251 / 359
m aa tte være belavet paa forskelligt. Trængte en af Følget til
a t faa sine Støvler gjort i Stand, kunde det hænde, at han flaaede
Læderet af cn af Stolene i Stuen og lappede dem med. Og
mente en a f de Herrer, at der ikke var varm t nok i Værelset og
mulig havde svæ rt ved at gøre sig forstaaelig, saa smed man
uden videre Møblerne paa Kaminen.
At alt d ette kom paa Regningen var selvfølgeligt. Men mor
somt var det dog ikke Gang efter Gang a t faa sit gode Bohave
ødelagt. Og Russernes Ankomst var derfor altid Signalet til en
alm indelig Ombytning af Møbler og Brugsgenstande, — saa t a r
veligt som muligt, det blev ødelagt alligevel.
Ti der kom ogsaa andre og mere civiliserede Gæster til „Store
Læk k erbid sk en “, der p aa Amagertorv indtog samme Rang som
senere d’Angleterre paa Kongens Nytorv og „Paladshotellet“ og
„Bristol“ paa Raadhuspladsen. Der er ikke blot Grever og Ba
roner, Ambassadører og Residenter, der er, hvad der lyder ganske
fornem Herre var paa Rejse til København. Han var ingen rin
gere end selve den tyrkiske Kejsers Fætter, Johan Michael v. Ci-
gala, der havde en Titel, som straks m aatte virke indtagende for
liam, nemlig som Guardian af den hellige Grav. Det meste, der
meldtes om ham, m aatte virke i samme R e tn in g: Han havde a f
svoret Islam og havde ladet sig døbe. Og det kristelige Sindelag,
der havde drevet ham til Daaben, havde ogsaa drevet ham til at
løskøbe over 3000 kristne Slaver ude i Orienten, af hvilke han
nu paa sin Rejse i Europa havde truffet adskillige.
Kort efter nærmede Vidunderet sig København. Da han den
28. September var kommet saa næ r som hen imod Ny Amager
(nu Frederiksberg), drog paa Kongens Befaling Ceremonimesteren
v. Speckhahn ham i Møde med en kongelig Ekvipage med seks Heste
for, og i den holdt den hellige Gravs Vogter og Beskytter eller
„Bassa“ d. e. Pascha, som han blev tituleret, da sit Indtog i Kø
benhavn. Han blev kørt til „Store Læ kkerbidsken“, hvor han fik
Mindesmærke over Bisp Absalon af V. Bissen,
som skrenkedes Byen i Aaret 1902 af Bankdirektør, Konferensraad A xel Heide og opstilledes paa Højbroplads paa Strækningen mellem bille Kirkestræde og Fortunstrædo.
moderne, men dengang vakte megen Undren, to Turister, de
skotske Adelsmænd John Canjars og Jaques Redet (der er her „Landet
a t bese“), men der er ogsaa højfyrstelige Personer som Hertug
Hans Adolph af Pløn med Følge, Fyrst Georgius Stephan af Mol-
dau, Landgrev Ludvig af Hessen-Darmstadt o. m. a.
Undertiden svarede de klingende Navne og pralende T it
ler, under hvilke enkelte Rejsende indlogerede sig i „Store
Læ kkerbidsken“, ikke altid til Virkeligheden, og en stakkels
Kone som Dorte sal. Jacob Tømmermands kunde let blive tag et
ved Næsen i en Tid som den, hvor E fterretningsvæsenet var saa
d aarligt og Æ refrygten for Fornemhed, indbildt eller virkelig,
saa stor. I 1667 kom der en meget fornem Herre, der kaldte sig
Fyrst Nicolaus v. Stockheim og udgav sig for at være kejserlig
Afsending. Han blev modtaget med stor Ærbødighed efter sin
høje Byrd og Rang, men befandtes snart ved nærmere Under
søgelse at være en stor Gavtyv.
Vanskeligst var det naturligvis at afsløre Folk som kom under
fremmed Maske fra Orienten, Fantasiens gamle Vidunderland,
hvor in te t lod sig kontrollere.
En Hamborger Avis for September 1669 bebudede, at en meget
anvist Bolig som Kongens Gæst, og to Skildvagter posteredes foran
Døren. Han blev paa Hotellet modtaget af Holger Vind, der
var bleven ham atta ch e ret og som havde at paase, at alt i Ho
tellet var in d rettet for ham, som det sømmede sig for en Mand
af hans høje Stand. Hans Følge bestod af fire Herrer, hvoraf
den ene, Signor Carelo, fungerede som Tolk, sam t „den sorte Mon
sieur“ Manuel og flere Tjenere.
Mikkelsdag, 29. September, havde han Audiens hos Kongen paa
Rosenborg under Udfoldesse af megen Pomp. Garden til Hest
holdt ved Havens Indgang ud mod Østervold og Livregimentet
dannede Spalier herfra til Broen og videre ind til Slottet. Og i
Kongens Audienssal — nu Christian V’s Sal — blev han mod
tag e t af Frederik III, der viste sig yderst naadig og forærede
ham en Sølvfontaine paa halvtredie Alens Højde og hvis Værdi
angaves til 2000 Daler.
P a a „Store Lækkerbidsken“ levede han i Herlighed og Glæde.
Der var slu ttet Kontrakt med Dorthe Tømmermands om, at han
og hans Følge skulde have de bedste Værelser, til Frokost og
Middag 12 R etter Mad og 6 Fade Konfekt og Frugt, for 12 Rdl.
om Dagen, Vin og 01 dog ikke iberegnet.