169 / 359
1 8 6 8
ypperligt. Det Sangtekniske blev aldrig Simonsens stærke
Side, men Aar efter Aar voksede lian sig fastere og fastere
i Folkegunst, og hans Repertoire blev større og fyldigere
for hver Sæson, der gik. En Opera uden Simonsen manglede
paa Forhaand den fulde Interesse.
Som Greven af Luna i „Troubadouren“, Sverkel i „Liden
K irsten“, Hollænderen, Valentin i „F au st“, Vilhelm’ Tell,
Wolfram i „T ann h auser“, Don Juan, Figaro, Kong Valdemar
i „Tove“, Marsk Stig i „Drot og Marsk“ og i mange, mange
liere af Operaens store P a rtie r vandt han Bifald og vedblev
lige til Sygdom bøjede hans kraftige Skikkelse at være
en af vort Musiklivs Støtter, ligesom han ved mangfoldige
officielle Lejligheder med sin herlige Stemme spredte Fest
glans omkring sig.
1 8 6 9
7A> deb u terede
Axel Carl Wilhelm Grandjean
som Arv i „Jean
de F ran ee“, f. % 1848, nu T heatrets Syngemester.
1 8 6 9
mere beskedne Rækker, hvor han med stor Samvittighods-
fuldhed, Smag og Dannelse indtog en hæderfuld Plads.
Som Landskabsmaler vandt Thorenfeld sig et anset Navn
og var indtil sin Død paa de aarlige Udstillinger paa
( harlottenborg en sikker Gæst i en lang Aarrække.
l7/io debuterede
Jfr. Johanne Elisaheth Schmidt,
senere
Fru
Krum,
senere
Fru Hunderup,
som Julie i „Po rtræ tet“, f. ®/s
1853, afg. Juni 1872.
Johanne Schmidt — den senere Fru Kruin-Hunderup —
var en Datter af den udmærkede Casinoskuespiller Chr.
Schmidt. Hun var en overordentlig nydelig ung Pige og
vandt Bifald ved sin Debut, senere ogsaa som Rosita i
„Rosa og Rosita“ og som Leonie i „Kvindens Vaaben“. Men
hendes dramatiske Talent var ikke af den Betydning, at
det kunde sikre hende nogen fremragende Plads paa det
Kgl. Theater, og kun et Par Sæsoner efter sin Debut gik
Fru Anna Jacobsen.
D ebut: 1895.
Fru Oda Rostrup, f. Clausen.
Debut: 1898.
Frk. Anna Petersen.
Debut: 1888.
8 6 9
Axel G randjean havde som Skuespiller kun en kort Lø
bebane. Han viste Lune og Smag, men da det Rollelag,
han ønskede at dyrke, kort iforvejen havde faaet en t i l
gang af saa frem ragende ung Kraft som Olaf Poulsen, mis-
tvivlede han vel om a t komme til at indtage den Plads,
han attraaede, og da han desuden besad en ikke ringe
musikalsk Evne, som han havde al god Grund til at ønske
frugtbargjort, tr a k han sig resolut tilbage fra Scenen og
tilkæmpede sig et anerk end t Navn som en dygtig Kompo
nist og blev ad denne Vej T heatret til god Nytte.
Senere blev han ansat ved T heatret som Orkesterdirigent
for Syngestykket og B alletten og beklæder i Øjeblikket
Stillingen som Syngemester.
7
b
debuterede
Anton Erik Christian Thorenfeld
som Sarastro
„Tryllefløjten“, f. % 1839, afg. Jan. 1885.
Thorenfeld havde en god Basstemme, der dog ikke, lige saa
lidt som hans dramatiske Fremstillingsevne, var be tjd e lig
nok til at skaffe ham nogen Stilling, og han gled eftei-
haanden fra a t være Rollehavende over i Komparsernes
1 8 6 9
hun til Casino og erhvervede sig snart Yndest i Publi
kum baade paa denne og andre Privatscener. Hun var
først gift med Solodanser Krum og efter hans Død med
Skuespiller H. R. Hunderup. 1 sit første Ægteskab blev hun
Moder til Skuespillerinden F r u G e r d a K r u m - J u n c k e r .
— 7
12
debuterede
Jfr. Sophie Helene Henriette Rung,
senere
Fru Keller,
som Agathe i „Jægerbruden“, f. w/u
J
850, alg.
1S o p h ie liung var Datter af den udmærkede Syngemester,
Professor H e n r i k R u n g og Sangerinden P a u l i n e I l u n g
og levede fra lille Pige i en Verden af Musik. Hendes
gode Mezzo-Sopran uddannedes med største Omhu først af
hendes Fader og senere af Lamperti i Milano, og nitten
Aar gammel havde hun sin vellykkede Debut som Agathe
i „Jtegerbruden“, og hun overtog i Aarenes Løb en stor
Mængde af Operaens Primadonnapartier og blev Theatret
en solid Støtte, der i Publikum vandt stor og fortjent Paa-
skønnelse. Det havde fra Begyndelsen skortet hende endel
paa Letbevægelighed i den dramatiske Aktion, men ufter-
Egil Rostrup.
Debut: 1899.
V aldem ar Lund.
Debut: 1899.
Valdemar Feddersen.
Debut: 1898.
167