S_FørOgNu

og (len havde da — som langt senere — en Række Boder eller Smaa-

huse p aa Grunden saa vel ud til Østergade som til Store K irke

stræde og nuv. Admiralgade.

I 1613 tilh ø rte denne Gaard Byen, som havde lejet den ud til

Henrik Apoteker eller med sit K ristennavn Henrik Yobner. Han

har væ ret en Mand med p rak tisk Sans og forstaaet, at der m aatte

kunne gøres noget ud af en Ejendom med en saa u dmæ rk et Be

liggenhed ud mod et af Byens Torve og Tidens mest befærdede

Strøg, hvor Vejen mødtes fra L andet gennem Vesterport og Vim-

melskaftet, fra Færgebroen ved Havnen gennem Fæ rgestræde og

fra Slotsholmen og Amager gennem Højbrostræde —, den var lige

til a t ind rette

til et moderne

Gæstehus eller

Hotel. Endnu

— og længe e f

ter for Resten

— var det fra

ældgammel Tid

Skik og Brug

a t

fremmede

fornemme R ej

sende lagde sig

ind eller af

Kongen

blev

ind k v artere t

hos godt Folk

i '.Byen, men

det var ube

kvem t

efter-

h aanden

som

der kom flere

og flere Rejsen

de til Byen, og

e t godt Gæste

hus vilde u d

fylde et længe

følt Savn i Ho

vedstaden.

Det

mente

Christian

ogsaa, da H e n

rik

Apoteker

t illod sig at t a

le til ham om

Sagen, og d. 14.

September 1613

udgik der føl

gende Konge

brev:

„Vi Christia-

nus qvartus, af

Guds

Naade

Konge af D an

mark osv., gore

alle vitterligt,

a t eftersom

nærværendisOs

elskelige Hen

rik

W obner,

Apoteker, efter

voris naadigste

BevillingogTil-

ladelse udi det store Stenhus paa Amager Torv udi Kobenhavn haver

begyndt og a n re tte t et offentligt Værtshus, saa enhver, være sig

indlændiske eller udlændiske, for en billig Værd (d. e. Pris) der

sammesteds kan blive herbergeret og bekomme, hvis han begæ-

rendis vorder. Da, p aa det a t samme Værtshus kan baade for

Indbyggerne og Fremmede blive ved Magt holden, have Vi af

synderlig Gunst og Naade naadigst undet, bevilget og tillad t og

nu med dette Vort aabne Brev unde, bevilge og tillade, at for

skrevne Henrik Wobner m aa der sammesteds fremdeles blive

boendis, dog a t han for Huslejen aarligen fornøjer Os elske

lige Borgmestre og Raadmænd udi forskrevne vor Købstad

København og være fri og forskaanet for al borgerlig Tynge og

Besværing, indtil Vi anderledes tilsigendes vorder. Udi lige

Maade have Vi ogsaa naadigst bevilget, at han aarligen h e r

efter, sig til bedste, m aa indkøbe og lade indføre 10 Læster Ro-

stocker-01 og dennem Zise-fri (d. (1. uden Told og Afgift) nyde

og det indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder. Og skal

h an være forpligtet for en skellig og billig Værd a t sælge og af

hænde, hvis (d. e. hvad) enhver af ham begæ rendis vorder e f te r

som forskrevet staar og desforuden (d. e. desuden) for os a t a r

bejde hvis (d. e. hvad) Vi hannem befalendis vorder, som hans

Tjeneste vedkommer“.

Det synes dog ikke at have gaaet helt godt for Henrik Apo

teker som Gæstgiver, ti faa Aar senere linder vi det store Sten

hus, hvor han havde begyndt sin Virksomhed, u d lejet til Klæde

kompagniet

som Pakhus.

Men

E jen

dommen havde

stadig sin for

et Gæstehus 1i-

gefrem ideale

Beliggenhed,

og hvad Hen

rik

Apoteker

ikke havde for-

m aa et at sæ tte

igennem,

det

k unde maaske

lykkes for en

anden.

Dorte

sal. Jacob Tøm

m ermands

ikke bange for

a t gøre et F o r

søg. Hun m aa

have ha ft gode

Forbindelser, ti

det synes som

om Huset bli

ver delvis om

b ygget og for

enet med en af

de tidligere li

geledes ombyg

gede Boder, og

i 1656 lejer hun

det af Byen for

en Sum af 300

Slet-Daler

Sletdaler var 4

Mark, medens

en Daler var 6

Mark) om Aa-

ret. Det faar

Navn af „Store

Læ kk erb id

sk en“ og p y n

tes med S ta

dens

Vaaben

over Døren og

kaldes nu „ S ta

dens

Gæste

h u s“.

Det er sa n d

synligvis For

ventningen om

et russisk Gesandtskabs Ankomst i F o raaret 1656, der h a r frem

skyndet Lejemaalet. Og d. 28. Maj arriverede de russiske Herrer,

11 Mand ialt; de boede hos Dorte sal. Jacobs indtil 19. Juli, drak

en ugudelig Masse Brændevin og fortærede for ialt 1860 Rdl.

1 Mk. 8 Sk.

For Russerne blev der iflg. Kontrakt, der lød paa, at de skulde

underholdes, saa de ikke med Billighed kunde beklage sig, i

Reglen b e ta lt 3 Rigsort d. v. s. 3 Gange 24 Skiil. eller .4 Mk.

8 Skili. daglig, men u ndertiden løb der adskilligt mere p a a ; disse

Ekstraregninger lød næ sten altid paa Brændevin eller anden D rik

kelse, spansk, fransk eller rhinsk Vin, „Sucker-Kandi eller Top-

S uk k er“.

Russernes Ankomst blev næppe hilst med u b lan det Glæde. Det

var nogle sære Kumpaner, hvor fornemme de end var, og man

Højbrostræde, som førte til Broen over Kanalen til Slotspladsen.

Fpr IV95 eksisterede Højbroplads ikke; paa dets Plads laa en Husrække, som adskilte Højbrostræde fra det paralelløbende

Store Færgestræde (se Kortet Side 246 og 247).

250