Previous Page  267 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 359 Next Page
Page Background

sn a rt jeg faar en Vin paa min Tunge, k an jeg ungefæ r sige, om

den er fra Abbestee, Bech, Soel, F abritius eller Bielil“.

Biehls Vinstue i Fortu n stræd e Nr. 1 og senere Nr. 3 er bleven

berøm t ved det Billede, Fader Holberg opruller af en bestem t

Side af Livet.

En Del S tudenter og lystige Brødre, som samledes hos Klaus

Bietil, havde d ann et en Klub, der kaldtes „Det pavelige Kolle­

gium “ . Møderne kaldtes „Konklaver“, Formanden, en Mand ved

I friskende. Man morede sig ved Moderne med a t uddele Embeder

og Værdigheder, a ltsaa udnævne eller vælge Embedsmænd i K lub­

ben, fordømme Kæ ttere, kritisere og forkaste Bøger, kanonisere

Helgener o. s. v., alt med den største Højtidelighed.

Holberg var selv bleven opfordret til a t træ d e ind i Klubben

og vidste god Besked med hvad der foregik. Kardinalerne, for­

tæ ller han tra k te re d e dette Skuespil med saadan Æ rb a rh e d (d. v. s.

Højtidelighed), at det omsider blev til Alvor. Ti der rejste sig

,Før og Nu“ ved E lfelt. August 1917.

Udsigt fra 4de Sal i Ejendommen Niels Hemmingsensgade Nr. 8 over Heiligaandskirkens Terræn; til venstre Gitret ud til Amagertorv.

Kaadhus-Taarnet.

Frue Kirke.

St. Petri Kirke,

Navn Niels Viborg, b ar Titel af Pave, nogle Tiilidsmænd i K lub­

ben hed Kardinaler, andre havde T itel e fter høje pavelige Em ­

bedsmænd, og ved Møderne gik det hele ud paa en E fterligning

af Ceremonier m. m. ved det pavelige Hof.

Selv efter a t mange af Medlemmerne var kommet i Embede

og var blevet satte og alvorlige Mænd, vedblev de dog a t møde

i denne Klub. Og der synes a t have h ersket en Blanding af

Skæm t og Alvor, som nok i hine Tider kunde virke ganske for-

Splid og Uenighed b lan dt dem, som faldt ud til aabenb ar Fjen d­

skab, hvorudi hele Fam ilier interesserede sig. Der rejste sig og-

saa en Proces imellem tvende a f Kardinalerne, hvilken varede et

helt Aar og blev ført med samme Hidsighed som en virkelig

Æressag. Og eftersom hver af P arterne havde en anselig Hoben

Tilhængere, blev der Anledning til et Skisma, som omsider gjorde

en Ende paa Societetet.

Med hvilken Alvor disse oprindelige Løjer blev drevet, ser man

267