261 / 359
officielle Navn for Dybensgade, som aldrig slog igennem, og Hum
m erstræde og senere Laksegade — hvormed „M ayonnaisekvarteret“
var etableret. Den Gade, der dannede Bebyggelsens Afgrænsning
og løb mellem Husene og Christian IV.s Vold inden for Revieret,
hed Skipperstræde.
Den h ar a ltsaa svaret til den Byen næ rmest
liggende Del af nuværende Holmens Kanal.
Først da Opfyldningen af de oven om talte Dyb og Havarme
var fuldendt under Christian III, fremstod den u brudte Kystlinie,
der saa nogenlunde svarer til Nutidens stensatte Kaj mellem
Holmens Bro og Højbro, men som laa næ rmere Husrækken, saa
Sundet — den nuvæ rende Kanal foran Børsen — var en Del b re
dere end nu.
Da det var smaat bevendt rned Plads i Havnen,
der paa den Tid nærmest optog Strækningen fra Højbro henad
Vandkunsten, skænkede Christian III Byen et Stykke äf den op
fyldte Grund — der siges at ligge foran Adm iralgaarden — paa
til et Herberge for Rejsende eller en Gæstegaard.
Og det har
den væ ret fra Begyndelsen af Christian IV.s Regering, eller om
tr e n t fra Aar 1600 indtil 1876, da den blev købt og gjort til
Hovedkvarter for den Ferslewske Presse-Industri. I sine E rin
dringer kalder John Olufsen Bøsseskytte den omkr. 1618 „Lækker-
bidsken“, men det er mulig en Huskefejl, ti „Lækkerbidsken“
var i alt Fald senere N avnet p a a „Stadens Gæ steg aard “ paa
H jørnet af Østergade og Amagertorv (se foran).
Siden hed den
„ F o rtun en “ — den var let at k ende; ti der hang et Skilt ud
med „F o rtu n a “ paa, den bekendte Frem stilling af Lykkens Gud
inde, der som en skøn, nøgen Kvinde sta ar paa en rullende Kugle
og føres frem af det store svulmende Gevandt, hun som et Skibs
sejl manøvrerer med sine Hænder.
Og Fortunen var saa kendt, a t den formaaede a t p a atry k k e
Gaden, den laa i, sit Navn. Før hed den lille K irkestræde, men
Amagertorv med Statuen af Kong Christian den 4de,
som vi fra Nyboder liar flyttet til denne Plads for at vise, livor dekorativt den vil virke til Omgivelserne. Yi har flere Gange slaaet til Lyd for, at en Statue af
vor berømte, dygtige og initiativrige Konge blev rejst paa denne Plet, livor lians Ilet til at staa og skue ud over Christianshavn, hans storslaaedø, intelligente Værk,
nd over Havnen-, Slottet, Børsen m. ni., som alt skyldes hans mægtige Initiativ, Energi og Skaberevne, er uom stridelig. Om hvilken anden dansk Konge har man
h id til kunnet udtale saadanne Lovord? Vi finder, at K o n g C h r is tia n bør hædres paa den Maade, han har fortjent, nem lig ved at placeres som Statue paa denne
mest befærdede Plads i Hovedstaden.
Bremerholmssiden, nemlig et Stykke Nord for Boldhusgades Ud
munding, til Lade- og Losseplads, ligesom han tidligere havde
skæ n ket Byen en Plads, om trent hvor vi nu finder Thorvaldsens
Museum, til en „B radbænk“ , altsaa en Kølhalingsplads, hvor
Skibe kunde blive rensede og tæ tte d e i Bunden.
Ved Midten af det 16. Aarhundrede samlede Havnelivet i
Kø-
benhavn sig saaledes omkring Højbro som M idtpunkt. Lidt Østen
for denne, i det Sving Kanalen danner ud for Fortunstræde, laa
„Møndrikkebroen“, d. e. Broen hvor Mindrikkerne, d. v. s. Færge-
mændene la a med deres Baade, hvorfra al Færdsel fan dt Sted til
Vands — og den var meget betydeligere i hin Tid, hvor al Transport,
saa vidt muligt, foregik til Søs. Og da lan gt den største Del af de
Rejsende, der kom til København, kom hertil med Skibe, der saa
godt som altid lagde sig for Anker uden for Byen, ved St. Anne
Bro — lidt inden for den nuværende Toldbod — roede Færge-
mænd derud og tog de Rejsende og deres Gods om Bord og satte
dem i Land ved Færgebroen.
Det vil derfor forstaas, at Ren Gaard, der laa i det Stræde,
som nu hedder Fortunstræde, med Gavlen ud mod Havnen og
Færgebroen, havde en Beliggenhed, der straks m aa tte gøre den
d ette Navn blev i Folkets Mund fortrængt af Fortunstræde. Hen
i Tiden blev det ikke længer moderne med saadanne Navne.
Man m aa tte følge med Moden derude i Europa, og saa blev Nav
net desværre lavet om til „Hotel Royal“. Og som saadan førte
den gamle Gæ stegaard sine gode T raditioner videre til sin sidste
Stund i 1876.
Den største og betydeligste Bygning i Kvarteret var St. Nicolai
Kirke. Den er sandsynligvis opfort som et Kapel af Træ, hvortil
de Søfarende og Fiskerne søgte i Markedstiden, og senere, da
Byen voksede op omkring den, er den opført af Sten og som en
Kirke. Da. den nye Lære blev forkyndt første Gang i København,
var det 1521 ved Mester Reinhardt, senere ved Hans Tausen i
Nicolai Kirke. Da havde den en „R y tte r“ paa Taget, men derimod
næppe noget Taarn, og 2 Kapeller, St. Nicolai og Vor Frue; i
d ette sidste var der Altre baade for Vor Frue og St. Mikkel. I
Kirken selv var der 12 Altre og en Mængde Helgenbilleder. Men
hverken disse eller de mange malede Fremstillinger i det smukke
Kor kunde komme til deres Ret, da Kirken var meget mørk. —
De gamle Vinduer fra Kirkens første Tid var smaa, og den Smule
Lys de gav, blev tilmed dæmpet af Kirkens mange Pulpiturer.
261