![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0242.jpg)
vært, om man vil, i alt Fald den Mand, til hvis statelige og vel
indrettede Gaard paa Østergade Kongen og Regeringen henviste
de Gæster, der skulde behandles paa særlig udmærket Maade.
Det har sandsynligvis været van Manders personlige Egen
skaber,
hans
Sprogfærdig
hed — han var
født i Holland
og havde op
holdt sig flere
Aar i Italien
— tilligem ed
ha,ns Dannelse
og Optræden,
der gjorde ham
særlig skikket
til
at
være
Hof-Hotelvært,
men det har
sikkert ogsaa
været den gen
nem hans Mo
der
Cornelia
Roswyk stadig
vedligeholdte
Forbindelse
med Holland og
de gode Sager,
han
gennem
hende vidste at
forskaffe
sig
herfra, i For
bindelse med
Det maa antages, at Folk som Korporal v. Steg, Skipper Hans
Brandt og andre lignende har faaet Logis til samme Pris som
Tjenere. Men derfor kunde de alligevel komme til at leve Hot,
hvis de var saa heldige at være paa Gaarden paa en Tid, hvor
de
fornemme
Udsigt fra Højbroplads gennem Østergade i 1860erne
hendes hollandske Renlighedssans, sam t hans Hustru Maries hus
lige Dyder, der gjorde det muligt for ham i en Aarrække at
holde Gæstgiveri i stor Stil. Ti han aabnede ikke blot sit Hus
for fornemme Personer, der kom hertil i officielt Ærinde, og
som af Kongen blev henvist til ham, men ogsaa almindelige R ej
sende, som af private Grunde kom til København, kunde tage ind
i van Manders
Gaard paa
Østergade.
Snart — som
i 1656 — fin
der vi den be
rømmelige hol
landske Admi
ral Obdarn bo
ende hos ham,
snart den sven
ske
Gesandt
Duvall,
snart
en Franskmand
Mr. Pierre Dan-
sé, der boede
i Baghuset, men
dog rejste med
Tjener, o gsn art
den
franske
Ambassadør
Terlon og hans
Følge, der be
stod af seks
Personer.
At
saavel den hol
landske Resi
d ent le Maire
og Ambassadø
ren van Ame-
rongen tog ind
hos deres b a a
de som en udmæ rk et Kunstner, en ivrig Samler og en fortræffelig
Væ rt kendte Landsmand kan ikke undre. Og Plads havde han.
I 1665 husede han bl. a. den kursaxiske Ambassadørs Suite, som
bestod af 16 Herrer med 10 T jenere; for disse blev der efter
Akkord b e ta lt 5 Mark for en Herre og 2 Mark for en Tjenei
om Dagen.
samme Parti i 1890erne efter at Eegholms Gaard var nedreven og erstattet med den nye, i sit Ydre ikke meget
tiltalende Bygning, hvoraf Billede findes Side 249.
Herrer
fandt
Anledning til
at holde Fest.
Og da var der
ikke blot Glæ
de i van Man
ders
Gaard,
men i hele Ga
den, ja i hele
K v a rte re t.'
Saaledes lod
le Maire i 1664,
i Anledning af
den hollandske
FJaades
Sejr
over E nglæn
derne 11. Juni,
d. 27. i samme
Maanod foran
stalte en stor
Fest med Illu
mination af van
MandersGaard,
hvor han boe
de, T raktem ent
af en Mængde
kongelige Be
tjente og Ud
skænkning af 01 og Vin under stadig Salut af smaa Kanoner,
til alle som indfandt sig paa Stedet.
Tre Aar senere, d. 4. Juli, gav van Amerongen et endnu
større
Knald i Anledning af Hollændernes dristige Togt op ad Themsen.
P a a Kongens Nytorv blev der givet Salut med !) Kanoner, hvilket
besvaredes fra Flaaden, et stort Fyrværkeri blev brændt af sam
mesteds
med
nogle Hundre
de Begkranse.
Fra Ambassa
dørens Bolig i
van
Manders
Gaard vajede
Generalstater
nes store Flag
over flere end
hundrede Lyg
ter med bræ n
dende Lys, og
ud af Vinduer
ne stak der en
Mamgde m in
dre hollandske
Flag. Endelig
blev der „for
an Huset“ —
altsaa paa
Østergade
—
givet nogle F a
de Vin til Pris.
To Aar se
nere kom Gre
ven af Essex
som
Gesandt
fra Kongen af
England. Det
synes, som om
han har skullet
have det finere end Hollænderne, ti Hofsnedkeren Hans Balke
m aa tte lave en Forhøjning til Stolen, som Hs. Excellence skulde
sidde paa, naar han indtog sine Maaltider.
Naturligvis var det ikke altid saa fornøjeligt at have med
disse Rejsende og Udlændinge a t gøre. I et Brev af 23. Februar
1661 skriver den svenske Gesandt, a t van Mander er bleven ked