borger ved Navn Ga
bel, hvis smukke D a t
ter siges at have væ
ret Veninde med Stru-
ensee. Gabel agtede
a t in d rette Gaarden
til et moderne Hotel,
og der gik i Køben
havn vilde Rygter om
de Orgier, der alt fej
redes her. Men u n
der Optøjerne efter
Struensees Fald 17.
Ja n u a r 1772 blev „Ga
bels G aard “ med a n
dre Glædeshuse n æ
sten ødelagt af Pø
belen.
1790 blev den af
den daværende E je r
inde Geheimeraadinde
v. Scliøller solgt til
„Efterslægtsselska
b e t“.
Men i den dybe,
kølige Kælder, som
utvivlsom t — i alt
Fald for en Del —
stammede fra Poul
L axmands Tid, fandt
en driftig Mand paa
a t indrette Køben
havns første „Ø ltun
n e l“, som gamle Folk
endnu vil mindes u n
der Navnet „Kappe
lens Ø lkæ lder“.
I A n le d n in g af
B ille d e rn e , v i b r in
g e r f r a „ E f te r s læ g
t e n “ , fø le r vi T r a n g
t il a t o m ta le e n k e l
te T r æ k f r a s v u n d
ne D a g e a f d en n e g am le o g b e
rø m te S k o le s H is to rie .
Efterslægten.
Alle Københavnere kendte „Efterslæg
te n s“ Gaard paa Østergade. N aar gamle
„E fterslæ gtianere“ gik forbi Skolen,
drejede de uvilkaarligt Hovedet, sa a in d
gennem Porten og mindedes de Dage,
da de selv var med i Flokken, der
strømmede ud paa Østergade. Og naar
de kom langvejs fra, efter i flere Aar
ikke a t have væ ret i København, førte
Vejen dem ofte til den gamle Skole;
dc gik ind i Porten, ind i Forgaarden,
og hvis Laagen stod aaben, da ind paa
Legepladsen. — Mangen en Gang gik
en eller anden ind og hilste paa sine
gamle Lærere.
Alt dette er nu forbi; den gamle
smukke Bygning, der i al Fald stam
mer fra Christian IV’s Tid, Sidebygnin
gen til Højre med de hvælvede Kæl
dere og T rappen op til Kontoret, P o rt
nerboligen, den saakaldte „ny“ Byg
ning (1857) og den „nyeste“ store røde
Bygning med de moderne Klassevæ
relser og alle Træerne, ere forsvundne!
En moderne F o r r e t n i n g s - B y g n i n g
h ar rejst sig der, Mindet om den gamle
Udsigt over Nikolaj Taarn med „Kuglen“'
Kuglen paa Nikolaj Taarn,
som fra 1868 til 1909 sænkedes hver Dag Kl. 1 Ted Hjælp af
telegrafisk Forbindelse med Observatoriet, og tilkendegav denne
Tid for Byens Borgere.
Gaard vil blive sva
gere og svagere, og
tilsidst — er den
glemt. Hvem ved f.
Eks. nu, at der i Lille
Kongensgade (nuv. Nr.
46), hvor i sin Tid
Kaffeskænker P e te r
sen havde Bevært
ning, h ar ligget en
Gaard, ganske i Stil
med „Østergade 54“
og „Amagertorv 6“
(Hafnia)? Det er dog
k u n lidt over 100
Aar siden, at den for
svandt.
Det er ikke Sko
lens Historie, der her
skal skrives, kun nog
le enkelte T ræ k fra
svundne Dage skal
drages frem for at
opfriske Minderne fra
de 131 Aar i Hvilke
Skolen har bestaaet,
og fra de 123 Aar, i
hvilket den har haft
sit Hjem i den nu
nedrevne „gamle
G aard“.
I Marts 1786 stif-
tedes „Efterslægtsel
skabet“ ; treF jerdin g -
aar senere aabnedes
Skolen i Pilestræde
Nr. 100, tæ t ved den
Grund, der senere i
et Aarhundrede skul
de være Skolegaard.
— Ved Indvielsen sag
de den uforglemme
lige E d v a r d S t o r m ,
hvem hele Grundlæg
gelsen af selve Sko
len hovedsagelig maa
tilskrives, disse mindeværdige Ord:
„Hvormange oplyste, duelige, retskafne
og dydige Borgere kunde ikke opdrages
her! — Men vi ville ogsaa vaage over
vort Institut som en Moder over sit
Barn. Det skal være vor Øjesten, vor
Juvel, Maalet for vore ømmeste Øn
sker“. Og han sluttede: „Gid ingen
Fader vil fortryde, at han har betroet
denne Skole sit Barn, og gid intet Barn
m aa komme til at fortryde, at det har
faaet sin Undervisning h er“.
F ra Pilestræde flyttede Skolen til
Østergade (51), den Ejendom hvor Apo
tek e t (Kong Salomon’s) nu ligger, som
af Ejerinden Madam Kjær blev solgt i
August 1789, hvorved Skolen ved For
aars Flyttedag 1790 blev husvild. Da
var det, at Direktionen tog den dristige
Beslutning at kjøbe Naboejendommen,
nuværende Nr. 54, hvor Skolen har haft
sit Hjem indtil Sommeren 1913. Den
kostede 18,500 Rigsdaler (37,000). Men
der var kun 500 Rigsdaler i Kassen;
man laante da 12,000 Rigsd. i Overfor
mynderiet, og 6000 Rigsd. blev f r i
v i l l i g t b r a g t t i l V e j e a f S k o
l e n s V e l y n d e r e ; der blev udstedt
partielle Obligationer, hver paa 10 Rigs
daler, med Sikkerhed i 2den Prioritet.
Af disse Obligationer skulde aarlig ud-
233