274 / 359
berbane ined G arnhuset staaende inde bag C harlottenborg — det
b enyttes nu til Billedhugger-Ateliers, endvidere det gamle Hoved
magasins Midterpavillon — S tudenterforeningen — , Søkortarkivet
og Holmens Kirke. Og af disse er senere S økortarkivet bleven
revet ned og flyttet ud p a a Nordre Toldbod.
Den store Brand i 1795 ryddede saa grundigt op i Kvarteret,
a t e th v e rt Spor af den gamle Bebyggelse fra det 1G.—-17. Aar-
hundrede er forsvundet p a a nær de tre ejendommelige Gavlhuse
i Lille Kongensgade 25—27—29, som med lidt vel kunstnerisk
Frihed er gengivet foran Side 240. Og Kvarterets jævne og ufor
muende Befolkning formaaede ikke efter Branden a t genopbygge
d et paa anden Maade end i de jævneste borgerlige Former. Kun
„R amm en“ af Kvarteret, Ejendommene ud mod Holmens Kanal,
danner en Undtagelse.
Den stateligste af dem alle var og er endnu Erichsens Palais,
nu Handelsbanken, bygget af Harsdorff 1798—1799 med Facade
saa vel til Kongens Nytorv som til Holmens Kanal. Længere
henne Peschiers Gaard, nu L andmandsbanken, ligeledes bygget af
Harsdorff, senere forsynet med en tredie Etage, som den oprinde
lig ikke havde.
Ud mod Slotsholmen finder vi det smukke Sundorphske Hus paa
H jørnet af Boldhusgade og Ved Stranden. Og paa samme Side
den smukke Ankerske Gaard, nuvæ rende Gadenummer 14. Den
opførtes efter Branden af D irektøren for Øresunds Toldkammer
N. A. Holten, der omtr. 1840 solgte den til Grosserer Anker, hvis
Søn stiftede det „Ankerske L eg a t“. I 1903 blev Gaarden købt
af Kong Georg af Grækenland. P a a H jørnet af Fortunstræde laa
det anselige Hotel Royal, tidligere kaldet Fortunen og i ret V in
kel med den, paa H jørnet af Fortunstræde og Store Fæ rgestræde
— den østlige Side af nuværende Højbroplads, hvor den gamle
taarnp ryd ed e Marsvinske Gaard — en Tid ogsaa kaldet Stenbukkens
Gaard, fordi den fangne svenske General Stenbuk havde h aft
Ophold her — havde staaet indtil Branden, rejste sig efter denne
den smukke Gaard, der senere tilhørte Carl Ploug og var H jem
sted for hans Blad „ Fæ d relan d et“.
Her paa Østsiden af Store Færgestræde, som forsvandt, da H u
sene mellem denne Gade og den dermed parallele Højbrostræde
blev revet ned efter Branden, hvorved Højbroplads fremstod, i
nuvæ rende Nr. 15 og 17 fik K amm erju nk er og kongelig Køge-
m ester von der Osten i 1706 for sig og Arvinger allernaadigst
Privilegium p aa at in d rette et Adressekontor og tillige p a a „at
indføre, a n rette og holde P o rtech aiser“.
Adressekontoret, som var let at kende p a a den store, over
Gadedøren a n b rag te Lygte i Form af en Stjerne med kongeligt
Navneciffer over, besørgede sine Meddelelser bragt til Publikums
Kundskab, ikke ved Udgivelsen af en Adresse-Avis, men ved Op
slag af P la k a te r med Falbydelser og Forespørgsler ru n d t omkring
i Byen paa Gadehjørnerne. Men Ideen slog ikke an, enten det
nu laa i, a t Folk ikke gad sta a stille paa Gadehjørnerne og læse
en hel Mængde igennem, som de ingen Interesse havde af, eller
det havde andre Aarsager. Og da Pesten kom i 1711, m aa tte
Kontoret lukke. — E fter Pesten kom Adresse-Kontoret im idlertid
i Gang p a a ny, hvilket tu rde være Tegn paa, at der dog var
nogen Brug for det. Der er endnu bevaret en P la k a t fra 1721,
der giver et udmæ rket Billede af Reklamens Barndoms Aar i vor
gode By.
„Efter Hs. kongelige Majestæts allernaadigste Bevilling og T il
ladelse gives herved alle og enhver tilkende, a t saasom mange
høje og velfornemme Damer tid t og ofte have anmodet og om
bedet m in Hustru, at de ved Adresse-Kontoret, n a ar behøvedes,
kunde erlange til deres Tjeneste, nem lig: Franske Mademoiseller,
som vel kan informere Børn udi det Franske Sprog, bordyre og
med andre V idenskaber; Frue-Piger, Jomfru-Piger, Stue-Piger,
Sy- og Kniple-Piger, Kok- og Brøger-Piger, særdeles de Piger,
som ville tjene som Amme. Da hver, som i den Henseende T je
neste søger, de der vilde behage a t lade dennem indfinde til
Antegning hos min Hustru paa Adresse-Kontoret i Store Fæ rge
stræde, da Enhver efter Tid og Lejlighed p aa bedste Maade sk a l
blive employeret og derved kan søge sin Lykke.
M. Tidemann,
privilegeret Bogholder p a a Adresse-Kontoret.
Grunden, hvorpaa Laane- og Diskontobanken opførtes.
Ved Udgravningen fandtes Murrester af Hvælvingerne fra det gamle Graabrødrekloster.
274