S_FørOgNu

11853 SIcuespillçrinde“. I sit Æ g te sk a b med Grosserer Meyer

blev hun Moder til F o rfa tte re n Å g e M e y e r - B e n e d i c t s e n

og til Skuespillerinden O l g a M e y e r , nu Fru D irektør

Schmiegelow.

1 8 5 4 2G/

debuterede

Waldemar Ludvig Christian Kolling

som Arv

i „Julestu en“, f. u /io 18B4, kgl. Skuesp. Aug. 1864, afg.

Juli 1897, t n /i

1915.

W ald em ar Kolling stod som ung i Handelslære, men d y r

kede sam tidigt Skuespilkunsten i de mange private Dillet-

tantselskaber, hvorpaa Kjøbenhavn i sin æsthetiske Guld

alderperiode var saa rig, og, som ty v eaarig Yngling brød

han ud og ofrede sig helt for T heatret, og hans Debut 2.

Juledag 1854 som Arv i Holbergs „Ju lestu e “ blev Ind led

ningen til et mere end fy rretyv eaarigt Skuespillerliv, i

h vilket W ald em ar Kolling blev sit T h ea te r en n y ttig Mand,

en Skuespiller, hvis Samvittighedsfuldhed og trofaste Paa-

passelighed i Tjenesten næsten blev et Ordsprog baade

b land t Publikum og i Kammeraternes Kreds. Hans ly k k e

ligste Tid var sik k ert den, da han i vort T heaters store

Tid virkede sammen med de frem ragende Kunstnere, der

dannede et Ensemble, til hvilket man sikk ert forgæves

vilde søge Magen paa andre europæiske Scener. Wald.

Kolling elskede den Kunst, han havde viet sit Liv, og

endnu som højtbedaget Olding, længe efter sin Afgang fra

T heatret, kunde han Aften efter Aften sidde i P a r k e tte t

og fryde sig, n a ar han saa gamle K ammerater spille, eller

naar han blev Vidne til en ung Slægts sejrrige Fremgang.

Han kendte ikke Misundelsens Følelse, og beskeden som

han var, nærede han ingen Bitterhed i Sjælen, n a ar han,

mens han virkede ved T heatret, ofte saa sig tilsidesat. Selv

trængte han sig aldrig frem. Kom han derfor end ikke i

Række med vor Scenes største Navne, præ sterede han dog

altid solid og smagfuld Komedie som en Komiker, der af

Naturen havde en medfødt Pudsighed, og som særligt i

Holberg blev en stæ rk t b e n y tte t Kraft. Hans forskellige

Arv’er og Jeronimus’er blev efter hans Bortgang savnet, og

i enkelte Roller udenfor Holberg var han uovertruffen, f.

Eks. som Sjøberg i „De Fattiges Dyrehave“, som Spids

borger i „Genboerne“ og L edermann i „Recensenten“. Han

nød almindelig Agtelse baade som Skuespiller og i sit p ri

vate Liv, og hvor stort og trofast hans Publikum var, fik

han Bevis for, da han ved sin Afsked, som T h ea tre t lidet

hensynsfuldt gav ham, uden at han selv begærede den,

sagde Scenen Farvel for et overfyldt Hus og under Ova

tioner, der havde K arakteren af en Demonstration. Han

var Fæ tter til F o lketheatrets udmæ rkede Skuespiller H a

r a l d K o l l i n g .

1 8 5 5 1

debuterede

Otto Christian Zinck

som Arv i „Henrik og

Pern ille“, f.

~5/12

1825, afg. Decbr. 1867, ansat ved Folke-

th e a tre t til sin Død

n/2

1908.

Otto Zinck’s Navn er k n y tte t tæ t til F o lketheatrets Scene.

Han havde med særdeles heldigt Udfald debu teret paa det

kgl. T h eater som Arv i „Henrik og P ernille“, men havde

dog saa langsom en Fremgang, at han tilsidst i Mismod ti

Aar efter sin Debut indgav Ansøgning om Afsked. Men

lokket ved Loftet om kgl. Ansættelse og et mere tilfreds

stillende Repertoire, tog han Ansøgningen tilbage. Men

saa lidt Hensyn tog Direktionen til det givne Tilsagn, at det

i 1867 endogsaa meddelte ham Afskeden selv. Han havde

i det Tidsrum, han virkede p aa Kongens Nytorv, med stort

Held spillet flere betydelige Roller, bl. a. Michel Perrin,

Stang i „Deklarationen“, Mikkel i „Ungdom og Galskab“

og Peter i „Eventyr i Rosenborg Have“, — desto stærkere

føltes U retfæ rdigheden i den Behandling, han led. Men

paa Folket h e atret tog Otto Zinck en glimrende Revanche.

Han udviklede sig til en Komiker af Rang med sit eget

Fysiognomi, sin egen originale og ejendommelige Skue

spillerpersonlighed. Han blev et udmæ rket Led i det Lyst

spil- og Farceensemble, der dannedes af Frederik Madsen,

Harald Kolling og Julie Lange-Hansen, født Lumbye. Hans

Komik var af en egen snurrig Art, for hvilken vi paa vort

Sprog mangler den Betegnelse, der paa Tysk gengives ved

Adjektivet drollig.

—

debuterede

Jfr. Johanne Juliane Camilla Lerche

som

Juliette i „Prinsessen af T ara n to “, f. 10/o 1838, overgik til

Casino, senere til D agm artheatret, f Oktbr. 1914.

Jfr. Camilla Lerche havde kun en meget kortvarig T il

værelse ved det kgl. Theater. Som Skuespillerinde ved

Casino var hun i en meget lang Aarrække en bærende

Kraft, maaske nok saa meget indadtil ved den Støtte, hun

blev sin Direktør, T h . A n d e r s e n , i K raft af sin store

Interesse for Kunsten og ved sin solide Dannelse og E r

farenhed, end ved sit Talent. Men hendes Fremstillinger

prægedes altid af Kultur og god Smag.

— :l°

d ebuterede

Carl Ludvig Gerlach

somVelasco i „ S tella“

f. 2G/< 1832, afg. Juli 1861, t 13/o 1893.

Gerlach var oprindelig Korist. Som Elev af Syngemester

Rung debuterede han i dennes S jn gesty kk e „Stella“. Men

allerede faa Aar efter afgik han ¿som Sanger, for i andre

Stillinger, først som Operarepititør og senere som Kor-

Syngemester, at blive T h ea tre t til megen Nytte. Fra 1872

fik lian tillige en Stilling som Sanglærer for det yngre Skue

spillerpersonale. — Han var gift med den fremragende

Kammersangerinde Leocadie Gerlach, født Bergnehr.

1 8 5 6

28/i

debuterede

Harald Johan Casper Paetz

som Axel i

„Axel og V alborg“, f. 5/ø 1837, afg. Aug. 1865, f 21/'n 1895.

H arald Paetz kom til T h e a tre t paa en Tid, da det trængte

til en Elsker, idet den forgudede Michael W iehe netop da,

sammen med Høedt, var eksileret fra Kongens Nytorv til

T h ea tre t over Christiansborgs søndre Stald. Paetz havde

gode ydre Betingelser, men lians Stemme var u k la r og

blev en væsentlig H indring i, a t han naaede frem til en

fast og sikker Position. Han o p traad te med afvekslende

Held i forskellige Elskerroller baade i det Holberg’ske og

i det nyere Repertoire, men følte sig e fte rh aa n d en mindre

og m indre tilfreds med sin Stilling, og han mæ rkede P u b

likums aftagende Bevaagenhed, ikke m indst e f te r a t han

— sam tidig med Phister, hvis P o p u laritet dog In te t kunde

rokke — var t r a a d t ind i „Augustforeningen“, hvis Politik

var imod den alm indelige Opinion. Men endnu mere unaa-

digt optog P u blikum ham, a t han, da h an i 1865 tra k sig

tilbage og blev Fotograf, tog sin Hustru, den tidligere Jfr.

J u l i e S m i t h , med hvem h an A aret før var blevet gift,

med sig, hvorved han berøvede Scenen en Skuespillerinde,

der trods sin Ungdom havde erhvervet sig en sjelden høj

Stjerne hos det kjøbenhavnske Publikum , og hvis Afgang

var et stort Tab for T heatret.

—

12/3

debuterede

Julius August Steenberg

som Joseph i „Jo

seph og hans Brødre“, f. 2/s 1830, kgl. Skuesp. Aug. 1859,

afg. Juli 1888, f 20/io 1911.

Julius Steenberg havde sit Fæ drehjem i en østjysk Præste-

gaard, hvis Beboere alle var højt musikalsk begavede. Da

han var bleven Student, blev hans Stemme, en bedaarende

Tenor-Baryton, hurtig berøm t i Studenterverdenen, og lians

Debut som Joseph i Méhuls Opera blev m odtaget med en

stemm igt Bifald, id et man b ar over med hans lidt ube

hjælpsomme Aktion, fordi hans Sangforedrag var præ get af

den dybeste Følelse og Forstaaelse, og fordi hans Stemme

var saa smeltende og ægte lyrisk skøn. Han vandt i Aare

nes Løb mange Sejre i Operaen, som Max i „ Jæ g erb ru den “,

Ottavio i „Don J u a n “, Lionel i „M a rth a “ og George Brown

i „Den hvide Dame“, for blot a t nævne enkelte, — men

allerede en halv Snes Aar e fter sin Debut begyndte des

værre Stemmen a t tab e sig, hans Medvirkning i Operaen

blev sjeldnere, og han gled e fterhaan den mere og mere

over i Skuespillet, hvor han følte sig fremmed. E t af de

Sangpartier, hvori han optraadte længst, og hvori han sær

lig vandt stadig Yndest hos sit Publikum , var Sverkel i

„Liden K irsten“. E fter sin Afgang som udøvende Kunst

ner indtog han i en A arrække Stillingen som Inspektør

ved T h eatrets Elevskole. Han døde i den høje Alder af

81 Aar.

— 19A> debuterede

Mad. Anna Christine Rosenkilde,

f. P a a s k e ,

som Cendrillon i „Cendrillon“, f.

2oU

1825, afg. Aug. 1865,

28/5

1885.

Anna Paaske, der indgik Ægtesk ab med Adolf Rosen

kilde, havde i Norge og paa Casino væ ret Publikums e r

klærede Yndling som Frem stillerinde af Lystspillet og

Syngestykkets mun tre og pikante Elskerinder, men paa det

kgl. Theater, til hvis Scene hun engageredes sammen med

sin Mand, slog hun aldrig helt igennem. Man fan dt hende

net og indtagende, men det kgl. Theaters P ublikum var

endnu ikke kommen ud over den dumme og bornerte An

skuelse, a t de sceniske K ræfter, der kom fra et Privat-

theater, stod under de p a a Kongens Nytorv hjemmegjorte.

Ogsaa Adolf Rosenkilde med det berømte Skuespillernavn

kom i lang Tid til at lide under denne Fordom, inden han

blev den ansete Kom iker p aa Kongens Nytorv. Anna Rosen

kilde spillede baade Zerline i „ F raD iav o lo “ og i „Don J u a n “.

Preciosa i „Farinelli“, R ikke i „Genboerne“ og Leonora i

Holberg, viste Evne i dem alle — men da hun dog bag

Anerkendelsen stadig mæ rkede Publikums fornemme Kulde,

opgav hun i 1865 Kampen og tr a k sig tilbage.

1 8 5 7

Vø debuterede

Jfr. Wilhelmine Brenøe

som Fru d’Etanges i

„Husholdningspolitik“, f. 2L/ø 1823, sidste Optr.

1860, t

22/s 1885.

W ilhelm ine Brenøe, den berøm te Anna Nielsens Søster,

havde en ydre Lighed med den store Kunstnerinde. Men

T alen te t var ringe. Hun forsøgte sig e fter Søsterens Død

i nogle Roller som Verdensdame, men uden p a a nogen

Maade at slaa til. Og e fter tre Åars Forløb afskedigedes

hun. Høedt var hendes ivrige Lærer, men her saa h an for

én Gangs Skyld fejl, n aar han i sin Beundring for Anna

Nielsen tillagde Søsteren større Evner, end hun i V irke

ligheden besad.

—

Vø Jfr. Amanda Flora Mathilde Thomsen,

senere

Fru

F allesen ,

som Fru Renaud i „Husholdningspolitik“, f. Vis 1835, sidste

Optr. 29A 1860, f 25/e 1900.

Flora Thomsen debuterede samme Aften og i samme

Stykke som Vilhelmine Brenøe, Anna Nielsens Søster. Hun

havde en nydelig og fin Person, og var i Holdning og Be

vægelser fuld af kvindelig Ynde, og selv om hun, ligeledes

sam tidig med Jfr. Brenøe, forlod det Kgl. Theater, havde

hun dog behaget Publikum og fortsatte sin T heaterbane

paa Casino, efter at hun bl. a. havde spillet Trine Rar i

„Aprilsnarrene“ og Pauline i „Ude og h jemm e“. Hun var

D atter af Skuespillerinden J. E. T h o m s e n f. B e y e r og

blev Theaterchef, K ammerherre F a l l e s e n s anden Hustru

156