271 / 359
Men som der jo altid gives slette Mennesker, der hverken tror
paa Gud eller p a a Fanden, saaledes ogsaa her. Og medens Poli
tiet, som syntes at have siddet inde med den rette Tro, ikke
kunde finde nogen Rund i Sagen, eller med andre Ord indrøm
mede, a t det ikke kunde gaa rigtig til, fan d t nogle ugudelige
Mennesker, der i deres H jæ rters Forhærdelse ikke vilde vide noget
og forb itret over, a t h an behandlede hende meget haardt, sultede
hende, knubsede hende o. s. v. Derfor blev hans Vinduer klinkede,
og deraf kom det hele Postyr, som Manden m a a tte spille til
Ende, da han først havde begyndt paa det. — Den anden F o rkla
ring gik ud paa, at det var Kasketmagerens Søn. Kasketmageren
boede i samme Gade, kun et P a r Huse fra Nr. 15. Hans Søn var
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt. 1917.
„Brødrene Petersens Jomfrukloster“.
Nr. 29 Amagertorv, oprettet 1758 af Silke- og Klædekræmmerne Albr. og Sebastian Petersen. Virksomheden begyndte dog først 17G9,
efter at der var opført en ny
Bygning af Harsdorff, hvilken Bygning brændte 1795; men genopførtes faa Aar efter. — I Klostret optages nu 1G
Konventualindcr, som have fyldt 35
Aar.
Sti
bestyres af St. Petri Kirkes Patronat og Kirkekollegium . I 1881 paaførtes der Bygningen en 3die Etage, hidtilhavde der kun væretKælder, Stue, 1. og 2. Sal.
st
s
af en Indgriben af det Overnaturlige, paa en Forklaring — eller
re ttere p aa to Forklaringer. Og det var i videnskabelig H en
seende en Svækkelse.
Nogle sagde, a t det var Hønsekræmmeren i Huset ved Siden
af, der vilde hævne sig p a a ovennævnte Lejer i Nr. 15. Hønse
k ræmmeren var nemlig Kæreste med denne Mands Tjenestepige
kendt som en lystig Fyr, der altid var rede til en Spas, og som
tillige havde lagt sig e fter den mærkelige Bugtalerkunst.
Men hverken Hønsekræmmeren eller Kasketmagersønnen, der
kom i det ene Forhør efter det andet, kunde overbevises om
noget som helst. Og Sagen blev — som adskillige andre mæ rk e
lige Sager — aldrig opklaret.