![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0243.jpg)
af at skulle
h erbergere
fremmede
Gæ
ster. Man faar
ikke a t vide,
hvad der har
gjort ham ked
af denne sik
kert meget ind
bringende Be
stilling — for
det ovenfor om
ta lte
saxiske
Gesandtskab,
som boede hos
ham i godt og
vel seks Uger,
blev der b e ta lt
ham 1312 Rdl.
1 Mk. 8 Skili.
—, lige saa lidt
som i Juni 1670,
da der blev
Spektakler
mellem nogle
kgl.
Betjente
og det holland-
' ske Følge, der
ledsagede Am
bassadøren de
W itt, som var
her for at ly k
ønske Christian
V
til
hans
Tronbestigelse.
Da var van
Mander afgaa-
et ved Døden;
d. 6. April 1670
blev hans Lig
— sikk ert med
stor Højtidelig
hed — ført fra
hans Gaard ad
Østergade
til
St. Peders K ir
ke. Men det
ses altsaa, at
han til det sid
ste er vedble
vet
med
at
herbergere
Folk. Og efter
••VÍ-."S
Østergade 62, Hjørnet af Købmagergade, hvor det bekendte Firma Carl Ranch siden 1845 ved sit Kronometer
Vinduet har angivet Tiden for Københavnerne.
Restaurants
og
Selskabsloka
ler
i
Gaarden.
Der følger nu
a tte r en R æ k
ke m indre E j
endomme, om
hvilke in te t af
interesse vides
at be rette . —
Dog bør det
noteres, a t Nr.
23 i 1661 til
hørte Rasmus
Fischer, i 1758
Sivert
Tor-
steensen,
hos
hvem Hofme-
dikus Tode bo
ede, -— i 1802
V inhandler
Damen,
hvor
d et det b e
k en d te „Gh is
las Kaffehus“
havde Lokale,
og endelig fra
1884
optoges
hele E jendom
men af D ag
b lad et „Politi-
li en “s Konto
rer. I Nr. 25,
det
vestlige
H jørnehus ved
Integade, boe
de i 1661 Kgl.
M ajestæ ts V in
tapper, der bar
det
for
en
Mand, som gav
sig af med den
skønne, blanke
Vin, lidet ly
stelige
Navn
Morten
Sorg.
Ti det er jo
dog Vinens Be
stemmelse
a t
glæde et Men
neskebarns
Hjærte, og h av
de Morten med
hans Død har Enken, en Tid i alt Fald, fortsat Forretningen. At
det var hende, der særlig forestod denne, ses iøvrigt af de forskel
lige Regninger paa Indlogering af Fremmede, der altid er k v itteret
af hende, u a g tet hendes Herre og Husbond var i Live. Det har
maaske været under hans Værdighed.
I 1689 tilhørte Gaarden den ovenfor om talte Diplomat C. Bier-
mann v. Ehrenschildt. 1 1728 ejedes den af Ju stitsraad L aurits
Kroyer, hos
hvem
hans Svigerson Asses-
' v | ^ ' v
sor Bofke og Etats-
raad Christian Scave-
nius boede til Leje:
f å
,
og i 1757 var Hr.
Sjfc
Æ.F
O b er-K rig s-S ek re tæ r
af Gaarden.
i
skab, der fra 1776
havde holdt sine Mo-
her, Tilladelse til
H K
at fore Navnet „Kon-
gens K lub“. Og fra
den Tid h ar der ind
til vore Dage været
Carl Ranch,
Stifteren af Firmaet.
det bedrøvelige E fternavn ikke sta ae t i Kongens Tjeneste, men
skullet ernæ re sig som Vinta.pper, var det vist gaaet ham slet i
sin Næring. Alene Navnet m aa tte skræmme.
I 1668 boede hans Enke i S te d et; og efter hende flyttede F e r
dinand Guldsmed ind, hvis Enke boede her i 1689.
Ferdinand Guldsmed hed Küblich til Efternavn. Han var, saa
vidt mindes, fra Nürnberg, og det var ham, der lavede de tre b e
røm te Sølvløver, der
endnu den Dag i Dag
é
sta ar foran den d an
ske Tronstol, og som
en uvidende Nord
mand
engang paa
T ryk h ar e rk læ re t
for a t være komne
fra Norge, hvilken
Røverhistorie er ble
ven gentaget saa tit,
at mange tror der-
paa. Men Løgn er
det og Løgn bliver
det. De er i Følge
F.
c.
Jørgensen,
Regnskaberne gjort af
overtog Firmaet i Aaret 1870.
Ferdinand Kiiblich og
E. Dahl,
maet i Aaret 1870.
244