262 / 359
Lille Helliggejststræde (nu Niels Hemmingsensgade),
i Baggrunden Tugthusporten, — tilvenstre Muren omkring H elliggeists Kirkeplads, i hvilken der fandtes en Mængde.Boder, hvorfra der forhandledes Lærred, „brugte
Klæder“ ni. m. Denne Mur nedreves i Aaret 1879 og erstattedes af det nuværende Jerngitter; den smukke Kirkebygning kohi ved denne Forandring bedre til sin Eet,
Det var derfor virkelig en god Gerning, Borgmester Mikkel
Vibe, der ejede den tidligere Adm iralgaard, og lians Kone udførte,
da de i 1616 forærede 2 dobbelte og 14 enkelte Lysearme, „at
Almuen dog kunde se hverandre, n aar de komme tilsammen for
at høre Guds Ord, saa
at ikke tiere en P a rt
løs Gesinde og udædi-
ske Mennesker sig i
saad ant Mørke skal un-
derstaa, som sket er,
at berøve og fratage
Kvindfolk
og
unge
Børn deres Hatte, Huer
og andre K læder med
mere Bulder og U lem
pe, som udi Kirken
ikke tør at lides“.
At Kirken kunde vir
ke med en egen U hyg
ge, sagtens paa Grund
af det skumle Mørke
og Ligstanken, som h e r
skede herinde, synes at
fremgaa af en mæ rk e
lig Begivenhed i 1567,
da, „ret som Præ sten
stod m idt i Prædiken,
der- kom lige slig en
Forskrækkelse blandt
Almuen, at de allesam
men trængtes ud af
Døren, og ingen vidste,
hvor ud af det kom,
eller hvad der paa Fæ r
de var, og Præ sten blev alene staaende paa Prædikestolen, og
m aa tte saa give al Gudstjeneste over“.
Hundrede Aar efter eller saa omtrent kunde Folk paa Prænt
læse sig til, hvad det var, der var paa Færde. Trolddom og Djæ
velskab, naturligvis — hvad andet!
Udsigt i 1843 gennem Lille Helliggejststræde til „Tugthusporten“, som den nordlige Ende af Lille
Helliggeiststræde (nuv. Niels Hemmingsensgadel kaldtes.
(Se Teksten senere.)
„Det har sig tild ra g et 1567, at udi S. Nikolaj Kirke er en g am
mel Kvinde fremkommen, som efter foregaaende Trolovelse vilde
lade sig vie ved hendes 7de Mand, hvilket, der det røgtedes, da
holdt alle Folk udi Kjøbenhavn det for meget vidunderligt, h vor
for at mange kom til
Kirken om Morgenen
til Froprædiken at ville
se derpaa, og der V iel
sen for Korsdøren efter
P ræ dik en skulde an-
gaa, da træ n g te alle
Folk sig til at ville se
den unge Mand og den
gamle udlevede Kvinde,
hvilket gav en meget
stor Bulder, Opløb og
Trængsel, at P ræ sten
næppelig kunde have
Fred og Ro til at vi
dem sammen, saadan
en stor T rængsel var
der den Tid for Kors
døren, a t ville se den
unge Mand og den m e
get gamle udlevede
Kvinde, a t den ene den
anden ruskede og t u
skede. Der den gamle
Kvinde det saa, blev
hun vred og sagde, saa
de, der omkring var,
det hørte: Jeg skal faa
Eder idag 8 Dage andet
a t tag e vare end mig.
længer T anke derom;
En Part, som det hørte, gave sig ingen
men andre lagde disse Ord paa Hjerte, men se hvad der skede,
og ligesom hun truede og sagde, saa gik det og.
Søndagen derefter da gjorde hun det saa med Trolddoms Kunst
til Højmesse, at der blev et stort Mørke og Oprør udi Kirken, at