253 / 359
1795 brændte Gaarden i den store Ildebrand. Den Bygning,
som rejstes paa Grunden, — i hvilken „Det musikalske Selskab“
en Tid havde til huse —, vil huskes endnu af mange Læsere. I
sin hæderlige Kedsommelighed var den adskilligt bedre at se paa
end det nuværende Skræmmebillede af et moderne Hus.
Ah h ar nu gennemvandret Østergade fra Ende til anden, b e
gyndt — som Justits-
raaden i „Lykkens Ka-
losker“ — paa Kong
H ans’sT id ; men i Mod
sætning til ham har vi
set mere paa Husene,
Gadens Indramning, og
hvad der viste sig i
dem, end paa Gaden
selv og dens Liv.
Hvad der er foregaaet
paa selve Østergade ho
rer for det meste P r i
vatlivet til. Den blev
først sent anlagt og
h ar kun været Skue
pladsen for faa histori
ske Optrin og Begiven
heder. Men det huslige
Liv . levedes
Vejret var dertil — i
gamle Dage paa en
ganske anderledes Maa-
de paa Gaden end nu
om Stunder, og vi m aa
tæ n ke os hver Kæ lder
hals, hver Dør og hver
Port, og Fortovet med,
som Scene for et uge
n ert Familieliv, hvor
F a tte r dog først du k
kede op med sin To
bakspibe „efter F y raf
t e n “. Og i Adelsgaar-
denes Porte kunde man
altid være vis paa at
finde Husets Piger og
T jenere og Karle af
Pernille-, Henrik- og
Arv-Typerne, ofte sag
tens til Forargelse for
de gamle Jeronimusser.
Ared Frederik IIFs
Jordefærd fik som sagt
Østergade sin Indvielse
som hørende med til
Strøget, og den har
væ ret Vidne til mange
Processioner siden da.
For begge Ender af
Gaden, paa Hjørnerne
af Kongens Nytorv og
Amagertorv sam t foran
de Huse i Gaden, som
beboedes af Højeste
retsassessorer, har Hest-
garden indtil 1819 gjort
Holdt den første Tors
dag i Marts Maaned,
n a ar der „blev redet
Herredag in d“, hvorpaa
Trompeterne blæste en
Fanfare, Herolden ud-
raabte Kgl. Majestæts Befaling om Højesterets Aabning, derefter
afsluttende Fanfare og saa videre til næste Sted.
Et ganske andet Gadebillede frembød sig, naar Hunderakkerens
Vogn gjorde Holdt i Gaden, og Rakkeren selv med sine Svende,
væbnede en Tid med Knipler, senere med en Slags store Flue
ketsjere, gjorde Jagt paa Gadens Hunde for at slaa dem ned eller
indfange dem.
Men Østergade har dog væ ret Scene for Begivenheder, som er
„Før og Ku“. 3die Aarg. Kr. lfi.
£
ret enestaaende i Byens Historie. Først Optøjerne i 1771, da Folk
gav deres Glæde Luft over Struensees Fald og plyndrede og del
vis ødelagde „Gabels G aard“ (se foran), og dernæst Tumulterne
under Jødeforfølgelserne i 1819.
T anken herom var, ligesom saa meget andet ondt og godt,
kommet til os fra Tyskland, hvor der, som en Følge af den over
alle Bredder svulmende
tyske N ationalitetsfø
lelse, i flere Byer baade
i Syd og Nord havde
fundet Uroligheder og
Optøjer Sted over alt
under det samme Felt-
raab, at Jøderne skulde
drives ud af Landet.
Begyndelsen her ske
te, fortæller gamle J a
cob Davidsen, der stod
Begivenhederne
nær,
med at der den 3. Sep-
paa Bør-
opslaaet
til „alle
kristelige Bor
at drive Jø
derne, „denne Sam fun
dets P e st“, ud af Byen,
med en Hentydning til,
at de rige Jøders Bu
tikk er fandtes samlede
paa Østergade.
Allerede inden dette
Opslag blev bekendt,
havde Myndighederne
faaet Nys om, hvad
der var i Gære, og J u
stitsministeren kunde
alt Dagen efter med
dele den ganske u d y g
tige og i sit Embede
umulige Politichef, Ju-
stitsraad Hvidbérg, ikke
blot at det vilde gaa
løs paa; Østergade, men
tillige at det først og
fremmest vilde gaa ud
over Brødrene Raphaels
Silke- og Klædekræm-
merforretning
nuvæ
rende Nr. ‘26.
At Opslaget blev a n
bragt paa Børsen og at
Raphaels og andre jø
diske
Købmandshuse
straks udpegedes som
Angrebspunkter syrites
at tyde paa, at det var
Misundelse og Konkur
rencenid, der væsentlig
var de drivende K ræf
te r i Bevægelsen. Brø
drene Raphael havde
h a ft den Dristighed at
udstyre deres Butik med
en hidtil i København
ukendt Elegance. Med
Nutidens Butikker for
Øje kan man ikke an
det end smile ved Be
skrivelsen af den vidtdrevne Luksus, disse Folk havde tilladt sig.
Tænk, der var en Disk ef Mahognitræ — ja ligefrem af Mahogni
træ med forgyldte Søjler. Og der var ikke blot Ruder af Spejl
glas, men paa en af disse, aldrig før i Staden sete svære Spejl
glasruder — straalede Firmaets Navn i forgyldte Bogstaver.
Alle andre Handlende i samme Branche, der kun havde Disk
af m alet Fyrretræ og ikke havde ringeste Sans for Søjler og som
fik ondt i Øjnene af at se paa det straalende Firma-Navn paa
tenrber 1819
sen fandtes
et Opraab
gode og
gere“ om
W Sam m m m
'»psPSliÉi
i i t s ø m t m *
Nikolaj Taarn efter at Stilladset om det nyopførte Spir er fjernet.
Fotografiet er taget, da Spiret, som Brygger, Dr. phil. Carl Jacobsen skænkede Byen, indviedes Søndag
1. September 1909. Gaden, som ses, er B ille Kirkestræde. Fotografiet er taget fra Højbroplads.