S_FørOgNu_1917

186 / 359

1 8 9 2 som dog ikke kom til deres Ret i hendes første Periode
paa det kgl. Theater. Men i det alvorlige Drama paa
D agm arth ea tret fik hun rig Lejlighed til a t anvende sin
dramatiske Begavelse. Hendes klangfulde Røst og ranke
Skikkelse var ypperlig egnet til Fremstillingen af nordiske
Kvindeskikkelser i det ældre Repertoire, men sam tidig
viste hun en komisk Evne, der peger tilbage paa hendes
allerførste Optræden paa det kgl. T h eater som Arianke
B lytækkers i „B arselstuen“ d. Va 1891. Denne Dobbelthed
i hendes T alen t har maaslce bevirket, at man har en Fø­
lelse af, a t det ikke helt er kommet til sin Ret, og at Fru
Blad under gunstigere Forhold m aa kunne opnaa en mere
frem skudt Stilling i Repertoiret.
— 1U debuterede Johannes Norden Guldbrandsen som Jacob i
„Den kære Fam ilie“, Afg. 1907.
Johannes Guldbrandsen havde som Elev væ ret i et Par
Aar ved T h ea tre t og med Held spillet flere Smaaroller, da
han vakte større Opmærksomhed ved sin k arakteristisk e
Fremstilling af en i Halvfemsernes Kjøbenhavn meget kendt
Tidstype, som Gustav Esmann skildrede i den unge Flab i
„Den kære Fam ilie“. Guldbrandsen havde mange u dmæ r­
kede sceniske Betingelser i det komiske Fag, og dersom
han var kommet 10—15 Aar senere, vilde han uden Tvivl
være blevet den, der havde m a a tte t overtage Størstedelen
af Olaf Poulsens Roller, men hans Uheld var, at han frem ­
stod, medens Mesteren virkede i sin fulde Kraft, og da
Guldbrandsens Naturel ikke var anlag t paa a t vente, blev
han desværre ikke Fortsæ tteren af den komiske Linje i
dansk Skuespilkunst. Men a f de Holbergske Roller, han
spillede i sin 15aarige Virksomhed p a a det kgl. Theater,
viste baade hans Troels i „B arselstuen“ og Jane i „Jacob
v. Thyboe“, at han til Fuldkommenhed beherskede T r a d i ­
t i o n e n , og at Olaf Poulsen med R ette kunde kalde Guld­
brandsen sin „bedste Elev“. Nu er hans sceniske Kultur
en væsentlig Støtte for Aarhus’ statsunderstøttede Scene,
hvor hans Tilstedeværelse i de sidste Aar i ikke ringe
Grad har muliggjort Opførelsen af klassiske Mestervæ rker
som „Tartuffe“, „Unges F orbund“ og „V ildanden“. Hans
første Hustru var Solodanserinden V a l b o r g G u l d b r a n d ­
se n , f. J ø r g e n s e n , nu F r u B o r c h s e n i u s .
— 22/s debuterede Lauritz Peter Cornelius Petersen, senere
Peter Cornelius, som Toreadoren i „C armen“, f. 4/i 1865.
Da P e ter Cornelius debuterede, saa’ man i ham den frem ­
tidige A rvtager til en Del af Niels Juel Simonsens R eper­
toire, et Haab, som blev indfriet. Den unge Sangers Stemme
var en Baryton af lys Klangfarve, og den viste sig villig
til a t lade sig omlægge til en omfangsrig Tenor, der efter-
haanden udvikledes til en saadan Fylde og Styrke, a t den
med Held lod sig anvende i W agners store Musikdramaer.
Og det blev da næ rm est som W agnersanger par excellence,
at Kammersanger Peter Cornelius blev T h ea tre t til udmæ rket
Nytte. I denne Egenskab h ar han ogsaa gjort Lykke paa
fremmede Scener.
— 27io debuterede Valdemar Christian Lincke som Landgreve
Herman i „T annhauser“, f. u h 1869.
Valdemar Lincke var i Besiddelse af en ypperligt skolet
Stemme, men hans dramatiske Evne stod ikke i Forhold
til hans vokale Kvaliteter, og han har sikkert som en over­
ordentlig søgt og frem ragende Sanglærer væ ret vort T h e ­
ater til langt mere Nytte, end om han havde foretrukket
at forblive i sin Stilling som udøvende Operist.
1 8 9 3 ,(7a debuterede Vilhelm Christopher Herold som Faust i Op.
„F au st“, f. *73 1865.
Siden Nyrop satte Kjøbenhavn paa den anden Ende af
Begejstring, h ar vort Kgl. T h eater ikke e jet en Tenor, hvis
smeltende Vellyd kunde maales med Herolds. Og da han
yderligere besad en frem ragende dram atisk Evne, der ofte
gjorde hans Fremstillinger til Skuespilkunst af høj Værdi,
var det ikke underligt, at han i en lang Aarrække beher­
skede vort Operarepertoire. Hans Navn vil bevare sin Glans
gennem Tiderne, ikke mindst fordi h an viste den Klogskab
og Resignation at træ k k e sig tilbage, medens han endnu
var Publikums Afgud. — Hans Hustru, M a g d a G e r s d o r f f ,
debuterede 1891, men forlod T h ea tre t kort efter.
— ~4 s debuterede Frk. Adda Louise Margrethe Nyrop som Rang
hild i „Svend Dyrings Hus“, f. l9/i 1874, f 1909.
Frk. Margrethe Nyrop — i sit Æ gteskab med en Læge
blev hun senere Fru Nielsen — havde tag e t en Del af
sin Moder, Agnes Nyrops dramatiske Begavelse i Arv, lige­
som hun ikkeheller i det Ydre var hende ulig. Der kunde
i hendes Fremstillinger være den samme Hengivelse og Li­
denskab som i Moderens, og dersom hendes Evner var ble­
ven fredede, er der neppe Tvivl om, at hun havde vundet
et betydende Navn. Men en omflakkende T heatertilvæ relse
var ikke hendes T alen t gunstigt. Og en tidlig Død bortrev
hende, kun 35 Aar gi.
— ‘ u debuterede Nicolai Neiiendam som Prinsen af Godt-
haab i „Kærlighed ved Hoffet“, f. 21/3 1865, første Optr.
paa F olketheatret som en Løjtnan t i „Lette D ragoner“ V2
1892; første Optr. paa det kgl. T hea te r 7a 1893 som en
Fisker i „Væringerne“.
Nicolai Neiiendam er en Skuespiller med sit eget, sær­
prægede Fysiognomi — en Kunstner, der ved sin Begei-
1 8 9 3 string for sit Kald og ved den Alvor, hvormed h an dyrker
det, afkræ ver Respekt. Hans Evner sta ar endnu i deres
Kraft, og han er vort T h e a te r til stor N ytte ikke blot
som en ofte ypperlig Karakterfrem stiller, men tillige som
en dygtig og interesseret Iscenesætter af Holberg. Som
hans mest frem ragende Ydelser sta ar uden Tvivl „H am let“,
Persson i „Erik d. N IV “ og „Erasmus Montanus“.
løvrigt er hans Virksomhed i høj Grad k n y tte t til Øje­
blikket, og den er vore Læsere saa bekendt, a t en nærmere
Redegørelse synes overflødig.
17/12 debuterede Frk. Othilia Frisch som Siebel i Op. „Faust“.
Ved Frk. Frischs Debut viste det sig, a t hendes gode
Evner som Sangerinde henviste hende til Koncertsalene,
hvor hun senere har skabt sig et sm u kt Navn. Det var, som
om Stemmens kønne Klang og betydelige Styrke ikke fik
Lov til at gøre sig gældende p a a Scenen, fordi hendes
dram atiske Evner ikke stod Maal med hendes sanglige.
Men i Koncertsalene h ar hun, som blev gift med nu a f­
døde Kgl. Kapelmusikus E i l e r J e n s e n , væ ret en sk attet
Gæst.
1 8 9 4 475 debuterede Frk. Emilie Boserup, senere Fru Ulrich, som
Margrethe i Op. „Mephistofeles“, f. 20/n 1872, afg. Juni
1917.
K ammersangerinde Fru Ulrich, som desværre med denne
Sæson siger Scenen Farvel, vil e fter sin Bortgang efterlade
et betydeligt Savn. Hun hører til de gudbenaaede Sanger­
inder, af hvilke der til enhver Tid kun vil findes faa.
Hendes Stemmes Charme og hjertelige K langfarve og h en­
des medfødte d ramatiske Evne h ar givet hende en frem ­
ragende Plads ved vort Theater. Sangen er en Del af hen­
des Personlighed og synes a t være den eneste naturlige
Udtryksm aade for hendes Følelsesliv. En højere Anerken­
delse k an ingen S an gkunstner na,a.
27 n debuterede Frk. Ida Møller som N atten s Dronning i
Op. „Tryllefløjten“.
Kammersangerinde Frk. Ida Møller vandt strax ved sin
første Debut Publikums Bevaagenhed. Stemmens blide
Charme og hendes tæ kkelige Apparition hjalp hende i første
Række til Sejren. Og hun ikke blot holdt Stillingen gennem
Aar, men befæ stede den yderligere. Og da hun for en kort
Periode exilerede til Dagm arth eatret, dengang man dér,
under Herolds Ægide, gjorde Forsøget p a a at starte en
Operascene Nr. 2 i Kjøbenhavn, savnedes hun, og hendes
Tilbagekomst hilstes med Glæde.
— 7 12debuterede Frk. Gerda Christophersen som Henriette i
„De Uadskillelige“.
Den, der mindes Frk. Gerda Christophersens lidt blege
T ilsynekomst i Halvfemserne paa Kongens Nytorv i et Par
Vaudevilleroller og som en Holbergsk Leonora, vil føle
en b e rettig et Forbauselse over den Udvikling, hun ku n st­
nerisk har gennemgaaet. Hun udviklede sig til en Operette­
sangerinde af et Form at og en Betydning, man aldrig
havde k u n net forudse, og hendes dramatiske Evner fik en
ligesaa paafaldende Udfoldelse i kom isk Retning. Man kan
kun beklage, at hendes kunstneriske Væxt er sket under
megen Omflakken og Uro.
1 8 9 5 27 2debuterede Frk. Elna Jacobson som Bodil i „Frk. Bodil
og hendes B roder“.
Frk. Jacobson havde, som D a tte r af Admiralinde Jacob­
son, født Larcher, „T heaterblod“ i sine Aarer. Men de
Forsøg, hun gjorde p a a at tilkæmpe sig en Plads som Skue­
spillerinde, lykkedes ikke saa hurtig t, som hun havde haa-
bet, og hun tr a k sig ikke længe e fter sin Debut atte r til­
bage til Privatlivet. Hun døde ugift for et P a r Aar siden.
7 5debuterede Fru Anna Jacobsen, f. Jacobsen, som Mad. Qvist
i „Fristelsen“ .
Anna Jacobsen havde som Mad. Qvist i H ertz’s „Fristel­
sen“ en ualm indelig lovende Debut, og man m aa tte næ r­
mest forbauses over, at det Kgl. T h eater ikke fand t sig be­
føjet til at sikre sig hendes komiske Evner, som paa
Aarhus T heater og senere paa F o lk etheatret er kommen
til Udfoldelse.
’7to debuterede Kaare Borchsenins som Rud i „Elverhøj".
Kaare Borchsenius — en Søn af det Kgl. T heaters Cen­
sor Professor Borchsenius i Ægtesk ab med Folketheatrets
højst talentfulde Ingenue B etty Guldbrandsen — skulde
ikke i Egenskab af Skuespiller blive vort T h ea te r tilnæ r­
melsesvis til den Nytte, som h an h urtig t blev, da han over­
tog det ansvarsfulde Embede som Regissør, en Stilling,
hvori han med sin store Samvittighedsfuldhed og sin Kul­
tu r h ar gjort sig udmæ rk et gældende. — Hans Hustru er
Solodanserinden, Fru V a l b o r g B o r c h s e n i u s , f. J ø r ­
g e n s e n .
7 u debuterede Otto Høy som Taddeo i „Bajadser“.
Høy ejede en ualm indelig køn og god Baryton, som havde
v akt Opmærksomhed i Koncertsalene, men som ikke rigtig
vilde „bide“ fra Scenen. Hans Frem stilling af Taddeo hvi­
lede mere paa udmæ rkede Forbilleder, end paa et selv­
stændigt dram atisk T alent. Hans sanglige Kultur har siden
skabt ham et Navn som Lærer.
1 8 9 6 27 2 debuterede Fru Mathilde Lautrup f. Sødring, som Elmire
i „Tartuffe“.
184