![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0263.jpg)
af T aa rn et og sloj fe Kirkegaarden. Om noget saad ant var sket i
vore Fordærvelsens Tider, vilde det mulig ikke have u nd ret nogen
- men i selve Kong F rederik VI.s D a g e ! Dog det skete alli
gevel. K irkegaarden blev b e n y tte t som Grønttorv indtil 1845, da
Slagterboderne blev opført og det blev gjort til Kødtorv.
Og saa blev det gamle kullede K irk etaarn da fra 1807 gjort til
et V a g ttaarn for B randvagten og noget senere til B randstation.
Og saa kunde man jo nok 31. Oktober 1828 tillade sig at vise
det nyformælede Fyrstepars, Prins Frederiks (VII) og Prinsesse
Vilhelmines illum inerede N a v n etræ k fra Toppen af Taarnet.
Senere fik Norm aluret og fra 1868—1909 Tidssignalet — „Kug
le n “ — sin Plads i T aarnet. I 1909 lod Carl Jacobsen noget umo
tiveret en delvis Kopi af det gamle Spir sætte op, og nu paaklistes
der, for at T a a rn e t dog ikke skal føle sig alt for enestaaende,
en kirkelignende kommunal Sammensuriums Bygning.
Men tværs over Kirkegaarden, lige over det Sted, hvor den
gamle Kirkes Kor havde staaet, blev henimod 1848 ført en Gade
i Forlængelse af Skvaldergade, nu Nikolaigade. Bygherren, der
K irkestræde fandt man „Den gyldne Ørn“ og lige over for Hol
mens Kirke „E lefan ten“ og „Stadt B ergen“.
I Laksegade laa
„Det Bornholmske H erb erg “ og „Den forgyldte L ak s“, i Dybens
gade „Den hvide H jo rt“. Endelig i U lkegade „De to F a sa n e r“.
Det er muligt — og sandsynligt — at „Nummer 4“, hvor Jesper
i Jacob v. Thyboe sad sammen med Skipper Adrian og andre
hollandske Skippere, er et af de nævnte Herberger lige over for
Holmens Kirke.
Husene her var de eneste i Byen, som førte
Nummere, og kendetegnes ved disse som Naboer til denne Kirke.
Ved Siden af disse Gæstegaarde eller Herberger var der en
syndig Mængde Udskænkningssteder i K varteret lige fra ansete,
velrenomerede V instuer som Klaus Biehls i F ortunstræ de Nr. 1,
senere Nr. 3 og Madame Augsburgs i Hummergade ned til de
mørke og uhyggelige Kældre i en af de mange „Gange“, som i
sin Tid fandtes.
En Gæstegaard, der i Anseelse nok kunde tag e det op med
selve „ F ortu n en“, var „Det engelske Hotel“, tidligere Jean Mar-
shalls „ T ra k tørsted “, der laa p aa H jørnet af V ingaardsstræde og
W . J f. JTu/Aw / f : >T<Px .
H elliggejstes Kirke, set fra Amagertorv. Stik fra 1762.
opførte disse Huse, en Grosserer Lorenzen, vilde gerne have sit
Navn foreviget, siges der, og gjorde sig Umage for at faa Gaden
kaldet Lorenzensgade. Men det kunde ikke tilstedes. Derimod
synes det, som om han fik Oprejsning en halv Snes Aar siden,
da Pindsvinegade i Nyboder blev forsynet med høje Huse paa
den ene Side og kaldet Lorenzensgade. Men det var i a lt Fald
kun en sta k k e t Glæde ; thi Lorenzensgade m a a tte a tte r vige for
St. Pauls.
Der h ar fra gammel Tid stadig væ ret en Mængde Gæstegaarde
og Herberger i dette Kvarter, en naturlig Følge af dets Nærhed
ved Havnen. Vi h ar nævnt de to anseligste „Lækkerbidsken“ og
„Fortu n en“, men der laa endnu et P a r Gæstegaarde ved Stranden,
nemlig „Malmø H erberg“ og en der forekommer under det mysti
ske Navn „Mervigen“ —, hvilket ikke, som sket er, m aa opfat
tes som Navn paa en Vig af Søen, men derimod som en Gæste
gaard ved Navn „Merviben“, d. v. s. „Havfruen“ (das M eerw eib);
den laa næst ved Hjørnet af Skipperstræde (nuværende Holmens
Kanal) og Ved Stranden og havde sin Blomstringstid under Chri
stian V og Frederik IV. I Færgestræde fandtes paa Nikolai-Siden
„Den danske K rone“, „Den gamle P rins“ og „Den forgyldte H jo rt“.
Ved selve K irken laa „Amsterdam“, „Det forgyldte Kors“, „Flens
borgs V aab e n “, „Kongen af Sverige“, „Kronprinsen af Saxen“. I
„Før og N u“. 3die Aarg. Nr. 17.
Reverensgade, hvor senere Hotel T ottenberg og nu Hotel „Mono
pole“ ligger. Det spillede en Rolle i en berøm t københavnsk
Skandalehistorie, idet det var her den berygtede Grev Danneskjold-
Laurvig havde inviteret Skuespiller Rose paa Souper, medens hans
Hjæ lpere „b ortførte“ hans skønne D a tte r Mette Marie fra Thea-
tr e t lige overfor.
Finere end noget af de nævnte var dog „Hotel du grand Nord“,
det tidligere Holsteinske Palais, der i 1796 blev købt af T rak tør
Ernst Møller og omdannet til Hotel, hvor 1816 Københavns første
offentlige B adeanstalt efter de gamle Badstuer, blev anlag t i Kvar
teret, og af hvilke nu k un Smedens Gang er tilbage. Og tæ t ved
den, i Vingaardsstræde fandtes B rænderiet, hvor Spendrup frem
stillede sin berømte Akvavit. Over Døren til Nr. 12 kan man
endnu læse sig til det paa Tavlen.
I et af disse Huse her boede en Tid Johannes Ewald. Alene
Navnet virker som en Solstraale i den gamle, mørke Gade.
Et typisk Hus fra det 18. Aarhundrede er Nr. 4 (se Billedet
foran S. 237) i Lille Kongensgade, oprindelig Baghus til Østergade
Nr. 59, hvor der i en lang Række af Aar h ar væ ret drevet Kaffe-
skænkeri og Beværtning. Dens Navn „Morgengry“, der er af
langt nyere Oprindelse end Kaffeskænkeriet, vil fremkalde E rin
dringer hos mange gamle Københavnere.
265