og (len havde da — som langt senere — en Række Boder eller Smaa-
huse p aa Grunden saa vel ud til Østergade som til Store K irke
stræde og nuv. Admiralgade.
I 1613 tilh ø rte denne Gaard Byen, som havde lejet den ud til
Henrik Apoteker eller med sit K ristennavn Henrik Yobner. Han
har væ ret en Mand med p rak tisk Sans og forstaaet, at der m aatte
kunne gøres noget ud af en Ejendom med en saa u dmæ rk et Be
liggenhed ud mod et af Byens Torve og Tidens mest befærdede
Strøg, hvor Vejen mødtes fra L andet gennem Vesterport og Vim-
melskaftet, fra Færgebroen ved Havnen gennem Fæ rgestræde og
fra Slotsholmen og Amager gennem Højbrostræde —, den var lige
til a t ind rette
til et moderne
Gæstehus eller
Hotel. Endnu
— og længe e f
ter for Resten
— var det fra
ældgammel Tid
Skik og Brug
a t
fremmede
fornemme R ej
sende lagde sig
ind eller af
Kongen
blev
ind k v artere t
hos godt Folk
i '.Byen, men
det var ube
kvem t
efter-
h aanden
som
der kom flere
og flere Rejsen
de til Byen, og
e t godt Gæste
hus vilde u d
fylde et længe
følt Savn i Ho
vedstaden.
Det
mente
Christian
IV
ogsaa, da H e n
rik
Apoteker
t illod sig at t a
le til ham om
Sagen, og d. 14.
September 1613
udgik der føl
gende Konge
brev:
„Vi Christia-
nus qvartus, af
Guds
Naade
Konge af D an
mark osv., gore
alle vitterligt,
a t eftersom
nærværendisOs
elskelige Hen
rik
W obner,
Apoteker, efter
voris naadigste
BevillingogTil-
ladelse udi det store Stenhus paa Amager Torv udi Kobenhavn haver
begyndt og a n re tte t et offentligt Værtshus, saa enhver, være sig
indlændiske eller udlændiske, for en billig Værd (d. e. Pris) der
sammesteds kan blive herbergeret og bekomme, hvis han begæ-
rendis vorder. Da, p aa det a t samme Værtshus kan baade for
Indbyggerne og Fremmede blive ved Magt holden, have Vi af
synderlig Gunst og Naade naadigst undet, bevilget og tillad t og
nu med dette Vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at for
skrevne Henrik Wobner m aa der sammesteds fremdeles blive
boendis, dog a t han for Huslejen aarligen fornøjer Os elske
lige Borgmestre og Raadmænd udi forskrevne vor Købstad
København og være fri og forskaanet for al borgerlig Tynge og
Besværing, indtil Vi anderledes tilsigendes vorder. Udi lige
Maade have Vi ogsaa naadigst bevilget, at han aarligen h e r
efter, sig til bedste, m aa indkøbe og lade indføre 10 Læster Ro-
stocker-01 og dennem Zise-fri (d. (1. uden Told og Afgift) nyde
og det indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder. Og skal
h an være forpligtet for en skellig og billig Værd a t sælge og af
hænde, hvis (d. e. hvad) enhver af ham begæ rendis vorder e f te r
som forskrevet staar og desforuden (d. e. desuden) for os a t a r
bejde hvis (d. e. hvad) Vi hannem befalendis vorder, som hans
Tjeneste vedkommer“.
Det synes dog ikke at have gaaet helt godt for Henrik Apo
teker som Gæstgiver, ti faa Aar senere linder vi det store Sten
hus, hvor han havde begyndt sin Virksomhed, u d lejet til Klæde
kompagniet
som Pakhus.
Men
E jen
dommen havde
stadig sin for
et Gæstehus 1i-
gefrem ideale
Beliggenhed,
og hvad Hen
rik
Apoteker
ikke havde for-
m aa et at sæ tte
igennem,
det
k unde maaske
lykkes for en
anden.
Dorte
sal. Jacob Tøm
m ermands
er
ikke bange for
a t gøre et F o r
søg. Hun m aa
have ha ft gode
Forbindelser, ti
det synes som
om Huset bli
ver delvis om
b ygget og for
enet med en af
de tidligere li
geledes ombyg
gede Boder, og
i 1656 lejer hun
det af Byen for
en Sum af 300
Slet-Daler
(1
Sletdaler var 4
Mark, medens
en Daler var 6
Mark) om Aa-
ret. Det faar
Navn af „Store
Læ kk erb id
sk en“ og p y n
tes med S ta
dens
Vaaben
over Døren og
kaldes nu „ S ta
dens
Gæste
h u s“.
Det er sa n d
synligvis For
ventningen om
et russisk Gesandtskabs Ankomst i F o raaret 1656, der h a r frem
skyndet Lejemaalet. Og d. 28. Maj arriverede de russiske Herrer,
11 Mand ialt; de boede hos Dorte sal. Jacobs indtil 19. Juli, drak
en ugudelig Masse Brændevin og fortærede for ialt 1860 Rdl.
1 Mk. 8 Sk.
For Russerne blev der iflg. Kontrakt, der lød paa, at de skulde
underholdes, saa de ikke med Billighed kunde beklage sig, i
Reglen b e ta lt 3 Rigsort d. v. s. 3 Gange 24 Skiil. eller .4 Mk.
8 Skili. daglig, men u ndertiden løb der adskilligt mere p a a ; disse
Ekstraregninger lød næ sten altid paa Brændevin eller anden D rik
kelse, spansk, fransk eller rhinsk Vin, „Sucker-Kandi eller Top-
S uk k er“.
Russernes Ankomst blev næppe hilst med u b lan det Glæde. Det
var nogle sære Kumpaner, hvor fornemme de end var, og man
Højbrostræde, som førte til Broen over Kanalen til Slotspladsen.
Fpr IV95 eksisterede Højbroplads ikke; paa dets Plads laa en Husrække, som adskilte Højbrostræde fra det paralelløbende
Store Færgestræde (se Kortet Side 246 og 247).
250