S_FørOgNu_1917

182 / 359

1 8 8 4 vende Hollænder“ havde vist sine Evners Omfang. Han
fremstillede senere Mcphisto i Operaerne „F a u st“ og „Me-
phistofeles“, Don Bazilio i „B arberen“ og var den, der i
1887 kreerede den bedste Toreador, vi endnu b ar set i
„Carmen“ . Ogsaa som Bertram i „R o b ert“ og som Coppe-
lius, D ap ertu tto og Trabucchio i „Hoffmanns E v enty r“ —
Figurer han fremstillede med frodig Fantasi — vandt han
og fastholdt gennem en A arrække et stort Publikum , ind­
til Sygdom og Hypokondri til Slutning afbrød hans smukke
Carrière.
— 22/io debuterede Alexander Hans Henrik Brandi som Jacob i
„Joseph og hans Brødre“, f. 17h 1853, ansat Juli 1885, afg.
1000, t Marts 1910 i Faaborg.
Alexander Brandts Stemme havde en betydelig Charme,
men den slog ikke til i R etning af Styrke, ligesom hans
Fremstillingsevne var temmelig ringe. Men han gjorde dog
T h eatret baade god og paalidelig Tjeneste i adskillige
Operapartier, f. Eks. som Masetto i „Don J u a n “, Greven af
Luna i „Troubadouren“ og Rudolph i „Vilhelm T ell“.
— debuterede Johannes Ring som Hans Lauritsen i „Ambrosius“,
f. 8/i 1863, første Optr. ll/s 1884, ans. Juli 1885, afg. Juni
1888.
Johannes Ring var 4 Aar ved det kgl. Theater, hvor hans
betydeligste Rolle var Albert Ebbesen i „Elverhøj“, for­
hån gjorde Overgangen til F o lk e th e a tre t i 1888, og dér er
han efter den Tid forbleven og h ar erhvervet sig et smukt
Navn som en talentfuld og kultiveret Skuespiller, der har
gjort sit T heater stor Nytte. Kunstnerisk set naaede han
højst som komisk Karakterskuespiller. Gennem adskillige
Aar er han Skuespillerforeningens ansete Formand. Hans
Hustru er Skuespillerinden M a r i a R i n g , som i sit tid ­
ligere Æ gteskab med Skuespiller F r e d e r i k M i i l l e r blev
Moder til Fru B e t t y N a n s e n .
1 8 8 5 19/s debuterede L. C. Tørsleff som Max i „Jæ g erbrud en“,
sidste Optr. ,5A .1886, afg. Juni 1886.
Tørsleff var kun en eneste Sæson k n y tte t til vort T h e­
ater. Hans Tenorstemme var uden særlig Charme, og hans
dramatiske Evner saa ringe, at de udelukkede Haab et om
nogen større Fremtid. Han skabte sig senere et ret anset
Navn i Tyskland som Sanglærer.
— 4/ø debuterede Frk. Anna Kirstine Lindemann, senere Fru
Bloch, som T itania i „En Skærsommernatsdrøm“, f. 2/a 1868.
Da Anna Lindemann, senere Fru Professor W illiam Bloch,
debuterede som T ita n ia i „En Skæ rsommernatsdrøm“, vilde
neppe engang Kendere af Skuespilkunsten have kunnet
forudsige hendes sceniske Frem tidsmuligheder. Rollen laa
langt fra det Omraade, paa hvilket hun senere erob­
rede sig et kunstnerisk Domæne, der vel er begrænset,
men til Gengæld hendes e g e t . Endnu samme Aar fik
hun Lejlighed til at udføre en Ingenuerolle, Helga i
„Geografi og Kæ rlighed“, hvori hendes Ejendommelighed
gjorde sig gældende, og inden et P a r Aar var forløbne,
havde hun skaffet sig baade Position ved T h ea tre t og Navn
i Publikum.
Anna Bloch har som Kunstnerinde den Lykke a t være
original, hendes unge Piger har deres eget Udtryk for N ai­
vitet, Nyfigenhed og Skælmeri, og hun h ar forstaaet at
variere Typen, saa a t hun kun sjældent synes at gentage
sig selv. Hendes Replik er m eget naturlig, hendes Opfat­
telse af Figuren intelligent og skarp, og hun har mange
Gange n a ae t det helt Udmærkede, n a ar Figurens ydre og
indre Krav fald t sammen med hendes Naturel. Fru Blochs
Trine Rar i „Aprilsnarrene“, hendes unge Pige i „Opstan­
delse“ og Hedvig i „V ildanden“ betegner tre betydnings­
fulde T rin i hendes kunstneriske Udvikling. For den
klassiske Komedie h a r hun h a ft og h ar stor Betydning.
Johanne i „Eventyr paa Fodrejsen“, Antonie i „Sparekas­
sen“, Rikke i „Genboerne“ og Rose i „Recensenten og Dy­
r e t“ er baade tidshistoriske og levende Skikkelser, og det
er med Smerte og Savn, at den kyndige T ilskuer efter-
haanden ser disse særprægede Fremstillinger glide over
paa andre Hænder. 1 Forhold til Fru Blochs Evner har
T h ea tre t gjort altfor ringe Brug af hende, og man m aa
beundre hende, fordi hun, tiltrods for Uvirksomhed i ofte
lange Perioder, har vedligeholdt sin kunstneriske Begej­
string usvækket.
— 1lb debuterede Elisabeth Caroline Cathrine Dons som Azu-
cena i „Troubadouren“, f. 19A 1864, kgl. Skuesp. 19,U1888,
afg. Juni 1906.
Frk. Dons var bleven undervist af Fru Gerlach, da hun
i 1885 debuterede som Azucena i „T roubadouren“, altsaa
et absolut Altparti. Under Vejledning af Madame Padilla
fik hun Stemmen omlagt til Sopran, og efter at Metamor­
fosen var gjort, overtog hun i de paafølgende Aar en
Række Prim adonnapartier i vor Opera, som i hende fik en
værdifuld Kraft. Hun var for saa vidt en r a ra avis, som
hendes dramatiske T alen t paa ingen Maade var ringere
end hendes fine, musikalske Instinkt. Der var i hendes
sceniske Fremstillinger en inderlig Hengivelse, en Nerve
og dramatisk Kraft, der er ligesaa beundringsværdig som
sjelden og som nødvendigvis m aa tte sikre hende en frem ­
trædende Plads. Blandt de P artier, hvori hun i Tidens
Løb gjorde sig særligt, gældende, kan nævnes Dronningen
i „Hans Heiling“, Carmen, V ioletta i „ T ra viata“, Rosina i
1 8 8 5 „B arberen “, Margrethe i „F a u st“, Grevinden i „Figaro“,
Catherine i „Trold kan tæmm e s“ og Orpheus i Glucks
Opera.
—■ 20/i2debuterede Regina Marie Nielsen som Siebel i Op.
„F a u st“, ans. Juli 1887, afg. 1904.
Regina Nielsen gjorde Lykke ved sin Debut som Siebel
i „ F aust“ ikke m indre paa Grund af en indtagende, nyde-
. lig Personlighed end paa Grund af Stemmens indsmigrende
og smukke Klang. Og den Sympati, hun straks havde
vundet, befæstedes yderligere ved hendes Udførelse af den
unge Hyrde i „ T a n n håu ser“ og B irgitte i „Sorte Domino“.
Hendes Stemmes usædvanlige Charme understø tted es des­
værre ikke af tilsvarende d ram atisk Evne. Hendes Spil
savnede i altfor høj Grad Hengivelse og Varme til at kunne
fængsle Interessen. Men hun erhvervede sig alligevel et
r e t om fangsrigt Repertoire, af h vilket vi blot vil fremhæve
hendes Elvira i „Don J u a n “, hendes Cherubino i „Figaros
Bryllup“ og Iphigenia i „Iphigenia i Aulis“.
— -0/i2debuterede Harriet Rothe som M argarethe i Op. „F au st“,
f. 3% 1862.
Frk. Rothe havde i de c. 10 Ag,r, h un var k n y tte t til
det kgl. T heaters Opera, en re t ejendommelig Stilling, idet
Publikum Gang p a a Gang tilkendegav hende sin mest
uskrøm tede Sympati i den Kamp, hun øjensynlig m aatte
føre mod en modstræbende Direktion, der med Vilje u nd ­
lod a t ben y tte hendes fortræffelige Stemme, som under­
støttedes af en nydelig Personlighed og et højst vindende
Væsen og straks havde sk abt hende en smuk Stilling i
Publikum s Bevidsthed.
Hun sang med Held Zerlina i „Don J u a n “, Aase i „Drot
og M arsk“, Julie i „Romeo og J u lie “, Liden Kirsten, Car-
men og Dronning M argrethe i „Oluf“, som man ser et ret
betydeligt Repertoire, indtil hun i 1894 forlod T h e a tre t for
at indgaa Ægtesk ab og bosætte sig i Amerika.
1 8 8 6 28/ø debuterede Martinius Nielsen som Gerard i „Den F rem ­
m ede“, f. 23/i 1859, ans. Juli 1886, sidste Optr. 23/io 1889.
Martinius Nielsen var — sammen med sin Hustru Oda
Nielsen — tre Sæsoner ved det kgl. T h ea te r uden a t kunne
vinde fast Fodfæste. Han tog fra Novbr. 1889 E ngagement
ved D a gm arth ea tret, hvor h an b aade som Skuespiller og
senere (fra 1897) som D irektør erhvervede sig stor Popu­
laritet. Ved D agm arth ea trets Jubilæ um i 1908 fik han
Titel af Professor; Direktørposten forlod han i 1909 og er
nu Instruk tø r ved „Nordisk Film “.
1 8 8 7 14/2 debuterede Albert Petersen som Gaspar i „ Jæ g erbrud en“.
A lbert Petersens selvstændige Virksomhed ved Operaen
indskrænkede sig væsenligst til hans Optræden som Caspar
i „ Jæ g erb ru d en “, hvorefter han tr a a d te tilbage i Korister­
nes mere beskedne Rækker, hvor han endnu gør sig gæl­
dende ved sit gode T heatery d ro og sin paalidelige Bas-
Baryton.
— 4/ø debuterede Fanny Gætje som Ortrud i „Lohengrin“.
Frk. Fanny Gætjes Virksomhed ved Operaen var af me­
get kort Varighed og satte sig in te t Spor. Som Lærerinde
i Sangkunsten erhvervede hun sig derimod et godt Navn.
— 7/ø debuterede Fru Hedevig Quiding, f. Springborg, som Phi-
line i „Mignon“.
Da Augusta Liitken p a a Grund af Sygdom havde m a a tte t
træ k k e sig tilbage fra Scenen, lod man i Begyndelsen af
Sæsonen 1887—1888 Fru Quiding, født Springborg, forsøge
sig i en af hendes Glansroller, formodentlig i Forventning
om a t finde en Slags E rstatn in g for den forgudede P rim a ­
donna. Den dristige Forventning var lang t fra a t opfyldes.
Fru Quidings Stemme var godt skolet, høj, lys og klar,
men stod i Skønhed og Fylde tilbage for Fru Liitkens. Og
hendes udpræget kjøbenhavnske Udtale skæmmede P ræ sta ­
tionen. Hendes Løbebane ved T h e a tre t blev kort og b e ­
tydningsløs. I „Folkets Avis“ svinger hun nu Kritikkens
Ferie med Sagkundskab.
— Vio debuterede Arvid Ødmann som Faust i „Mefistofeles“,
f. 18/io 1850, sidste Optr. Sl/s 1889.
Den svenske T enorist Ødmann, der i et P a r Sæsoner var
k n y tte t til vor Opera, havde navnlig erobret sig et trofast
og begejstret Damepublikum, som b ar over med hans noget
stereotype Aktion for helt a t lade sig henrive af hans
Stemmes charmerende Klang. Han o ptraad te med Held i
saa frem ragende P a rtie r som Fau st i „Mefistofeles“, Don
José i „Carmen“ og Romeo i „Romeo og Julie“.
—■ 2/io debuterede Frederik Albert Helsengreen som Anden Herre
i „Hannibals Ungdom sbedrifter“, f. 3°2 1856, afg. Juni 1889.
Albert Helsengreen viste baade T alent og teknisk Dyg­
tighed i de Roller, der betroedes ham under hans toaarige
Virksomhed paa det kgl. Theater, hvortil han engageredes
i 1887 fra Casino, hvor hans Navn — ikke m indst fra hans
Faders Virksomhed gennem mange Aar — havde en god
Klang. Han havde sin Stemme imod sig, og u a g te t han
gjorde ret god Fyldest f. Eks. som Baron Ebersdorff i „En
Spurv i T ran ed an s“ og en enkelt Jeronimusrolle, indsaa
han snart, at Kampen var haabløs.
Alb. Helsengreen har i Provinsen skabt sig et Navn som
en dygtig T heaterd irektø r med kunstneriske Aspirationer.
H an er i denne Virksomhed blevet en rig Mand.
180