S_FørOgNu

1 8 7 6

leger optraadte sammen. Axel Madsen blev i Holberg en

stilfuld Leander. Navnlig i „Henrik og Pernille“ ydede han

paa dette Omraade en smuk Præstation. Og selvfølgelig

har han p aa Grund af sin musikalske Dygtighed m a a tte t

holde for i en Mængde af Heibergs Vaudeviller, og man

vil med Glæde mindes hans Kejser i „R ecensenten“ og hans

unge, skinsyge Ægtemand i „Eventyr i Rosenborg Have“.

Men ogsaa i Skuespillet har han fun det megen Anven

delse. Hans Vilhelm i „Axel og Valborg“, lians Chevalier

i „Ninon“, Tadeo i „Den Yngste“ og hans Horace i „Fruen-

timm erskolen“ bør nævnes som nogle af de Roller, hvori

Publikum saa ham med Glæde, og i hvilke lian befæstede

sin Stilling som en Skuespiller, der udmæ rkede sig ved

altid sikker Smag, ydre Formfuldhed, Samvittighedsfuldhed

og Respekt for de Fordringer, han altid synes at liave stil

let til sig selv og sit Arbejde.

Tiltrods for en Theatertjeneste, der har stra k t sig u d

over 40 Aar, h ar Axel Madsen endnu bevaret sin Ung

dommelighed og sin Sangstemme, og som P riv a tm a n d er

h an nu som altid en Pryd for sin Stand.

— 24/

debuterede

Frk. Augusta Sophie Wilhelmine Schou,

nere

Fru Liitken,

som Vilhelmine i „Ungdom og Galskab“,

f. 7io 1855, afg. Juni 1887, f 2%> 1910.

Augusta Lütkens T h eaterbane var glimrende, men for

holdsvis kort. Hendes Debut i Vilhelmines P a rti i „Ung

dom og Galskab“ gav straks de største Løfter i vokal

Henseende. Hun besad en usædvanlig høj Sopran af en

sjelden sølvklar Renhed og Friskhed, og den besejrede som

i en m unter Leg de største Vanskeligheder. Hendes Skole

var ypperlig, og saa natu rlig t fald t Sangen over hendes

Læber, at det forekom Tilhørerne, som om dens K u n stfæ r

dighed var en lykkelig Vuggegave. I det vanskelige Parti

som N attens Dronning i „Tryllefløjten“ satte hun sig

yderligere fast i Publikums højeste Gunst og sang endnu

i samme Saison med stor Ynde Zerlina i „Don Ju a n “.

Hendes dramatiske Evne var ikke betydelig, men et vist

medfødt Skælmeri, hendes lyse Smil og frem for Alt h e n

des bedaarende, kviddrende Sang hjalp hende frelst over

Skærene. Det var in te t Under, at fremmede Scener søgte

at k n y tte hende til sig som Gæst, og hun optraadte sn art

e fter sin Debut p aa Operaen baade i Stockholm og Lon

don. Som Je a n nette i „Jeannettes Bryllup“, Philine i „Mig

non“, Susanna i „Figaro“ og Maria i „Regimentets D a tte r “

ydede hun nogle af sine bedste Præ stationer. Men des

værre tvang Sygdom hende til altfor tidligt at træ k k e sig

tilbage. E fter en fleraarig Fraværelse optraadte hun paany

som Gæst i enkelte af sine fornemste P artier, men hendes

Carrière var i egentlig Forstand afslu ttet godt og vel en

halv Snes Aar efter den straalende Debut.

— *°/s debuterede

Frederik Carl Christian Brun

som Grev Al-

maviva i Op. „Barberen i Sevilla“, f.

1852, afg. Aug.

1882, senere Gæst og løst ansat ved Theatret.

T h eaterdirek tø r M. V. B r u n s Søn, Frederik Brun, var i

Besiddelse af en k raftfu ld Tenorbaryton, dertil kom at han

i en ualm indelig Grad var musikalsk begavet. Men det

skortede ham p a a Tonens Skønhed, Stemmens Klang var

nasal, og det faldt ham vanskeligt a t komme til at staa

i sympatetisk Rapport til Publikum , og utilfreds med sin

Stilling trak han sig tilbage for paany at optra'de som

Gæst. Frederik Brun var en urolig Natur, som ikke

følte T ran g til at blive fast bundet ved det Theater, hvis

første dramatiske Operakraft han var i nogle Aar. Det

Præ g af Løshed, der var over hans kunstneriske T il

værelse, havde til Følge, a t T h ea tre t ingen forpligtende

Følelser nærede overfor ham, da yngre S angkræ fter d u k

kede frem.

Omkring Aarliundredskiftet forlod Fr. Brun

Operaen i Vrede — uden R et til Pension, et Forhold, som

senere Tider har ra ad et Bod paa, idet hans Navn nu findes

paa Finansloven.

Blandt hans bedste Fremstillinger kan nævnes Erik

Glipping i „Drot og Marsk“, Radames i „Aïda“ og T ite l

rollen i „Othello“. — Han var gift med Wagnersangerin-

den J o h a n n e B r u n født Prieme og Sangeren N o r d a l

B r u n var hans Broder.

— “ c debuterede

Frk. Johanne Louise Wiehe,

senere

Fru Win-

kel,

som Mathilde i „Grøns Fødselsdag“, f. 4/3 1855, ansat

1877, afg. Juli 1895, f

1907.

Den store V i l h e l m W i e h e s Datter, Johanne Wiehe,

havde en ret vellykket Debut, men fik ikke nogen B ety d

ning for T heatret. Hendes Stemme syntes at have lagt

hende Hindringer ivejen. Men der var bestandig en b e h a

gelig Naturlighed i hendes Frem træden, som vakte Sym

pati for hendes Personlighed baade blandt Publikum og

ved Theatret, og hun bar sin Skæbne med Beskedenhed

og Resignation.

— 1 » debuterede

Magnus Otto Sophus Holte Petersen

som

Lauge i „Erik og Abel“, f. Via 1837, afg. Juni 1900, t al/io

1904.

Sophus Petersen havde paa P rivatth eatrene vundet sig

Navn som en smuk og meget elegant Elsker, da han i

1876 knyttedes til det Kgl. Theater, hvor hans Repertoire

kom til at ligge i en helt anden Retning. Han var en dyg

tig Fremstiller b aade af den slebne Klogt og den fade En

foldighed. K ammerjunker v. Alinskjold i „En Skandale“ og

1 8 7 6

Ju n ker Claus i „Ambrosius“ var udmæ rkede Præ stationer,

der viste hans Evners Rækkevidde i den lette Komik. Men

ogsaa udenfor d ette Om raade p ræ sterede han an erken del

sesværdig Kunst. En særlig Berømmelse vand t h an sig som

den, der bar en moderne Selskabskjole elegantere end

nogen anden sam tidig Skuespiller. Hans D a tte r var Skue

spillerinden Frk. A n n a P e t e r s e n .

— Vs, debuterede

Wilh.

Wiehe

d. y.

som Jørgen i „Erik og

Abel“, f.

10/2

1858, sidste Optr. 4/o 1879, f 'Vs 1916.

W ilhelm W iehe var ældste Søn af den store Skuespiller

W ilhelm Anton W iehe og havde fra Faderen arvet et k a ra k

teristisk Ansigt, en mandig Skikkelse og en Malmrøst. Da

h a n vanskeligt ved a t forblive ved det Kgl. T h ea te r vilde

n a a frem til den frem skudte Plads, hvortil hans berømte

Kunstnernavn forpligtede, søgte h a n e fter tre Aars Forløb

bort fra Kongens Nytorv, — først til Provinsen, senere til

Hovedstadens Privatscener. I Folkekomedier ydede han

nu og da — ogsaa ved sin Fremstilling af Oehlenschla-

gerske Skikkelser — god Kunst. Momentvis kunde han

endog n a a det Udmærkede, henrevet af et Øjebliks Begej

string, men vand t ikke de store og afgørende kunstneriske

Sejre. Altfor tidligt tæ rede legem lig Svaghed p a a hans

Kraft, saa a t han tilsidst m a a tte opgive al scenisk V irk

somhed. Wilh. W iehe var en Epigon af R om antiken og

havde det Uheld at leve i Realismens Tidsalder. — Han

var første Gang gift med Danserinden og Skuespillerinden

C h a r l o t t e W i e h e f. H a n s e n (nu Fru Berény), anden

Gang med Skuespillerinden Fru A u g u s t a B l a d .

•"% debuterede

Elith Poul Ponsaing Reumert

som Marcel i

„Arbejderliv“, f. °/i 1855, afg. til F olk e th e a tre t 188.1, ansat

paany 1890, afg. 1912.

Elith Reumert, der som S tud ent debuterede p a a det Kgl.

Theater, blev som ung anvendt udelukkende i det rom an

tiske Rollefag, der laa hans T alen t fjernest, hvilket

h u rtig t viste sig, da han, utilfreds med sin Virksomhed, i

Sæsonen 1881—82 tog E ngagement ved Folk eth eatret, hvor

h an spillede et stort og afvexlende Repertoire, unge Gal

ninge, Ræsonnører og komiske Karakterroller, og i Løbet

af de paafølgende Aar erhvervede sig et saa stort P u bli

kum og gennemgik en saa betydelig k unstnerisk Udvikling,

a t han i 1890 paany modtog E n gagem ent ved det Kgl. The

ater. Her gjorde han navnlig Lykke i adskillige Holberg’ske

K a r a k te r r o lle r , som Ridefogden i „Erasmus Montanus“,

Doktoren i „Barselsstuen“, Jacob von Thyboe og Ulysses

von Ithacia.

Jævnsides mod sin Skuespillervirksomhed havde Elith

R eumert allerede fra Ungdommen af op traa d t som F o rfa t

ter, og da han desuden i 1901 havde besøgt Amerika og

f a tte t Plan en om a t optræde p a a Engelsk som Fortolker

af H. C. Andersens Eventyr, besluttede han sig omsider til

a t søge sin Afsked som Skuespiller for ganske at hellige

sig til sit F o rfattersk ab og til sin Virksomhed som Reci

tator. Han er fire Gange und er stort Bifald o p traadt paa

Rejser i Amerika og E ngland p a a Engelsk, og som F o rfa t

ter har h an b aade p a a det Kgl. T h ea te r og P riv a tth e atren e

faae t opført originale Arbejder og adskillige Oversættelser

og Bearbejdelser og h ar forøvrigt bl. a. udgivet en Del

Noveller, iblandt hvilke særlig en enkelt — „Skøn Jom fru “

— har gjort ualm indelig Lykke. Hans Hustru, Fru A t h a -

l i a R e u m e r t født F l a m m é , var Danserinde ved det Kgl.

Theater. Skuespiller P o u l R e u m e r t er hans Søn.

4/io

debuterede

August Jensen,

(senere

Lillienthal)

som Karl

den store i „Rolands D a tte r “, afg. Juni 1881.

Af August Jensen var der før hans Debut gaaet b e ty

deligt Ry, hvilket m aaske bidrog Sit til, at P u b lik um følte

sig desorienteret og m indre villigt til Anerkendelse, da han

omsider viste sig p aa Scenen. Han var i Besiddelse af gode

ydre Midler, men følte sig ikke tilfreds med den Fremtid,

T h ea tre t stillede ham i Udsigt, og tog efte r et P a r Aars

Forløb Afsked med Scenen og søgte p rak tisk Virksomhed.

1 8 7 7

2/n debuterede

Frk. Fanny Camilla Christine Christensen

som

Marg areth a i „Den hvide D am e“, f.

28/io

1853, afg. Juni

1907.

Fanny Christensen naaede aldrig frem til en Plads i Ope

risternes første Række, men hendes solide Altstennne og

utræ ttelige Flid skaffede hende i Aarenes lange Løb et

ret omfangsrigt Repertoire. Hun vil huskes bl. a. som

Fru Malfred i „Liden K irsten“, som Nancy i „M arth a“ —

mest og bedst maaske som Martha i Gounod’s „F au st“.

— 18/u debuterede

Frk. Anna Henriette Winsløw,

senere

Fru

Pio,

som Dina Dorf i „Samfundets S tø tte r“, f.

3/iz

1859,

sidste Optr. 30/s 1881, f April 1913.

Den attenaarig e Anna Winsløw, en S ønnedatter af Carl

Winsløw og D atter af Lais Winsløw, havde en vellykket

Debut som Dina Dorf i „Samfundets S tø tte r“, men som

saa mange andre Unge gled ogsaa hendes kunstneriske

Virksomhed mere og mere ud i Sandet under Theatrets

Vanrøgt, og allerede et P a r Aar efter sin første F rem træ

den søgte hun bort fra Kongens Nytorv. Hun blev gilt

med Skuespiller W i l l i a m P i o og den unge, lovende Skue

spiller E l i t l i P i o ved Dagm art h e a tre t er hendes Søn.

170