![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0236.jpg)
esse for Skolen, som han var Elev af, en Interesse lian bevarede
hele sit Liv igennem. Fra 1816 in dtraad te han i Skolens Besty
relse og udfoldede her en heldbringende Virksomhed. Han døde
1850 som Geheimekonferensraad og Storkors af Dbg. Den afdøde
fhv. Elev Grosserer E. le M a i r e skænkede i sin Tid en smuk Bu
ste af ham, som h a r sin Plads i Skolens Kontor. Men ogsaa As
sessor Z e u t h e n , Ju stitsraad L i n d , Grosserer A g i e r og Greve
M o l t k e ydede betydelige Tilskud, og mange mindre Bidrag yde
des ogsaa.
Skolens Finanser bragtes ved disse rigelige Gaver efterhaanden
paa Fode og i
1823 var Krisen
o verstaaet og
Skolen paany i
rig Blomstring.
For Tiden er
Forholdet d e t
te, at Skolen
ipekuniæ rH en-
seende støtter
sig til den i
1901 o prettede
Institution:
„De forenede
Skoler“.
Den
h ar for Tiden
in te t blivende
Hjem, og det
foreløbige
Hjem, som er
anvist den p a a
Jacob Danne-
færds Vej
(„Slomans“
nedlagte Sko
les
Bygning)
er hverken
stort nok eller
tidssvarende.
I 1913 blev
der af nogle af
de ældste E le
ver gjort For
søg paa at skaf
fe Skolen en
egen Bygning,
og man havde
sin
Opmærk
somhed
h e n
vendt paa den
smukke
Byg
ning ved Nør
re vold gade Nr.
5, som ejedes
af Østifternes
Kreditforening,
men som vilde
blive ledig i
1915 n a ar Kre
ditforeningen
flyttede ind i
sin under Opfø
relse værende
Bygning i Abor
reparken. For
søget stran d e
de p a a at man
der har gavnet Fædrelandet rigeligt saameget soni nogen af de andre.
Det er umuligt, tilnærmelsesvis endda, at nævne alle dem af Sko
lens Elever der har kastet Glans over den gamle Skole. Det undgaaes
ikke, at man møder snart den ene, snart den anden af gamle Skole
kammerater, der have skabt sig en anset og fremragende Stilling,
det være sig i Handelsverdenen, — Industrien, — Kunstnerver
denen, — Militærstanden, — Sagførerstanden, — Lægestanden,
— Haandværkerstanden, Embedsstanden o. s. v., men — idet vi
fuldstændig forbigaa alle de levende, nævne vi i Flæng nogle af
de afdøde, og da først og fremmest A d a m O e h l e n s c h i a g e r og
P a u l
R a s -
Tot. „Før og N u“ ved Elfelt.
Den bekendte Rasmus Petersens Café i Lille Kongensgade Nr. 46,
grundlagdes af den ogsaa fra Tivoli kendte Kasmus Petersen, som forinden sin Død endte med at være Indehaver af de
fleste af Tivolis Aktier (Svigerfader til den senere Tivoli-Direktør Thrane). Man fik hos Kasmus Petersen en Kop Kant,
som var ligesaa god som paa de fine Schweizer-Caféer, men meget billigere (se forøvrigt Teksten til 'I ivoli i „Før og Isn s
1. Aarg. Nr. 17).
ønskede Støtte fra „Efterslægtsam fundet“ og „Efterslægtselskabet“.
— Førstnævnte Samfund næ g ted e 'sin Støtte, sandsynligvis af den
Grund, at d ette ikke selv havde tag e t Initiativet til Planen.
Af de Elever, der var tilstede ved Skolens „Halvliundrede-
Aarsfest“ i 1836 som smaa Drenge, nævne vi i Flæng: G u s t a v
W i l h e l m B l o m , der fandt Heltedøden ved Oberst L æ s s ø ’es
Side (Læssøe havde selv gaaet i Skolen),
N i e l s F r e d e r i k
R a v n , der blev Vicadm iral og Medlem af Kongens Raad,
Oberst
C h r i s t i a n F r e d e r i k G o o d , — H a r a l d C h r i s t i a n H e r t e l ,
Helten fra Mysunde, ikke at tale om E n r i c o M y l i u s D a l g a s ,
m u s s e n .
—
O e h l e n s c h l li
ge r elskede sin
Skole og E d -
v a r d S t o r m ,
hvis Boligi Sko
lebygningen
var
ham ot
halvt
Hjem,
hvor han til
bragte mange
Timer.
Sine
Præm ier h en
tede lian ved
Aarsfesterneog
gemte som Hel
ligdomme. Sine
første Forelæs
ninger, som ung
Mand holdt han
i Skolens Sang
sal. Han ind
meldte sig i
Selskabet saa-
snart han kun
de, og virkede
i en Række af
Aar som Em
bedsmand i det,
snart som Di
rektør,
snart
som Medlem i
en eller anden
af Skolens
Kommissioner,
og han vedblev
hermed til sin
Død. To Gange
holdt han T a
len ved Aurs
festen og hver-
gang omtalte
han sine Barn
domsminder i
bevægede Ord,
og til „Halv-
hundredaarsfe-
sten 1836 hav
de han skrevet
Kantaten. Sin
Kærlighed for
den gamle Sko
le viste han ved
at melde begge
sine Sønner ind
som Elever.
Pleiesøn, var
P a u l R a s m u s s e n , som var E d v a r d S t o r m s
ogsaa en Kunstnersjæl, ellers havde han ikke komponeret Melo
dien til „Danmark deiligst Vang og Vænge“.
Fremdeles nævne vi P r o f e s s o r A b r a h a m s , P r o v s t B a l t h a
z a r M u n t e r ved Holmens Kirke, — P e d e r H j o r t , P r o f e s s o r
L u d v i g P h i s t e r * ) , — kgl. Skuespiller S t a g e . — Fremdeles G e -
*) P h i s t e r glemte aldrig at han var en af Drengene fra „Efterslægten“. Da en langt
yngre Generation i 1886 stiftede det saakaldte „Efterslægtsamfund“ med Udgiveren af
„For og N u“ i Spidsen, der havde det Formaal, ved aarlige Kidrag fra Medlemmerne
at støtte den Pensionskasse, som Lærerne kort i Forvejen havde stiftet,
var Phister