S_FørOgNu_1917

180 / 359

1 8 8 2 Debutantinden tæ k kelig og hendes Spil anerkendelsesvæ r­
digt, uden a t man dog mente, at det røbede særlige Ev­
ner. E fter et P a r Sæsoners Forløb tog hun Engagement
ved P riv attheatren e, hvor hun spillede et stort Repertoire
i Aarenes Løb, indtil hun som Fru D irektør S c l i m i e g e l o w
tra k sig tilbage til Privatlivet.
— ' 9/n debuterede Sophie (Soffy) Kirstine Elisabeth Rosenberg,
senere Fru Mantzius, senere Fru Baronesse Walleen, f. 15/s
1861, afg. Juni 1885, paany ansat Juli 1894, afg. Juni 1911.
Sophie Rosenberg syntes af sit Ydre — lille af Væxt
og med et Ansigt, der beherskedes af et P a r mørke, livlige
Øjne — nærmest henvist til Ingenue- eller Soubrettefaget,
hvilket bekræ ftedes ved Valget af de første Roller, hun
spillede — Antoinette i „Gnisten“ og Dorine i „Tartuffe“,
hvori hun uden at vække særlig Opmærksomhed dog
røbede Talent. Da hun im idlertid paa det Kgl. T heater
syntes at have Vanskelighed ved at finde sit egentlige Felt,
gik hun i 1885 til D agm arth eatret, e fte ra t hun det fore-
gaaende Aar var bleven k n y tte t i Ægteskab til Skue­
spiller Karl Mantzius.
P a a D a gm arth ea tret røbede hun for første Gang, a t hun
besad et originalt, højst ejendommeligt T alent ved sin Ud­
førelse af Rollen som Syjomfruen i Fru Gads „Et Sølvbryl­
lup“, og i 1894 vendte hun a tte rtilbage til det Kgl. T h e ­
ater, hvor hun, uden i ydre Forstand at trænge igennem
i den Grad, a t hun blev blan d t Theatrets „ S tø tte r“, over­
raskede med den samme originale Karakteriseringsevne,
som hun havde vist i den ovennævnte og lignende Roller
paa Dagm artheatret. Hendes T alen t var af saa specifik Art,
at det ikke var let at skaffe hende et stort Repertoire,
hvis Omfang kunde tilfredsstille hendes kunstneriske Æ r ­
gerrighed og hendes i og for sig berettig ed e Fordringer,
og hun tog da sin Afsked i en forholdsvis ung Alder.
Blandt hendes Fremstillinger vil hendes fuldendt ypperlige
Udførelse af den ene af de to T an ter i Gustav W ie d ’s
„Skærmydsler“ og af Fru Jensen i „Den gamle P ræ s t“ al­
tid medregnes i det snevreste Udvalg af Nationalscenens
n a turtro Skikkelser fra de senere Aar.
— 12/ia debuterede Stationsforstander P. V. Knutzon som Am t­
manden i „De N y g ifte“.
Episoden „Knutzon“ under det Fallesen’ske Regime var
ikke uden en spøgefuld og ejendommelig Komik, der k u l­
minerede, da Hr. Knutzon udgav en Piece, som i satirisk Form
skildrede de mærkelige Oplevelser, han havde h a ft under
sin kortvarige Tilværelse mellem det Kgl. Theaters Kulisser.
Og navnlig skil anede h an ikke den kammerherrelige Chef, der
i Piecen fik en højst respektstridig Omtale. Episoden Knutzon
var et af de Fejltrin, en T heaterdirektion i svage Øjeblikke
k an begaa. Hr. Knutzon var jydsk Stationsforstander med
en udpræget norsk D ialekt og stæ rk Theaterinteresse, men
hans Frem træd en og hele Personlighed virkede lidt aparte>
og hans T alen t var ikke af den Natur, at det kunde bøde
paa de iøjnefaldende Mangler. Det var derfor rimeligt, at
det blev ved den ene Rolle, hvori D e butanten fik Lov til
at vise sig — Am tmanden i „De N y g ifte“, hvorefter Hr.
Knutzon rejste tilbage til den jyske L andstation, hvor
han hørte hjemme.
1 8 8 3 Vo debuterede Karl Mantzius som Jeronimus i „Erasmus
Montanus“, f. 20/21860, afg. Juni 1890, Dr. phil. 1901; Di­
rektør 1909—13, afg. som Skuespiller Septbr. 1912.
Karl Mantzius, en Søn af den udmærkede Skuespiller
Kristian Mantzius, vakte strax Opmærksomhed udover det
almindelige, da h an ved sin Debut med fortrinlig K a rak ­
teristik, ypperlig Diktion og en gennem ført Naturlighed i
Repliken spillede Jeronimus i „Erasmus Montanus“. Vel
var hans Lune foreløbig af en noget tør Art, men enhver
Kyndig m aatte efter denne ene Præ statio n erkende, a t den
unge Skuespiller berettigede Publikum til at stille betyde­
lige Forventninger til hans Frem tid. Og Forventningerne
blev ikke gjort til Skamme. Karl Mantzius fik i de føl­
gende Sæsoner et stort Repertoire og viste sig i Besiddelse
a f en forbausende Perfektibilitet. Alan vil fra denne hans
første Periode særligt erindre hans udmæ rkede Dr. Relling
i „V ildanden“ og Alagister Rosiflengius i „Det lykkelige
Skibbrud“, hans ikke mindre ypperlige Orgon i „Tartuffe“
og hans forskellige Jeronimus’er i Holberg, i hvilke han
viste Fremgang i Lunets stadigt voxende Fylde.
For en enkelt Sæson — 1889—90 — exilerede han til
D agm artheatret, hvorefter h an vendte tilbage til den Scene,
hvor hans frem ragende Evner hørte hjemme, og hvor han
i Aarenes Lob udviklede sig til en Skuespiller af b ety d e­
lig Rang, en udmæ rket Fremstiller af de forskelligste Ka­
rakterroller. Hans Autoritet var i stadig og stæ rk Stig­
ning, og da han efter aarelange og indtrængende Studier
havde erhvervet sig Doktorgraden ved Kjøbenhavns Uni­
versitet, var hans sociale og kunstneriske Prestige saa stor
i Publikums Bevidsthed, at det ansaas for en selvfølgelig
Sag, at han fik Udnævnelse som Theatrets Direktør, en
Stilling, der hidtil ikke havde væ ret betroet nogen
Skuespiller. I denne Stilling udviklede han en fæno­
menal A rbejdskraft baade adm inistrativt og kunstnerisk,
og ikke faa af hans fornemste Ydelser som Skuespiller
skriver sig netop fra denne Periode, der desværre fik
en bra t Afbrydelse, idet Dr. Alantzius efter fortsatte stærke
1 8 8 3 Angreb, paa hvilke det ikke her er Pladsen a t komme ind,
resolut tr a k sig tilbage som T h ea tre ts D irektør og — hvad
der var mere beklag elig t — fra den Skuespillervirksomhed,
hvor han med R ette ansaas for at være blan d t de Største.
— 14/o debuterede Emma Alice Lange, senere Fru Nielsen, se­
nere Fru Kaptajn Thomsen, som Johanne i „Eventyr p aa Fod­
rejsen, f. -V111863, t 5/i 1910.
Sam tidig med Dr. Alantzius’ Debut faldt Emm a Langes.
Den fandt Sted i Johannes m un tre Rolle i Hostrups „Even­
ty r paa Fodrejsen“ og dannede Indledningen til en Car­
rière, der blev af ikke ringe Betydning, selv om den maa-
ske afsluttedes netop paa et T idspunkt, da den aabnede
Udsigt til ny og rigere Udvikling. Emm a Lange, som se­
nere blev Emm a Nielsen i Æg teskab mod Skuespiller Poul
Nielsen og i et senere Æg teskab kom til at bæ re Navnet
Thomsen, var en ualm indelig smuk ung Pige med et utv iv l­
somt Talent, som, m aaske netop b e grundet i disse person­
lige ydre Fortrin, blev u d n y tte t af T h e a tre t p a a en højst
ensidig og lidet udviklende Alaade, idet man hovedsagelig
anvendte hendes Evner i et Repertoire, der kun sjældent
bød hende Opgaver af virkelig k unstnerisk Værdi. Evig
og altid m aa tte hun fremstille Lystspillets og Vaudeviller­
nes unge Elskerinder — Viva i „Recensenten“, Sophie i
„Nej“, Alargrethe i „A b ek a tte n “ osv. — og e fterh aand en
bredte den Anskuelse sig i Publikum , at hendes Evner b e ­
grænsedes til d ette re t snevre Omraade, ind til hun med
Held tilkæmpede sig et Domæne, hvor ingen lod til at
kunde gøre hende Rangen stridig — de fejende Verdens­
damers og lystige K oketters Rollefag.
Skæbnen vilde dog, a t hun endelig kom til at vise sig
i et P a r Roller, hvori hun røbede Evner af endnu større
Rækkevidde og gav Haab om a t kunne blive en K a ra k te r­
skuespillerinde af Betydning, da cn snigende Sygdom, der
i nogle Aar havde underg ravet hendes K ræfter, desværre
endte med Døden.
— 2/io debuterede Frk. Marguerite Benelli som T an g kæ r i
„Y rsa“, afg. Sept. 1885.
Frk. Benelli havde et godt Tlieaterydre, men hendes Ev­
ner aabnede hende ikke Udsigt til nogen Stilling af B e­
tydning, og et Aars Tid e fter sin Debut forlod hun det
Kgl. Theater.
— 14/io debuterede Poul Nielsen som Jeppesen i „I sidste Øje­
b lik “, f. “ / » 1862.
Poul Nielsen, der nu allerede i en A arrække h ar været
det Kgl. T heaters Instruktør, debuterede som ung Student
paa det Kgl. Theater, hvor h an h u rtig t vandt Sympati ved
sin indtagende sceniske Personlighed og sin naturlige og
intelligente Replikbehandling, og hvor man ikke uden
Grund i den unge Aland haabede at have fun d et den Hol-
berg’ske Henrik, der engang i Tiden kunde tag e Arven op
efter Olaf Poulsen. Dette Haab skulde im idlertid ikke
gaa i Opfyldelse. Poul Nielsens Evner viste sig sn art paa
andre Om raader end netop den brede og løsslupne Komiks.
Han spillede en Mængde Roller, der gav ham Lejlighed til
at vise T alen t for fin og n a tu rlig Karakterisering, men som
sjeldnere tilsigtede udelukkende komisk Virkning.
En ejendommelig Skikkelse, som stillede Poul Nielsens
Evner som Skuespiller i det smukkeste Lys, tegnede h an i
„Kong L e a r“, hvor h an som N arren v a k te større Opmærk­
somhed end nogensinde før og aabnede nye og mere vidt­
rækkende Perspektiver for sin Kunst, end R epertoiret før
havde givet ham Lejlighed til.
1 8 8 4 11/ 5op traadte Jacques Wiehe første Gang som Bernardo i
„H am let“, f. 23/o 1860, afg. Juni 1885, f 21/s 1910.
Jacques W iehe tog Aaret efte r sin Debut, i en ganske
underordnet Rolle p aa det Kgl. Theater, E ngagement ved
Folketheatret, hvor h an debuterede som Svend Gønge og
d erefter forsøgte sig som Elsker baad e i alvorlige Skuespil
og i Lystspillet, indtil h an omsider fan d t det re tte Ud tryk
for sine Evner i et Rollefag, hvori h an ofte præsterede
baade betydelig og original Skuespilkunst, nemlig som en
ypperlig Farcør, der ved sit udmæ rkede Humør, sit sm it­
tend e Lune og sin naturlige E lskværdighed vandt sig et
stort Publikum, senest ved Casino.
— 2/s debuterede Algot Lange som Don Ju an i Op. „Don Ju a n “,
f. u /i 1850, t Alarts 1904 i Paris.
Aaret før Algot Lange havde sin egentlige Debut paa
Kongens Nytorv, havde han givet Gæsteroller her, bl. a.
som Esçamillo i „Carmen“ og Alephistofeles i „F a u st“.
Han var Student fra Upsala, hvor jo ogsaa Alusiken er
et Lærefag, men h an afbrød allerede to og tyve Aar gam ­
mel sine Studier og var fra 1872 i fem Aar k n y tte t til
Helsingfors svenske Theater. E fter et Studieophold i Paris
modtog h an et sexaarigt E ngagement ved Stockholms kon­
gelige Opera, og her var det, at han i 1884 — som Følge
af en Operakonflikt — fik Opfordring fra Kjøbenhavns Kgl.
T h eater om at modtage Engagement. Han greb til, og hans
Debut som „Don J u a n “ slog stæ rk t an. Han m edbragte til
denne Rolle sin elegante Kavalerskikkelse, og hans Sang­
kunst var saa betydelig og hans d ramatiske Aktion saa
intelligent og gennemkultiveret, at han ansaas for at være
en god Gevinst for vor Opera, ikke m indst eftei at han
som Grev Almaviva i „Figaro“ og som Daland i „Den fly-
178