Previous Page  257 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 257 / 359 Next Page
Page Background

Der er næppe nogen Del af det Terrain, som København inden

for Voldene er bygget paa, der har undergaaet saa store og saa

gennemgribende Forandringer som det, vi nu skal beskæ ftige os

med, Egnen omkring St. Nicolai Kirke. Med andre Ord den By­

del, der ligger mellem Østergade og Havnen, Kongens Nytorv og

Højbroplads med Fortsættelsen Ved Stranden. Vi skal i store Træk

gøre Rede for disse Forandringer

Medens Kystlinien nu gaar langs Havnegades stensatte Kaj, gik

det faste Lands Kystlinie omkring Aar 1400 og maaske senere

endnu mellem Vingaardsstræde og L a k s e g a d e ; mod Nordøst fo rt­

sattes den ud over Kongens Nytorv, mod Sydvest fulgte den R e t­

ningen langs Vingaardsstræde og dennes Forlængelse gennem For­

tun stræ d e hen til Svinget i Slotskanalen tæ t Øst for Højbro.

En H avarm eller et Sund, der ikke synes at have væ ret syn­

derlig bred, med et Sejlløb eller Dyb i Midten, om hvilket Navnet

Dybensgade endnu er et Minde, skilte en større 0, Bremerholm,

Og ved denne „gamle Bodehavn“, som Lossepladsen ved St. Ni­

colai senere kaldtes i Modsætning til den nye Havn mod Vest

henne ved Vandkunsten, h ar den første Bebyggelse fundet Sted,

som senere voksede sammen med den af Absalon oven for den

nye Havn anlagde By oppe paa Bakken, omkring Gammel Torv.

Ti Udmundingen Øst for St. Nicolai og Sundet ude fra Søen

sandede lidt efter lidt til, og Havnen m aa tte flyttes ud, vester

paa, til dybere Vand. 1527 var T ilsandingen af Dybet saa vidt

fremskredet, at der tales om et Vadested mellem Sjællandskysten

og Bremerholm; og i Christian III’s Tid bliver T erra in e t opfyldt

og en Rende — Øst for St. Nicolai, der i ret Vinkel bøjede af og

løb Syd for K irkegaarden gennem Fortunstræ de ud i Havnen ved

Færgebroen, i Svinget af den nuværende Kanal, — var endnu ind i

det følgende Aarhundrede en sidste Levning af den engang saa

berømte Havn.

Den første Bebyggelse her i denne Egn var Kongsgaarden Øster-

Atter paa ilette Billede ses den samme Husrække, i 1884. Nr. 12 og 10 er nedrevet og erstattet med en ny Bygning, Nr. 10 (Julius M. Goldschmidt). Frontespieen paa

Nr. 8 (Trier og Goldschmidt) og Nr. 4 er forsvundne. — Paa alle 3 Billeder ser vi i Midten den stolte Keinhold Hansens Gaard, ogsaa (men fejlagtig) kaldet Jlyvekes,

Gaard, id. „Trap“ opført 1010, restaureret (mindre heldigt) i 1852, men med stor Forstaaelse i 1808.

sam t enkelte m indre Holme fra det faste Land. Nord for dette

Sund, noget inden det delte sig i to Arme, der omsluttede en

lille Holm tæ t Syd for Fort unstræde, om trent hvor nu Hotel Royal

ligger, blev i tidlig Tid — naar vides ikke — opført et Kapel,

senere udvidet til en Kirke og helliget, som det passede sig pac

dette Sted, St. Nicolai, de Søfarendes Værnehelgen og Beskytter.

Tæ t Øst for d ette Kapel, imellem nuværende Nikolaigade og

Holmensgade, mundede et Vandløb ud i Sundet. I længst h en ­

farne Tider har det væ ret mere vandførende og ’sejlbart for en

længere Stræknings Vedkommende end i historisk Tid. Det optog

Vandet fra en Del Damme og Smaasøer mellem nuv. St. Peders

Kirke og Rundetaarns Kirke sam t dannede, hvad der vel var det

væsentligste, Afløb fra Sortedamssø.

I Mundingen af d ette Vandløb fandtes i historisk Tid Byens

Lade- og Losseplads, hvorom endnu i vore Dage en Mængde Jo rd ­

fund, Rester af Bolværker og Fartøjer vidner. Og det var denne

udmæ rkede Landings- og Ankerplads, i Læ af en Række Øer og

Holme, sikret mod alle Vinde og i Mundingen af et Vandløb med

det uundværlige ferske Vand, der i Oldtiden, gjorde Stedet kendt

over hele Norden under Navnet „H avn“.

gaard, sagtens saaledes kaldet i Modsætning til Kongsgaarden i

Serridslev. Den laa paa Sjællandskysten ved Indløbet til „Dybet“

udefra, altsaa fra Øst; og Stedet kan nærmere angives, nemlig

som nuværende Vingaardsstræde Nr. 6.

P a a denne Gaard havde Kongen sin Tilsynsmand, sin Foged,

boende, som maaske sørgede for Ordens Overholdelse mellem de

mange Fiskere og Handlende, der færdedes her i Silde- og Mar­

kedstiden. Det kunde mulig falde haard t nok i hine Tider, men

det var heller ikke hans vigtigste Opgave. Den bestod derimod i

at opkræve og inddrive den Afgift, der tilkom Kongen som S tra n ­

dens Herre.

Navnet Østergaard forsvandt, men Gaarden og i hvert Fald

Grunden blev liggende. Det h ar formodentlig væ ret fra denne

Gaard, at hele den store Strækning, Hushaven, som er om talt

foran, blev drevet, inden den kom ind under Bispernes Borg eller

blev bebygget. Af Hushaven var der endnu hernede Syd for

Østergade et Stykke tilbage, der i Slutningen af det 15. Aarhun­

drede var tag e t i Brug delvis som Kongens Vingaard og delvis

som. Kongens Kaalgaard. Og i 1480 optræder Østergaard under

et n y t Nåvn, nemlig Vingaarden.

257