Previous Page  244 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 244 / 359 Next Page
Page Background

af at skulle

h erbergere

fremmede

Gæ­

ster. Man faar

ikke a t vide,

hvad der har

gjort ham ked

af denne sik­

kert meget ind­

bringende Be­

stilling — for

det ovenfor om­

ta lte

saxiske

Gesandtskab,

som boede hos

ham i godt og

vel seks Uger,

blev der b e ta lt

ham 1312 Rdl.

1 Mk. 8 Skili.

—, lige saa lidt

som i Juni 1670,

da der blev

Spektakler

mellem nogle

kgl.

Betjente

og det holland-

' ske Følge, der

ledsagede Am­

bassadøren de

W itt, som var

her for at ly k ­

ønske Christian

V

til

hans

Tronbestigelse.

Da var van

Mander afgaa-

et ved Døden;

d. 6. April 1670

blev hans Lig

— sikk ert med

stor Højtidelig­

hed — ført fra

hans Gaard ad

Østergade

til

St. Peders K ir­

ke. Men det

ses altsaa, at

han til det sid­

ste er vedble­

vet

med

at

herbergere

Folk. Og efter

••VÍ-."S

Østergade 62, Hjørnet af Købmagergade, hvor det bekendte Firma Carl Ranch siden 1845 ved sit Kronometer

Vinduet har angivet Tiden for Københavnerne.

Restaurants

og

Selskabsloka­

ler

i

Gaarden.

Der følger nu

a tte r en R æ k ­

ke m indre E j­

endomme, om

hvilke in te t af

interesse vides

at be rette . —

Dog bør det

noteres, a t Nr.

23 i 1661 til­

hørte Rasmus

Fischer, i 1758

Sivert

Tor-

steensen,

hos

hvem Hofme-

dikus Tode bo­

ede, -— i 1802

V inhandler

Damen,

hvor

d et det b e ­

k en d te „Gh is­

las Kaffehus“

havde Lokale,

og endelig fra

1884

optoges

hele E jendom ­

men af D ag­

b lad et „Politi-

li en “s Konto­

rer. I Nr. 25,

det

vestlige

H jørnehus ved

Integade, boe­

de i 1661 Kgl.

M ajestæ ts V in­

tapper, der bar

det

for

en

Mand, som gav

sig af med den

skønne, blanke

Vin, lidet ly ­

stelige

Navn

Morten

Sorg.

Ti det er jo

dog Vinens Be­

stemmelse

a t

glæde et Men­

neskebarns

Hjærte, og h av ­

de Morten med

hans Død har Enken, en Tid i alt Fald, fortsat Forretningen. At

det var hende, der særlig forestod denne, ses iøvrigt af de forskel­

lige Regninger paa Indlogering af Fremmede, der altid er k v itteret

af hende, u a g tet hendes Herre og Husbond var i Live. Det har

maaske været under hans Værdighed.

I 1689 tilhørte Gaarden den ovenfor om talte Diplomat C. Bier-

mann v. Ehrenschildt. 1 1728 ejedes den af Ju stitsraad L aurits

Kroyer, hos

hvem

hans Svigerson Asses-

' v | ^ ' v

sor Bofke og Etats-

raad Christian Scave-

nius boede til Leje:

f å

,

og i 1757 var Hr.

Sjfc

Æ.F

O b er-K rig s-S ek re tæ r

af Gaarden.

i

skab, der fra 1776

havde holdt sine Mo-

her, Tilladelse til

H K

at fore Navnet „Kon-

gens K lub“. Og fra

den Tid h ar der ind­

til vore Dage været

Carl Ranch,

Stifteren af Firmaet.

det bedrøvelige E fternavn ikke sta ae t i Kongens Tjeneste, men

skullet ernæ re sig som Vinta.pper, var det vist gaaet ham slet i

sin Næring. Alene Navnet m aa tte skræmme.

I 1668 boede hans Enke i S te d et; og efter hende flyttede F e r­

dinand Guldsmed ind, hvis Enke boede her i 1689.

Ferdinand Guldsmed hed Küblich til Efternavn. Han var, saa

vidt mindes, fra Nürnberg, og det var ham, der lavede de tre b e ­

røm te Sølvløver, der

endnu den Dag i Dag

é

sta ar foran den d an ­

ske Tronstol, og som

en uvidende Nord­

mand

engang paa

T ryk h ar e rk læ re t

for a t være komne

fra Norge, hvilken

Røverhistorie er ble­

ven gentaget saa tit,

at mange tror der-

paa. Men Løgn er

det og Løgn bliver

det. De er i Følge

F.

c.

Jørgensen,

Regnskaberne gjort af

overtog Firmaet i Aaret 1870.

Ferdinand Kiiblich og

E. Dahl,

maet i Aaret 1870.

244