241 / 359
Denne Antagelse vinder i Sandsynlighed, naar man ser, at
Arærten i „Oxekopen“ var en Mand ved Navn Jørgen Grabow
af en gammel Meklenborg-Slægt.
At denne Mands Navn er blevet bevaret skyldes en Henvendelse
fra ham til Kongen, der tillige giver et ejendommeligt Indblik i
„Oxekopen“s Historie. I 1598
u n d e rre tte r Jørgen Grabow un-
d erdanigst Kongen om, at en
Tysker, Marchen Thor Glatt
tilligem ed sin Tjener, nu paa
fem og tyvende Aar „laa til
H e rb erg s“ hos ham og havde
deres Kost Og Underhold. Men
for alt hvad de havde ny d t og
fo rtæ ret, havde han, Jørgen G ra
bow, endnu ikke set nogen som
helst B etaling ud over Sild og
Torsk i nogle Aar, hvilket
havde en Værdi af 12 Daler.
Men nu havde samme Tysker,
der ikke vidste sig andre eller
næ rm ere Arvinger at have, gi
vet Jørgen Grabow og Hustru
Brev og Segl paa, at de og deres
Børn skulde være hans, Thor
Glatts Arvinger.
I den Anledning andrager
Jørgen Grabow Hs. Naade Kon
gen a t b ek ræ fte d ette Thor
G latts Brev og Testamente.
At Kongen efterkom dette
Andragende, var nu pænt af
ham. Ti al Arv, hvortil der
ikke fandtes Arvinger, tilfald t
efter Loven Kongen og Staden.
Men han fandt Jørgen Grabows
Andragende saa rimeligt, at han 30. Juni skrev tilByfogeden i
Staden, Karsten Rytter,atdenne, „naar h an derom besøgendes
vorder“, skal lade Grabow ubeliindret følge, nyde og bekomme al
den Del af Thor G latts Arv og Gods, der kunde tilkomme Hs. Naade.
Det er da at haabe, at Jørgen Grabow ved Tyskerens Død er
bleven holdt skadesløs
for sin udviste L ang
modighed. Men denne
Begivenhed er anført
her andre Væ rtshus
holdere, K roværter og
Gæstgivere til et smukt
Eksempel.
Af et and et Doku
m ent fra 1590, „Oxe
kopen“ vedrørende, læ
rer vi et and et ejen
dommeligt Forhold at
kende.
D.
30. Ja n u a r 1590
skriver Christian IV til
nogle Herremænd, at
E rik Lange til Engel
holm havde væ ret Jø r
gen Sehested til Hvol-
g aard 20000 Daler skyl
dig. For denne Sum
og dens rettidige Be
talin g er Kongen selv
ga ae t i Borgen over
for Jørgen Sehested,
medens
tolv H e rre
mænd igen h ar k a v e
ret lige over for Kon
gen. Da nu Pengene ikke var bleven betalt paa Forfaldsdag
og de tolv Herremænd ikke heller havde ladet høre fra sig og
holdt Kongen skadesløs, havde han m aa tte t betale en Del af
Summen for at stille Jørgen Sehested tilfreds, og saa derfor
n u ingen anden Udvej end a t at holde sig til deres Forskriv
ning, i hvilken de forpligtede sig til, saafrem t Erik Lange eller
de selv skulde vise Forsømmelighed med Pengenes rettidige
„Før og Nu". 3die Aarg. Nr. 15.
J l i
T /
Kong Salomons Apotheks Facade i Slutningen af Mathias Hagens Tid (1764).
Betaling, saa Kongen derved kom til at lide Skade eller Udgift,
da samtligen eller en for alle, hvem det helst lystede Kongen
at mane (udpege), at holde „et ridderligt og adeligt Indlager“,
hvor og naar Hs. Naade fandt for godt og paaæskede.
Christian IV mente aabenbart, at det vilde batte bedre at tage
hele Tylvten end at nojes med
en enkelt, og anmoder derfor
de tolv Herrer om uden al
Undskyldning eller Forsøm
melse at rette sig efter deres
Forskrivningsbrev og begive
sig til København saa betids,
at de Fastelavns Søndag, som
var 1. Marts, i egen Person
kunde inddrage i „Oxekopen“
paa Østergade eller i „Lybske
Herberg“ paa Amagertorv (nu
Nr.
14),
der sammesteds at
holde et ridderligt og adeligt
Indlager og ikke derfra at und
vige, for den skyldige Sum med
Skadegæld og Interesse var ble
ven Kongen fornøjet og betalt.
Som Følge deraf maatte
Mourits Stygge, Mogens Goe,
Hans Lindenov, Hans Lange og
Johan Rud d. 1. Marts
1590
give sig i Gældsarrest — som
for Adelsmænds Vedkommende
kaldtes med det smukke Navn
„et ridderligt og adeligt Ind
lager“ — i „Oxekopen“.
Det var nu sikkert meget
kammeratligt men mindst lige
saa dristigt af de tolv Herre
mænd at kavere for Erik Lange.
Ti han var altid paa Knæene, uhelbredelig „Guldmager“ som
han var, og
1592
maatte han flygte fra sit Fædreland og sine
forfølgende Kreditorer.
Naar der alligevel over denne Mands Navn hviler et eget Skær,
skyldes det hans'Forbindelse med den opofrende og trofaste Sophie
Brahe, den
berømte
Astronoms udmærkede
Søster, som trods F a t
tigdom og Landflygtig
hed trofast stod ved
sin Eriks Side og som
1602 giftede sig med
ham i Eckernførde for
altid a t kunne være
om ham. Hvad hun var
til det sidste.
I Begyndelsen af det
følgende Aarhundrede
er Gæstgiveriet blevet
nedlagt, og 1641 ses
Halvdelen af Gaarden
a t tilhøre en Række
Adelsmænd, der i nævn
te Aar sælger deres Del
til Henrik Müller, som
ejer Nabohuset. Den
anden, vestlige, Halvdel
tilhørte Kgl. Majestæts
Bygmester
Leonhart
Blasius, som u dstyk
kede den i Numrene
58 og 60.
Nr. 56 tilhørte 1700
Brandmajor Fuchs, vist-
Kong Salomons Apothek omkring 1840.
nok Opfinderen af de berømte Guldæbler, som paa store Festdage
dansede paa Vandspringets Straaler paa Gammeltorv.
I Nr. 60 oprettede Joh. Kirchhoff 1658 det tredie priviligerede
Apotek, Kong Salomons Apotek, i København. I 1677 købte han
imidlertid Nabogaarden mod Øst, nuv. Nr. 58, og flyttede Apo
tek e t dertil, og der har det siden været.
Og da Gotfred Becker 1679 havde faaet oprettet det fjerde