S_FørOgNu_1917

184 / 359

1888 ler i Sæsonens Løb, lykkedes det ham ikke a t blive fast
ansat.
— Vø debuterede Hans Peter Haagen Gradman som Leonard
i „Maskeraden“, afg. 1894.
P eter Gradman var ikke uden dram atisk Evne og spil­
lede f. Eks. med Held den unge Hr. v. Skildpadde i Es-
manns „Den kære Fam ilie“, men forlod efte r faa Aars
Forløb det kgl. T heater for helt at hellige sig Musikken,
hvor han baade prak tisk og teoretisk h ar vundet sig et
anset Navn.
1 8 8 9 12/i debuterede Johan Nordal Brun som Manrico i „Trouba­
d ouren“, f. u /i 1857, afg. 1899, t 22/ø 1906.
Nordal Brun var Handelsmand, før han søgte til Theatret,
til hvilket han gennem sin Fam ilie følte sig k n y tte t a lle­
rede fra sin Barndomstid. Hans D ebut faldt paa Casino,
hvor han forblev et P a r Aar, hvorefter h an spillede i P ro ­
vinsen, dernæ st paa D a gm arth ea ret og endelig paa enkelte
tyske Operascener, før han omsider — i 1889 — hk sin
Debut paa det kgl. T h ea te r som Manrico i „Troubadouren“.
Han havde en god Tenorstemme, der var u d d an n et i en
ypperlig Skole, og ligesom Broderen, F rederik Brun, havde
han i Vuggegave faae t en sjelden hn Musiksans, — hvad
det skortede ham paa var dram atisk Fremstillingsevne og
den um iddelbare Sympati, der let faar Publikum til at
bære over med mulige Mangler. Det var ham vanskeligt
a t skabe sig det Tillidsforhold til Tilskuerne, hvorpaa der
kan bygges videre, og n a ar han alligevel tiltv an g sig et
ret betydeligt Repertoire, viser det bedst, at han var en
solid Dygtighed, som man havde god Brug for. Han sang
bl. a. med Held Arnold i „Vilhelm T ell“, Ottavio i „Don
Ju a n “, F ra Diavolo, T itelrollen i „R obert“ og George i „Den
hvide D am e“. Og en enk elt Figur, som h an ogsaa d r a m a ­
tisk set havde Æ re af, bør nævnes s æ r s k ilt: Hans Canio i
„B ajadser“. Fremstillingen var her af betydelig Virkning,
og den vil sik k ert endnu sta a k la rt i Bevidstheden hos
en stor Del af Publikum.
— 12/i debuterede Frk. Emmy Coralie Menzel, senere Fru Tych-
sen, som Azucena i „Troubadouren“, f. U 1866.
Frk. Emmy Menzel, der senere k n yttedes i Æ gteskab til
Ingeniøroberst Tychsen, havde en vellykket Debut som
Azucena i „T roubadouren“, en Præ station, der ogsaa d ra ­
matisk set var al Æ re værd, men det Talent, hun havde
lagt for Dagen, førte alligevel ikke til fast Engage­
ment.
— 15/io debuterede Frk. Anna Gudrun Packness som Stefano i
„Romeo og Ju lie“, f. 15/s 1867.
Der var noget i høj Grad tæ k kelig t over Frk. Gudrun
Packness’ Personlighed, en kvindelig Beskedenhed, som
skaffede hende Sympati hos Publikum i de Aar, hun var
ved det kgl. Theater, og det var ingenlunde altid helt
ubetydelige Partier, der blev hende b e tro et i Operaen og
Syngestykket. Hun sang med Held Michaela i „C armen“,
Zerlina i „Fra Diavolo“, Stefano i „Romeo og Ju lie “, H y r­
den i „Tannliauser“ og Aase i „Drot og M arsk“.
1 8 9 0 &/a debuterede Johan August Valdemar Liebman som Horace
i „F ruentimmerskolen“, f. 9/io 1864.
Med enkelte Afbrydelser, der betegnes ved Udvandringer
til D agm arth eatret, den ene Gang endogsaa i Egenskab af
Direktør, h ar August Liebman bestandig væ ret k n y tte t til
det kgl. Theater, hvor han i Aarenes Løb h ar tilkæmpet
sig en anset Stilling som en Skuespiller med betydelige
Evner, der spænder over et vidt Omfang, idet han b aade i
det alvorlige Skuespil, i Lystspillet og i Syngestykket ofte
har ydet ypperlig Kunst. Hans smukke Ydre og gode
Sangstemme h ar væ ret ham en god Støtte. Men sin bedste
Kunst h a r han præ steret netop i Roller, hvor Masken d æ k ­
kede hans regelmæssige og noble Ansigtstræk. Som et
Eksempel k an nævnes hans uforglemmelige Personifikation
af Frederik den 3die i Oehlenschlagers „D ina“, i hvis m a n ­
gelfulde Fremstilling han var det store Lyspunkt. Med
sikker og altid elskværdig K arakteristik spiller Liebman
halvkomiske Figurer, og det er a t ønske, at det maa
blive ham, som efter Olaf Poulsens Bortgang skal genskabe
Løjtnant v. Buddinge — saa langt som muligt fra Meste­
rens Form.
1 8 9 1 n /s debuterede Robert Schyberg som Eiler Steen i „Gre­
gers“.
Robert Schyberg indtager en re t mæ rkelig Særstilling
som Skuespiller. For det store Publikum staar han endnu,
trods en lang tilbagelagt scenisk Virksomhed, re t ukendt
og ialfald upaaskønnet, idet et vaklende Helbred ofte har
lagt ham Hindringer i Vejen for a t vinde frem til al­
mindelig Anerkendelse. Og desuden mangler han for en
væsentlig Del alt det, som kan virke indsmigrende paa Til­
skuere, der kun ser p aa ydre Fortrin.
Men paa Kendere af Skuespilkunsten harhan lige fra
sine tidligste Ungdomsaar gjort Indtryk af ikke blot at
eje et oprindeligt og fint Talent, men han h ar for hver
Gang han, hvad sjeldent skete, fik en virkelig Opgave, til ­
lige paatv u ng et In d tryk k et af a t arbejde med dyb Re­
spekt for sin Kunst, med en Alvor og Hengivelse, der just
ikke er almindelig. Derfor har ogsaa enkelte af de Skik­
kelser — særlig den unge, syge Mand i „Ungdomsleg“ —
1 8 9 1 sat sig fast i Hukommelsen. Og savnede han end de
ydre, bestikkende Egenskaber, der mangfoldige Gange
har ført lan gt ringere Evner til betydelige Sejre, var der
for Kendere af Kunsten bestandig over hans sceniske
Personlighed en Finhed og Noblesse, som forsonede med
Manglerne.
— Vø optraadte Frk. Jonna Collin, senere Fru Jonna Neiiendam,
første Gang som første Pige i „B arselstuen“. Hendes egent­
lige Debut fandt Sted 8/ø 1892 p a a D a gm arth ea tret som
Helene i „Fjæ ldm enn esker“ ; an sat 1902.
Jonna Neiiendam — Skuespiller Nie. Neiiendams Hustru
— h ar en scenisk Anvendelighed, der spænder vidt. Hun
h ar baade i udprægede K arak te rro lle r og i komiske Roller
— unge saavelsom gamle — af de forskelligste Afskyg­
ninger ydet gode P ræ statio n er og sta ar i Øjeblikket
som en b e n y tte t og af Publikum p a askønnet Skuespiller
inde. Hendes P e rfek tib ilitet er betydelig. I Sangspillet
og Operaen har hun forstaaet a t gøre sig gældende ved
Hjælp af en omfangsrig Stemme og sikker musikalsk Sans.
Man mærker, a t hun ned stamm er fra en gammel Sanger­
slægt, og a t der ruller „ T heaterblod “ i hendes Aarer.
— Vø debuterede Frk. Sigrid Andersen, senere Fru Sigrid Neiien­
dam, som Ane Kandestøbers i „B arselstuen“, afg. til Privat-
th ea tre n e Jan. 1896, genansat Juli 1911.
Sigrid Andersen, der blev Fru Neiiendam i Ægteskab
med Skuespilleren og T h eaterh isto rik eren R o b e r t N e i i e n ­
d a m , aab enbarede h u rtig t komiske Evner lang t ud over
det almindelige, og da hun, efter at havo forladt Kongens
Nytorv, havde fa ae t sit T alen t udviklet og erhvervet sig
et stort og tak n em lig t P ublikum p a a Nørregades Scene,
vendte hun tilbage til det kgl. Theater, hvor hun Aar efter
Aar h ar befæ stet sin Stilling som en Skuespillerinde, hvis
Omraade er begrænset, men til Gengæld i den Grad h en­
des eget, a t neppe nogen anden nulevende Kollega gør
hende Rangen stridig. Smaakaarskvinden, b aade hun, der
færdes i Byen, og hun, der h a r sin Rod i den landlige
Muld, h ar i Sigrid Neiiendam en Fremstillerinde af stor
Originalitet. Der er over hendes Kunst en Æ g th e d og rø­
rende Sandhed, der genspejler N a tu ren uden nogensinde at
overskride Skønhedslinien. P a a det kgl. T h ea te r er hun
den første og eneste Skuespillerinde, som repræ senterer
den Side af vor Nation, som h a r sin Rod i den G rundt­
vigske Højskole, hvorfra hun selv er udgaaet.
— 4/w debuterede Albrecht Schmidt som Celio i Mussets „Ma­
ria n n a “.
Det var ikke p a a det kgl. Theater, a t Albrecht Schmidt
skulde vinde sine kunstneriske Sporer. Som saa mangfol­
dige andre unge T alen ter bød m an ogsaa ham Lediggang
istedetfor Arbejde. P a a forskellige P rivatscener udviklede
han sig til a t blive en dygtig Karakterskuespiller, en Kunst­
ner af Kultur og med Alvor for sit Kald. Og ikke mindst
h a r han aftv u ng et Publikum fo rtjen t Respekt for den F a st­
hed og Smag, hvormed han h ar led et A le x an d ratheatret i
et P a r Aar, og det vakte derfor Beklagelse, da det e r ­
faredes, at hans Direktørvirksomhed her, fra næste Sæson,
skulde ophøre.
Albrecht Schmidt er tillige en dygtig og ret produktiv
Maler.
— 4/io debuterede Fru Elisabeth Riis, f. Lissner, som Marianne i
Mussets „Marianne“.
Fru Elisabeth Riis, der besad et sydlandsk Ydre, var
kun i ko rt Tid k n y tte t til det kgl. Theater, hvor hun bl.
a. viste sig som Marianne i Alfred de Mussets „Marianne“.
Hun indgik senere Æ g tesk ab med Godsejer Johan Knudsen,
hvis Ejendom Bangsbo ved Frederikshavn i en Aarrække
var Sam lingsstedet for en Mængde af vore yngre Kunst­
nere og Forfattere.
— 81/io debuterede Edvard Popp Agerholm som T uriddu i „Paa
Sicilien“, f. 3% 1866, afg. 1914.
Edvard Agerholms Tenorstemme var sympatetisk og vel­
klingende, men manglede i for høj Grad Styrke til, a t den
kunde komme til at gøre sig gældende i første Række.
Hans Dannelse var ham en værdifuld Støtte og b ragte ham
frelst selv over saa betydelig en Opgave som Gounods
„F au st“. Og han ejede en lille, komisk Aare, der, saa-
frem t den oftere var kommen til Anvendelse, vilde have
skæ nket ham rigeligere Frugter end det Repertoire, han
sædvanligvis optraadte i. E fter sin Afsked som Sanger
varetager h an som Bibliotekar det kgl. T heaters Bogsam­
ling. — Hans Hustru, Danserinden A n n a A g e r h o l m , f.
H u l d , udmærkede sig ved koreografisk Fæ rdighed og
Temperament.
1 8 9 2 2/ø debuterede Max Miiller som Jens Grand i „Drot og
Marsk“.
Det var ikke let for Max Miiller a t e rstatte en saa
g udbenaadet Sanger som P eter Schram, hvis komiske Re­
pertoire han for en Del har nm a tte t tag e p a a sin Sam­
vittighed. Til desto større Æ re tje n e r det ham, a,t han
ikke er segnet under Byrden. Hans solide og godt skolede
Bas har væ ret T h ea tre t til god Nytte.
— 5/ø debuterede Frk. Augusta Blad, senere Fru Augusta Wiehe,
senere Fru Augusta Blad, som Sophie i „Erik og Abel“.
Augusta Blad viste straks ypperlige sceniske Betingelser,