![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0255.jpg)
Der er næppe nogen Del af det Terrain, som København inden
for Voldene er bygget paa, der har undergaaet saa store og saa
gennemgribende Forandringer som det, vi nu skal beskæ ftige os
med, Egnen omkring St. Nicolai Kirke. Med andre Ord den By
del, der ligger mellem Østergade og Havnen, Kongens Nytorv og
Højbroplads med Fortsættelsen Ved Stranden. Vi skal i store Træk
gøre Rede for disse Forandringer
Medens Kystlinien nu gaar langs Havnegades stensatte Kaj, gik
det faste Lands Kystlinie omkring Aar 1400 og maaske senere
endnu mellem Vingaardsstræde og L a k s e g a d e ; mod Nordøst fo rt
sattes den ud over Kongens Nytorv, mod Sydvest fulgte den R e t
ningen langs Vingaardsstræde og dennes Forlængelse gennem For
tun stræ d e hen til Svinget i Slotskanalen tæ t Øst for Højbro.
En H avarm eller et Sund, der ikke synes at have væ ret syn
derlig bred, med et Sejlløb eller Dyb i Midten, om hvilket Navnet
Dybensgade endnu er et Minde, skilte en større 0, Bremerholm,
Og ved denne „gamle Bodehavn“, som Lossepladsen ved St. Ni
colai senere kaldtes i Modsætning til den nye Havn mod Vest
henne ved Vandkunsten, h ar den første Bebyggelse fundet Sted,
som senere voksede sammen med den af Absalon oven for den
nye Havn anlagde By oppe paa Bakken, omkring Gammel Torv.
Ti Udmundingen Øst for St. Nicolai og Sundet ude fra Søen
sandede lidt efter lidt til, og Havnen m aa tte flyttes ud, vester
paa, til dybere Vand. 1527 var T ilsandingen af Dybet saa vidt
fremskredet, at der tales om et Vadested mellem Sjællandskysten
og Bremerholm; og i Christian III’s Tid bliver T erra in e t opfyldt
og en Rende — Øst for St. Nicolai, der i ret Vinkel bøjede af og
løb Syd for K irkegaarden gennem Fortunstræ de ud i Havnen ved
Færgebroen, i Svinget af den nuværende Kanal, — var endnu ind i
det følgende Aarhundrede en sidste Levning af den engang saa
berømte Havn.
Den første Bebyggelse her i denne Egn var Kongsgaarden Øster-
Atter paa ilette Billede ses den samme Husrække, i 1884. Nr. 12 og 10 er nedrevet og erstattet med en ny Bygning, Nr. 10 (Julius M. Goldschmidt). Frontespieen paa
Nr. 8 (Trier og Goldschmidt) og Nr. 4 er forsvundne. — Paa alle 3 Billeder ser vi i Midten den stolte Keinhold Hansens Gaard, ogsaa (men fejlagtig) kaldet Jlyvekes,
Gaard, id. „Trap“ opført 1010, restaureret (mindre heldigt) i 1852, men med stor Forstaaelse i 1808.
sam t enkelte m indre Holme fra det faste Land. Nord for dette
Sund, noget inden det delte sig i to Arme, der omsluttede en
lille Holm tæ t Syd for Fort unstræde, om trent hvor nu Hotel Royal
ligger, blev i tidlig Tid — naar vides ikke — opført et Kapel,
senere udvidet til en Kirke og helliget, som det passede sig pac
dette Sted, St. Nicolai, de Søfarendes Værnehelgen og Beskytter.
Tæ t Øst for d ette Kapel, imellem nuværende Nikolaigade og
Holmensgade, mundede et Vandløb ud i Sundet. I længst h en
farne Tider har det væ ret mere vandførende og ’sejlbart for en
længere Stræknings Vedkommende end i historisk Tid. Det optog
Vandet fra en Del Damme og Smaasøer mellem nuv. St. Peders
Kirke og Rundetaarns Kirke sam t dannede, hvad der vel var det
væsentligste, Afløb fra Sortedamssø.
I Mundingen af d ette Vandløb fandtes i historisk Tid Byens
Lade- og Losseplads, hvorom endnu i vore Dage en Mængde Jo rd
fund, Rester af Bolværker og Fartøjer vidner. Og det var denne
udmæ rkede Landings- og Ankerplads, i Læ af en Række Øer og
Holme, sikret mod alle Vinde og i Mundingen af et Vandløb med
det uundværlige ferske Vand, der i Oldtiden, gjorde Stedet kendt
over hele Norden under Navnet „H avn“.
gaard, sagtens saaledes kaldet i Modsætning til Kongsgaarden i
Serridslev. Den laa paa Sjællandskysten ved Indløbet til „Dybet“
udefra, altsaa fra Øst; og Stedet kan nærmere angives, nemlig
som nuværende Vingaardsstræde Nr. 6.
P a a denne Gaard havde Kongen sin Tilsynsmand, sin Foged,
boende, som maaske sørgede for Ordens Overholdelse mellem de
mange Fiskere og Handlende, der færdedes her i Silde- og Mar
kedstiden. Det kunde mulig falde haard t nok i hine Tider, men
det var heller ikke hans vigtigste Opgave. Den bestod derimod i
at opkræve og inddrive den Afgift, der tilkom Kongen som S tra n
dens Herre.
Navnet Østergaard forsvandt, men Gaarden og i hvert Fald
Grunden blev liggende. Det h ar formodentlig væ ret fra denne
Gaard, at hele den store Strækning, Hushaven, som er om talt
foran, blev drevet, inden den kom ind under Bispernes Borg eller
blev bebygget. Af Hushaven var der endnu hernede Syd for
Østergade et Stykke tilbage, der i Slutningen af det 15. Aarhun
drede var tag e t i Brug delvis som Kongens Vingaard og delvis
som. Kongens Kaalgaard. Og i 1480 optræder Østergaard under
et n y t Nåvn, nemlig Vingaarden.
257