen, den bekendte Kammerraad H. V. Langes
Ægide. Hun fremsagde Prologus og spillede Hovedrollen i
„En lille Hex“ og viste straks et um iddelbart og udpræget
Temperament. I syv Sæsoner var hun Folk eth eatrets selv­
skrevne Primadonna, tilb edt af en Del af Publikum, for-
k æ ttre t af en anden. Og da hun, hjulpet af sin Lærers
F. L. Høedt’s Autoritet, skulde debutere paa det Kgl.
Theater, kom hun ogsaa dér til at mærke Modstand og
Uvilje fra en vis Del af Publikums Side, ikke mindst
da det hed sig, at hun var udset til a t skulde være den
forgudede Fru Ileibergs Arvtagerske. Im idlertid — hun
gjorde Lykke ved sin Debut i Fru Schwartz’ middelmaa-
dige Skuespil „Charlotte Corday“, og ligeledes i de e f te r ­
følgende Roller, særlig som Ragnhild i „Svend Dyrings
Hus“, vandt hun Bifald. Der var i hendes Spillemaade no­
get ujævnt og haardt, der vel aldrig h elt fortog sig, men
tillige en K raft og Hengivelse i Lidenskaben, som hos in ­
gen af Theatrets andre Kunstnerinder. Hun gled ikke desto
mindre i Tidens lange Løb mere og mere ud af Repertoi­
ret og kunde beklage sig over a t se sine Evner m isrøgtet
af de vekslende Direktioner, hvis eneste Undskyldning vel
var den, at Fru Nyrops Rollefag var, efter hendes Evners
Natur, stæ rk t begrænset. Som Hjørdis i „Hærmændene paa
Helgeland“, hvor hun skulde gengive Sagakvindens vilde
Lidenskab, vandt hun en glimrende Sejr, der forsonede
med lange Tiders Uvirksomhed. Hun spillede her med en
oprindelig K raft og Glød, der henrev Publikum, og som
tydeligt viste af hvilken Betydning hun kunde være ble­
ven for vor Scene, om Tidens D ram atik havde budt hen­
des deklamatoriske T alent Opgaver. Hun var en Epigon af
en svunden Tids Skuespillerinder og langt mere tysk i sit
Udtryk end nordisk. Hendes kunstneriske Tragedie var, at
hendes bedste Aar faldt i Realismens Tidsalder.
Fru Nyrop var gift med Sangeren J. L. N y r o p og blev
Moder til Skuespillerinden M a r g r e t h e N y r o p .
— *7u debuterede Erhard Ludvig Jørgen Peter Hansen som
Belcore i „Elskovsdrikken“, f. 18/n 1839, afg. Aug. 1885, f
Juni 1915.
Erhard Hansen var en Søn af Kammersanger Christian
Hansen og havde en ret fyldig Baryton, men uden den
Charme, der havde gjort Faderens Stemme uforglemmelig.
I sin Periode sang han ikke faa større Operapartier, Grev
Luna i „Troubadouren“, Almaviva i „Figaro“ og endog
„Don Ju a n “, men han gled imod Slutningen af sit Theater-
liv, der spændte over en Snes Aar, mere og mere ud af
Repertoiret, og det var sikkert ikke med tu n g t Sind, at
han forlod Scenen for i Hillerød a t overtage en Afdeling
af Magasin du Nord. Hans Hustru var Operasangerinden
D o r i s H a n s e n f. P f e i l .
1 8 6 5 2 o debuterede Jfr. Eliza Nina Frederikke Rømer, senere
Fru Sanne, som Adona i „Elskovsdrikken“, f. 7/s 1839.
Frøken Eliza Romers Virksomhed ved det Kgl. T heater
blev uden Varighed og Betydning. Hun var i Besiddelse
af en god Sangstemme, men mødte en Modstand, der a r ­
bejdede saa ihærdigt i det Skjulte, at det kun var med
største Besvær og vod Indflydelse fra højeste Sted, at hen-
1 8 6 5 des Debut blev sat igennem. Og u a g tet Debuten var vel­
lykket, forblev Direktionens Holdning imod Debutantinden
kølig og i den Grad p aavirket af den opponerende Opinion,
at hun foretrak at søge Lykken p a a en anden Scene.
Som Fru Sanne blev Frk. Rømer et m eget n y ttig t Med­
lem af F o lk eth eatrets Personale. I S y ngestykket og Ope­
re tten kom hendes gode Stemmem idler udmæ rk et til deres
Ret, og bl. a. vil hendes fortræffelige F oredrag af Vugge­
sangen i P eter Fabers „S tegekæ lderen“ endnu være i Man­
ges Erindring. '
— 18/io debuterede Harald Edvard Christophersen som Didier i
„To T id saldre“, f. “/2.1838, afg. 1892.
Christophersen havde, e fter at have væ ret i Købmands-
lære, o p traa d t baade i Provinsen og ved Casino, før han
prøvede L ykken p a a det Kgl. T heater, hvor hans d ram a ti­
ske Evner snart viste sig for ringe til a t sikre ham en
Plads som Skuespiller, hvorimod man havde Haab om, at
hans høje Tenorstemme vilde kunne gøre ham n y ttig for
Syngespillet. D ette Haab fyldestgjordes en dda udover For­
ventningen, idet han efte rh aa n d en overtog et ikke ringe
Antal Operaroller. Til hans Navn vil særlig hans Udførelse
af „Postillonen i Lon jum eau“ væ ret k n y ttet. Denne Rolle
gav han med Bravour og udfoldede her tillige en d ram a ­
tisk Vivacitet, der ellers var ham fremmed. Ja, han røbede
endogsaa et ret elskvæ rdigt Lune, der ogsaa kom ham til­
gode som Narren i „Liden K irsten“. B landt hans Opera­
roller kan iøvrigt nævnes George Brown i „Den hvide D a­
m e“, Toni i „Regimentets D a tte r “, B rama i „Brama og Ba-
ja d e re n “ og Alfonzo i „Den Stumm e“. Han blev Fader til
Skuespillerinden Frøken G e r d a C h r i s t o p h e r s e n
— u /u debuterede Emanuel Hansen som Grib i „Hakon J a r l“,
afg. 30/51871.
Emanuel Hansens T heaterb an e varede kun faa Aar. Han
fik tildelt enkelte lan g tfra ubetydelige Opgaver, som han
spillede baade forstandigt og dannet, men hans T alent
savnede det Særpræg og den personlige Ejendommelighed,
der er nødvendig for a t P ublikum skal kunne fængsles.
Hans store Kærlighed til Skuespilkunst og Beundring for
Phisters Geni satte sig et smukt Minde i hans med beun­
dringsværdig Nøjagtighed skrevne Skildringer af, hvorledes
Mesteren spillede f. Eks. „Jep pe“. — E fter sin Afgang fra
T h ea tre t har Emanuel Hansen levet i Rusland, hvor han
er blevet Statsraad, og h ar gjort sig fo rtje n t bl. a. ved ud­
mæ rkede Oversættelser.
— 23/u debuterede Jfr. Camilla Eliza Jensen, senere Fru Hilmer,
som L au ra i „De N y g ifte“, f. n /a 1849, afg. 1902, t **/ø
1907.
Camilla Jensen, senere Fru Hilmer, i Ægtesk ab med kgl.
Kapelmusikus, Professor Hilmer, havde sin Debut som E l­
skerinde, et Fag, hvori hun ikke hørte hjemme. Hverken
hendes T alent eller hendes Ydre var hende her nogen
Støtte. Hun m aa tte i al Fald for at vinde Bifald i dette
Rollefag tage sin kønne Sangstemme til Hjælp. Hun gjorde
da ogsaa god Nytte i Sangspillet og Vaudevillen gennem
en lang Aarrække. Men sin Stilling fæstnede hun dog
væsentligt som Skuespillerinde i det komiske Repertoire.
E fte ra t hun i Holberg havde forsøgt sig i Leonora’erne,
gled hun over i Pernillefaget. Og hermed var Springet
gjort, og hun fik i Aarenes Løb et re t om fattende komisk
Virkefelt, baade i Holberg og i det nyere nationale Reper­
toire. Hendes Lune var dog mere spidst end fyldigt, og
hun vandt sig ikke nogen førende Stilling. Men hun a f­
tvang Publikum Respekt ved sin store Samvittighedsfuldhed
og sin Anvendelighed. B landt hendes bedste Præ stationer
var K irsten Giftekniv i „Den forvandlede Brudgom“, Madam
Sommer i „Eventyr i Rosenborg H ave“ og hendes halv­
gamle Jom fru i Olufsens „Gulddaasen“. Theaterhistorisk
set danner Fru Hilmer Overgangen fra Fru Phister til Fru
Jonna Neiiendam.
1 8 6 6 2L/ 11 debuterede Jfr. Betty Mathilde Schnell, senere Fru Hen­
nings, som Astrid i Balletten „Valdemar“ ; 13/121870 Debut
i Skuesp. som Agnès i „Fruentimmerskolen“, f. 2u/io 1850,
kgl. Skuesp. 1884, afg. Juni 1908, senere Gæst, bl. a. som
Aase i „Per Gyn t“.
B etty Hennings, født Schnell, er efter Fru Heiberg ube­
tinget den Skuespillerinde, der blev Prim adonnaen p aa den
danske Skueplads.
Allerede i sin tidlige Ungdom, da hun var Ballettens
Haab p aa Spindesiden, røbede hun ualm indelige Evner, —
baade koreografisk og mimisk var hun en ypperlig D anser­
inde, og det var med Sorg, at Bournonville saa den unge
Pige, paa hvem han byggede for Frem tiden, forlade Bal­
letten, hvori hun havde skabt saa yndefuld en Skikkelse
som Astrid i „Vald em ar“, for ganske at hellige sig Skue­
spillet. Det er dog et Spørgsmaal, om ikke Betty Schnells
spinkle Fysik og lidt vaklende Helbred havde nødet hende
til a t gøre denne Overgang fra en Kun start til en an­
den inden re t mange Aar. Hvorom Alting er — hverken
Publikum, T h ea tre t eller hun selv kom nogen Sinde til at
fortryde, at Overgangen blev gjort.
Under sin udmæ rket kyndige Lærer, Høedts, interesserede
Vejledning indstuderede hun Agnès i „Fruentimmerskolen“
og gjorde straks stor Lykke. Her var den Ingenue endelig
funden, som T h ea tre t saa længe havde savnet. Som ingen
162