S_FørOgNu_1917

170 / 359

1 8 6 9 haanden udvikledes ogsaa denne Evne, og i en A arræ kke
indtog hun som Kammersangerinde en forende Stilling.
1 8 7 0 25/» debuterede Augusta Andkjær som Trine i „Aprilsnar­
ren e“, afg. Maj 1872.
Den purunge Augusta Andkjæ r havde som Trine Rar
a ab enb aret et d ramatisk T alent lan gt udover det alm inde­
lige, men tra k sig kort efte r sin Debut tilbage fra al sce­
nisk Virksomhed. Hun er nu gift med Kunstforlægger A lf r .
J a c o b s e n .
— F r a 1/ø 1870 b l e v a l l e T h e a t r e t s D a m e r p a a P l a ­
k a t e r o g i o f f i c i e l l e S k r i v e l s e r b e n æ v n e d e h e n ­
h o l d s vi.s F r u e o g F r ø k e n . A l l e r e d e i O k t b r . 18 62
h a v d e H. P. H o l s t s o m D i r e k t ø r v e d C a s i n o i n d ­
f ø r t d e n n e B e s t e m m e l s e p a a P r i v a t t h e a t r e n e .
— 2/o debuterede Harald Johan Frederik Kolling som Griffet i
„Coliche“, f. 2!)/4 1835, afg. Juni 1871, f n /n 1904.
Harald Kolling, der indtog on ledende Stilling ved Fol­
k eth eatret, havde for en enkelt Saison lad et sig lokke fra
Nørregades til Kongens Nytorvs Scene. Han brød hu rtig t
a f og vendte tilbage til Folketheatret, hvor han i Folke­
komedien og Farcen vandt sig et berømmeligt Navn, e fte ra t
man p aa det Kgl. T heater i en fornærmelig Grad havde
m isbrugt hans rige Evner. Hvilken ypperlig Jeronimus
kunde h an ikke være bleven som Afløser af Adolf Rosen­
kilde. Harald Kolling var Fæ tte r til det Kgl. Theaters
ikke næ r saa talen tfu ld e Komiker W ald em a r Kolling og
blev ved sin Afsked fra F o lketh eatret i 1901 den første
P rivattheaterskuespiller udenfor D irektørernes Kreds som
udnævntes til Ridder af Dbg. Han endte sit flittige Liv som
K lasselotterikollektør.
1 8 7 1 n/2debuterede Peter William Jerndorff som Aage i „Mester
og Lærling“, f. 24/n 1842, kgl. Skuesp. 1890.
P eter Jerndorff var medicinsk K andidat og Underlæge
fra Krigen 1864, da han som niogtyveaarig fik sin Debut
paa det Kgl. Theater, hvor han havde nogle drøje Lære-
aar, før Publikum og K ritik blev ham bevaagne. Hans D a n ­
nelse og hans smukke Sangstemme var ham gode Allierede,
og baade i Lystspillet og Vaudevillen fik han i Tidens Løb
e t stort Repertoire. Hans lyse og høje Stemme med T en or­
klang udviklede sig saa heldigt, at T h ea tre t endogsaa i
Operaen fik Anvendelse for den. Saaledes har han, ikke
uden Paaskønnolse, sunget et saa vanskeligt P a rti som
„Faust“ i Gounods Opera. Fra de unge Elskere avancerede
han til de alvorlige Karak terroller i Skuespillet; men k u n st­
nerisk naaede han uden Tvivl højest, hvor han kunde gøre
sit T alent for diskret Komik gældende og har f. Eks. i
„Aprilsnarrene“ som Dansemesteren og som Prins Paris i
„Ulysses“ og paa sine ældre Dage som Pastoren i „Gen­
gangere“ præ steret ypperligt Komediespil. Ogsaa hans Nar
i „Helligtrokongers A ften“ var baade sangligt og dramatisk
en dygtig Præstation.
Hans fine Kultur og levende Interesse for det danske
Sprogs Velklang har gjort ham til en søgt og meget p a a ­
skønnet Lærer for den yngre Generation af Skuespillere.
E fter Olaf Poulsens Afsked i .1917 er P eter Jerndorff den
eneste — og sidste — virkelig kongelige Skuespiller.
— 81/s debuterede Frantz Paul Bernhard Hartmann som Sara-
stro i „Tryllefløjten“, f. 2/i 1841, afg. 80/8 1890, f Maj 1916.
Frantz H artm ann tilhørte en gammel Musikerslægt og
havde optraad t paa forskellige tyske Operascener, da lian
i 1871 viste sig som Gæst paa vort Kgl. T heater i Ypper­
stepræsten Sarastros P a rti i „Tryllefløjten“. Hans mægtige
Basstemme med den fænomenale Dybde skaffede ham straks
Engagement. Han naaede aldrig a t blive anvendt i større
l dstrækning, maaske væsentlig p aa Grund af bristende
Evner i Retning af dramatisk Fremstilling. Som Komman­
d anten i „Don Ju a n “ og Marcel i „Hugenotterne“ vil han
erindres længst. — I sit lange Otium beskæftigede han sig
med Metalarbejder. Hver Dag kunde man se ham sidde
timevis flittig ved Vinduet i sin Ejendom i Fiolstræde og
forarbejde kunstfærdige Smaating.
1 8 7 2 1 io debuterede Frederik Adolph Christensen Cetti som Am t­
manden i „De Nygifte“, f. 28/is 1838, afg. 24/i 1880, f 18/2
1906.
F. A. Cetti var Søn af den i sin Tid højt beundrede Sanger
og havde i sine unge Dage faret tilsøs, men T heaterblodet
lod ham ikke Ro, før han fik forsøgt sin Lykke paa Sce­
nen. Da han i 1872 fik sin Debut paa det Kgl. Theater,
havde han h aft Ansættelse paa Kasino og rejst omkring i
Skandinavien som Skuespiller. Han blev p aa Kongens Ny­
torv anvendt i de forskelligste Fag og viste sig at være
en udmæ rket Brugbarhed, uden dog nogensinde at vinde
trem i første Række. Han spillede med samme Dygtighed
i det komiske Rollefag — Løjtnant von Buddinge i „Gen­
boerne“ og Kandestøberen for blot at nævne et Par Eks­
empler — som i den Oehlenscliliigerske Tragedie, og hans
fyldige Sangstemme tillod ham endogsaa at blive en ret
ofte b e n y tte t Kraft i Syngestykket og Operaen. Han kn y t­
tedes ogsaa til T h ea tre t som Embedsmand i Stillingen som
det ny Kgl. Theaters første Økonomiinspektør mod Fribo­
lig, men forlod d. 20. Jan uar 1880 pludseligt sin Stilling paa
Grund af uheldige økonomiske Forhold. Saa blev han
a tte r Privattheaterskuespiller i Kjøbenliavn og Provinserne,
1 8 7 2 var i en kort Periode D irektør for D aginartheatret, blev
igen Skuespiller, senest ved Casino, forsøgte sig som —
Ølhandler i Klosterstræde og endte sit bevægede Liv i Fred
paa Sygehjemmet paa Roligheds vej.
1 8 7 3 2,/s debuterede Frk. Jacobine Andersen som Azucena i Op.
„Troubadouren“.
Jacobine Andersen var en Søster til den af Publikum
forgudede Sangerinde Anna Levinsohn og var selv i Besid­
delse af en god Altstemme, der dog ikke viste tilstræ k k e ­
lig E galitet til at sikre hende nogen frem skudt Plads, lige-
saa lidt som hun i sine dramatiske Fremstillingsevner fandt
tilstræ k kelig Støtte. Hun tra k sig derfor efter kort Tids
Forløb tilbage fra scenisk Virksomhed.
1 8 7 5 Vs debuterede Louis Petersen som Orlando i „Livet i Sko­
ven, f. 2Vis 1813, afg. Juni 1881, t V,o 1909.
Louis Petersen var den første D e b u tan t paa det ny Kgl.
Theater. Han havde rejst i Provinserne med sin Fader,
T h eaterdirek to r P e t e r P e t e r s e n s Selskab og var ikke
uden ydre Betingelser og T alent, men skont han blev for­
søgt i flere taknemmelige Roller, bl. a. som Grib i „Hakon
J a r l “, lykkedes det ikke Louis Petersen a t erhverve sig en
sikker Stilling paa Nationalscenen. Senere vandt han ude
i Provinserne megen Anerkendelse som en intelligent Skue­
spiller, der aldrig ødelagde sin Rolle, men ofte spillede
med sikker Virkning. P a a sine ældre Dage var han en b it­
ter Mand, og Grunden syntes at være den Skuffelse, han i
sin Ungdom havde lidt ved ikke at reussere paa det Kgl.
Theater, hvor i hvert Fald hans Intelligens horte .hjemme.
— '% debuterede Frk. Elga Betzonick, senere Fru Professorinde
Sinding, som Angelicjue i „Advocat P a th e lin “, f. 18/3 1859,
afg. Juni 1907. Lever i Paris.
Elga Sinding, der senere ægtede den udmæ rkede norske
Billedhugger Sinding, havde gode ydre Betingelser for Sce­
nen i sit smukke Ansigt og sin hele kvikke og frejdige
Personlighed med det m untre Smil og den velklingende og
sm ittende L atter, for hvilken hun fik saa ypperlig Brug
som Z erbinetta i „Scapins S k a lkesty kk e r“ og i de mange
lystige Soubretteroller, som det efterhaan den faldt i hendes
Lod at fremstille. I sin lidt liaarde Stemmeklang og i en
Diktion, der ikke var uden Lyde, havde hun sin værste
Anstødssten. I sin lange Theatervirksomhed udførte hun
baade i det ældre og nyere Repertoire en Mængde Rol­
ler, blandt hvilke man vel særligt med Glæde vil erindre
hendes Regine i „Gengangere“, hendes Rikke i „Gen­
boerne“, enkelte P erniller — navnlig i Jacob v. Thyboe
— og, maaske mere end nogen anden Skikkelse, hendes
Dorine i Moliéres „Tartuffe“. Skont det nu er ti Aar
siden, Fru Sinding i Stilhed tog Afsked, har T h e a tre t ikke
faaet en Skuespillerinde, der med liendes Kødelige Friskhed,
brede Lune og elskværdige Klarhed kan spille f. Eks. den
sidstnævnte Rolle.
— ’Vs debuterede Frk. Anna Christine Thorning, senere Fru
Lembcke, som B arbarina i „Figaros Bryllup“, afg. Sept. 1878.
Frk. Thorning var kun i tre Sæsoner k n y tte t til Theatret.
Hverken hendes Sangstemme eller d ramatiske Begavelse var
af en Betydning, der kunde give Haab om en scenisk F rem ­
tid. Hun blev gift med Syngemester Lcmbcke.
— 8/io debuterede Frk. Julie Schow som Prinsessen i „Den
Stumme i P o rtici“, f. 24/» 1852, afg. Novbr. 1885, t 21/s 1914.
I de ti Aar, i hvilke Julie Schow var Knyttet til Operaen,
var hun T h ea tre t til god Nytte. Hun havde on velklingende
Sopran og spillede ofte betydelige Partier, som Anna i
„Jæ g erb ru d en “, Dronningen i „Hans Heiling“ og Aase i
„Drot og Marsk“. Hun blev ogsaa anvendt i Vaudevillen,
hvor det dog i altfor høj Grad skortede hende paa fornø­
den Lethed og p aa den dramatiske Fremstillingsevne, til
hvilken der stilles større Krav her end i Operaen. Hun
blev gift med Ingeniør R o t h e og døde i Argentina.
1 8 7 6 Vs debuterede Axel Valdemar Madsen som Klint i „Genbo­
e rn e“, f. 12/o 1850.
Axel Madsen vak te straks ved sin Debut Publikums
Sympati. Hans smukke Skikkelse, hans hele F rem træ ­
den, der vidnede om den Dannelse og Kultur, der helst
burde være uadskilleligt forbunden med Stillingen som
Kunstner ved Landets første T heater, hans lyse Smil, vel-
klingende Taleorgan og hans ualm indelig friske og lrønno
Sangstemme syntes at gøre ham selvskreven til Overtagel­
sen af de glade Elskere og Bonvivanter, et Rollefag, der
efter Hultmanns Afsked ventede paa en værdig Afløser, og
hans indtagende Fremstilling af Klint i „Genboerne“ var
saa godt egnet til a t styrke disse Forhaabninger. Det
skulde dog ikke ske, som man ventede. Især bidrog Chr
Zangenbergs E ngagement i 1881 til, a t man sn art indsaa,
a t Axel Madsen passede nok saa godt til at fremstille do
Ungersvende, der ikke altid har Sm ilet parat. Klint blev
han i Aarenes lange Løb bestandig retmæssig Indehaver
af og passede her bedre end den Afløser, han omsider fik
i Johannes Poulsen, men medens Madsen i „Eventyr
paa Fodrejsen“ hidtil var den urolige og altid lystige-Her-
løv, blev han nu den tungere og mere satte Alvorsmand
Ejbæk, medens Zangenberg overtog Herlov. Og i de kom­
mende Aar blev Rollefordelingen ordnet p a a denne Vis i
de mange Stykker, hvori de to om trent jæ vnaldrende Kol-
168