S_FørOgNu

1 8 7 9

ske, hvis tidlige Død vakte oprigtig Sorg blan d t hans K am

merater.

—

2,/4

debuterede

Frk. Nanna Rosenstand,

senere

Fru Ekmann,

som Siebel i Op. „F a u st“, sidste Optr. 19/a 1880.

Frk. Rosenstand, senere Fru E km an n, var paa Scenen

en overordentlig indtagende Personlighed, og der er neppe

Tvivl om, at hun, hvis hun ikke paa Grund at' Ægteskab

altfor h u rtig t havde tru k k e t sig tilbage fra Scenen, i T i

dens Løb vilde være kommen til at indtage en frem skudt

Plads i Operaens og Syngestykkernes Repertoire.

Hun

gjorde megen Lykke ved sin Debut som Siebel i „F au st“,

og endnu mere, da hun Aaret efter var den, der skabte

„Mignon“ paa vor Scene. Denne Rolle blev tillige Afslut

ningen p aa hendes kun lidt mere end etaarige, men rosen-

bestrøede sceniske Løbebane.

1 8 8 0

18/i debuterede

Oddgeir Stephensen

som Justin i „Mercadet“,

18G0, afg. Juni 1884, f

1913.

Oddgeir Stephensen, der senere blev en kendt Theater-

direktør i Provinsen, debuterede p a a Kongens Nytorv i

1880, men afsluttede allerede et P a r Aar efter sin V irk

somhed, som ikke gav Løfter udover det Almindelige. Han

spillede med noget Held Skalholt i „Besøget i København“,

hvor hans islandske Afstamning kom ham til Hjælp i D ia

lekten, og han fik en enkelt Gang Lejlighed til at vise sig

i Besiddelse af en fyldig Basstemme. P aa Casino e rh v er

vede han sig efter sin Bortgang fra det Kgl. T h ea te r et

større Repertoire, indtil han forlagde sin Virkekreds til

Provinsen, hvor han i adskillige Aar var en driftig D irek

tør for omrejsende Selskaber. Den unge Skuespillerinde

Fru G u d r u n B r u u n - S t e p h e n s e n er hans Datter.

— % debuterede

Frk. Ane Grethe Antonsen

som U lrik ka i.

„Søstrene, paa K innekullen“, f. 25/e 1857, sidste Optr. 25/s

1910, afg. Juni 1910.

Ane Grethe Antonsen var bondefødt paa Egnen ved Hor

sens, og med seig V iljek raft og sjelden kunstnerisk Begej

string arbejdede hun sig bort fra den Dialekt, der var

hendes værste Hindring, og efterhaanden frem til en

a n erk e n d t Stilling ved det Kgl. T hea te r som en ejendom

melig, altid med smaa Midler virkende Skuespillerinde i

K a rak te rfag e t og det komiske Rollefag. Hendes Rollevalg

til Debuten viste, a t hun selv mente sine Evner liggende

i en anden Retning, idet hun optraadte som U lrikk a i „Sø

strene p a a K innekullen“, og endnu en Del Aar senere fik

hun et længe narret Ønske opfyldt, da m an — uag tet man

forudsaa Nederlaget — gav hende Tilladelse til at forsøge

sine K ræ fter paa Ragnhilds romantisk-dæmoniske Skik

kelse i H ertz’s „Svend Dyrings Hus“. Men hendes Evner b u n

dede kun dér, hvor hun kunde bygge paa Virkelighedens

solide Grund. Hun havde et originalt og levende Udtryk

for den naivo Komik, for Forfjamskelsens Ængstelse og

Uro. Og derfor blev Tjenestepigen Ane i „Geografi og Kæ r

lighed“ en saa ypperlig og helstøbt Præstation. Men ogsaa

som Karakterskuespillerinde i det alvorlige Skuespil har

hun givet udmærkede Prøver paa sin Begavelse. Alligevel

udnyttede T h e a tre t lang tfra hendes Evner, og hun nedsank

ofte i Modløshed og Mistvivl om sig selv p aa Grund af den

sløvende Uvirksomhed, hvortil hun i lange Perioder navnlig

i de senere Aar var henvist. Efter hendes altfor tidlige Bort

gang fra Scenen har man ofte savnet hendes oprindelige

og k arakteristiske T alen t — ikke mindst i Fremstillingen

af Gina Ekdal i „V ildanden“.

— 2*/5 debuterede

Frk. Emanuela Schrøder

som Zerline i Op.

„Don J u a n “, f. S9/i 1858.

Frk. Schrøder var en overordentlig tæ k k elig Sangerinde,

hvis kvindelige

Væsen og beskedne F rem træ den vandt

hende Publikums Yndest allerede den første Aften, hun

o ptraadte som Zerlina i „Don J u a n “. Hendes nydelige P r æ

station som Mignon slog hendes Stilling fast, og hun be

nyttedes i de kommende Aar ret hyppigt baade i Operaen

og Syngestykket, hvor hendes tiltalende Personlighed og

kønne Stemme gjorde sig godt gældende, ikke m indst i en-

del Heiberg’ske Vaudevilleroller.

Blandt hendes bedste P ræ stationer kan Zerlina i „Fra

Diavolo“, Cherubino i „ Figaro“ og Siebel i „F aust“ frem

hæves.

— 12/io debuterede

Sextus Miskow

som Jacob i „Joseph og

hans Brødre“.

Sextus Miskow havde en Debut i Operaen som Jacob i

„Joseph og hans Brødre“, og dermed var hans sceniske

Virksomhed væsentlig afsluttet. Som Komponist h ar han

senere vundet sig et ret anerken dt Navn.

1 8 8 1 1‘

s debuterede

Frk. Clara Skytt,

senere

Fru Kaufmann,

som

Simone i „Jean fra Nivelle“, f. I

A> 18G0, afg. Juni 1885,

t ll/i 1901.

Clara Skytt havde en ypperlig og k a rak terfu ld Altstem

me og besad tillige saa megen dramatisk Evne, at hun

ofte gjorde udmæ rket Virkning i Operaen, hvor hendes

kønne, velvoxne Skikkelse desuden kom hende godt til

Hjælp. Hun havde en vellykket Debut, der vakte Opmærk

somhed. Hun forblev dog kun ved T h ea tre t i fire Aar, i

hvilke hun bl. a. med T alen t sang Azucena i „Troubadou

re n “ og Dronningen i „Hans Heiling“. Hun knyttedes se

nere paany til vor Scene, men a tte r kun for kortere Tid,

1 8 8 1

og i denne Periode op traadte hun med Held i Wagners

„Valk yrien “ og som K lytem nestra i „Iphigenia i Aulis“. 1

1892 forlod hun T h ea tre t og viste sig senere i forskellige

Sangtempler p aa Kunstens Overdrev, hvilket vak te en vis

Forbauselse, n a ar man erindrede de betydelige Løfter, hun

havde givet som Operasangerinde.

— 2/a debuterede

Emil Christian Zangenberg

som Richard i „En

V alk y rie “, f.

21/9

1853, kgl. Skuesp.

A)U

1890, afg. Juni 1913,

20/4

1914.

Christian Zangenberg havde som Provinsskuespiller, ef-

te r a t han havde forladt sin Profession som Guldsmed, alle

rede gjort megen Lykke, da han i 187G modtog Engage

m ent ved Casino, hvor han, under Theodor Andersens dyg

tige Ledelse, h urtig t kom i første Række. Han havde sjæl

dent gode ydre Betingelser, en ra n k og velvoxen Skikkelse,

smukke Ansigtstræk og en behagelig, sympatetisk Sang

stemme. Og han havde i Vuggegave faae t et scenisk Talent,

Lethed i at bevæge sig og en Ungdomsfriskhed, der virkede

saa um iddelbart vindende, at han øjeblikkeligt erobrede P u

blikums Hjerter, n a ar han viste sig. Han havde kun været

faa Aar ved Casino, da det kgl. T h ea te r tilbød ham Enga

gement, og L ykken var ham ogsaa her gunstig. Han kom snart

ind i et stort og afvexlende Repertoire, i h v ilket de glade

Elskere og unge Galninge foreløbig var i Overtal, men hans

Perfiktibilitet gjorde ham e fte rh aand en anvendelig i snart

sagt alle mulige Rollefag, n a ar lige Gammelmandsroller u n d

tages. Kunstnerisk naaede han i sine yngre Aar utvivlsomt

højest, da h an spillede Oluf i „Dronning M a rg reth e “, en

Præ station, der gav betydelige Løfter, og som i senere Sæ

soner efterfulgtes af andre smukke Ydelser i de Oehlen-

schlager’ske Skuespil, som Axel i „Axel og V alborg“, Hag-

barth og H arald H a ard eraad e i „Væ ringerne“. Højt stod

ogsaa hans Fremstilling af den unge Munk Kaj i „Broder

R us“. Ikke sjeldent vandt han tillige fortjen t Anerkendelse

i udprægede Karakterroller. P a a sine ældre Dage afbrød

h an sin lange T h ea te rb a n e for a t overtage Posten som

Filmscensor. Ikke længe e fter afgik han ved en uventet

Død. Han var som Menneske en god K amm e rat og lige-

saa afholdt p a a T heatret, som h an var s k a tte t og agtet

af sit store Publikum . — Skuespillerinden A s t r i d Z a n

g e n b e r g er hans Datter.

— 8/g debuterede

Oda Laurence Helmine Larssen,

senere

Fru

Petersen,

senere

Fru Nielsen,

som Anna i „Syvsoverdag“, f.

Vs 1852, afg. Juni 1883, genansat Juli 1886, kgl. Skuesp.

1891, afg. 1902.

Oda Larssen, senere Fru Oda Petersen og Fru Martinius

Nielsen, var a tte n Aar, da h u n — i 1870 — debuterede

p aa Casino og vakte Opmærksomhed ik k e blot ved det

betydelige Talent, hun lagde for Dagen, men tillige

ved sit tiltale n d e og k a rak teristisk e Ydre, sine store, t a

lende Øjne og sin nydelige Sangstemme. Den lykk elig t be

gyndte T h ea tercarriére blev altfor h u rtig t a fb rud t ved et

G iftermaal, der nødvendiggjorde et fleraarigt Ophold i Ud

landet. I Aaret 1881 vendte hun tilbage og lod sig da en

gagere ved Casino paany, hvor hun som „Dora“ og „Frou-

frou“ gjorde betydelig og fo rtje n t Lykke, selv om man

m a a tte forsone sig med den fremm edarted e Diktion,

hun under sit Pariserophold i sin blinde Beundring

for Sarah Bernhard havde lag t sig til. I 1881 — altsaa

um iddelbart efte r sin anden Casino-Debut — knyttedes

hun til Scenen p aa Kongens Nytorv, hvor hun navnlig

i det franske Konversationsstykke gjorde

udmæ rket

Fyldest, ligesom hun med sin smukke Sangstemme og

kvikke Personlighed blev en sk a tte t K ra ft i V aude

villen. Men hendes Virksomhed tilfredsstillede ikke

hendes kunstneriske Æ rgerrighed, og allerede to Aar

efte r genfinder vi hende paa Casino og i den paafølgende

Sæson ved D agm artheatret, hvorefter hun i 1886 a tte r k n y t

tes til det Kgl. Theater. U ag tet hun i stedse stigende Grad

erhvervede sig Publikums Yndest, følte hun sig ikke t il

freds, hvad da ogsaa gav sig Udtryk, da hun altfor tidligt

p aany søgte bort fra Kongens Nytorv. —

Oda Nielsens dram atiske T alen t er af sjeldent Omfang.

Hun h a r præ steret ypperlig Kunst baade i Skuespillet,

Lystspillet og Vaudevillen, saavelsom i den højstem te T ra

gedie og den kaade Operette. Og endda h a r hu n som Vise

sangerske d annet sig et Speciale, der h ar forskaffet hende

alm indelig Folkeyndest, og hvori hun har vist sig uover

træffelig.

1 8 8 2

18/4 debuterede

Christian Haunsirup

som Arnold i „Vilhelm

T ell“, afg. Juni 1884, f 29/s 1911.

Christian Haunstrup havde en skolet Tenorstemme og

v ar en gennemkultiveret Mand, men dels var hans Stem

me uden større Charme og dels hans dramatiske Frem stil

lingsevner ikke betydelige nok til a t sikre ham en varig

Plads i Repertoiret, og efter et P a r Sæsoners Forløb tog

han sin Afsked. Han blev Lærer ved Officersskolen og døde

som Professor.

—

debuterede

Olga Meyer

som L au ra i „De N y g ifte“, sid

ste Optr. 2V

1884, senere ved Folk etheatret.

Frk. Olga Meyer, D a tte r af Skuespillerinden Fru Bene-

dictsen-Meyer, debuterede i den i Datiden af unge Aspi-

rantind er højt a ttraa e d e Rolle som L au ra i „De Nygifte"

og havde den samme Skæbne som de øvrige. Man fandt

176