231 / 359
De Danske Kilders Tavshed om denne Bedrift — der som sagt
først d u k k e r frem næsten halvandet Hundrede Aar senere — og
Christian IV’s Optræden over for Barnekows Enke, Margrete Brahe,
der ikke kan siges at tyde paa nogen Følelse af Taknemmelighed
i Kongens Hjæ rte, gør den hele Sag saare tvivlsom. Men for en
hver, der elsker klingende Ord og som ikke tager sig det saa
nær med deres Sandsynlighed, vil det jo altid være en Sorg at
begrave saadan et gammelt Sagn.
Hjørnestedet, der længe kaldtes Christen Bernekows Gaard, blev
revet ned, da Strædet blev udvidet og lavet om til den Gade,
som dog endnu bevarer Christian Barnekows Navn.
Christian Barnekow ejede tillige Nabogaarden mod Vest, der
ligesom
de
foran
nævnte af hans Gaar-
de forsvandt ved Ud
videlsen af Gaden i
Slutningen af forrige
Aarhundrede. Indtil
da dannede denne
Gaard, der vil være
Folk af ældre S læ g t
led
bekendt under
N avnet
„V ildman
d en “,
det vestlige
Hjørnested til Chri
sten Bernekowstræde,
h v o r— ifølge Holberg
— de ægte Køben
havnere hører h jem
me. Ganske som vi
nu om Stunder anfø
rer
Grønnegade
i
samme Nabolag som
H jem stedet for de
uforfalskede Køben
havnere „med K “.
Dette Sted var den
sidste Adelsgaard i
denne Del af Øster
gade, og vi skal nu
helt hen til Nr. 52,
inden vi træ ffer k en d
te Navne mellem H u
senes Ejere eller Be
boere.
Navnet „V ildman
d e n “ hidrører fra en
Sten, der antagelig
engang har udvist det
danske
Riges hele
Vaaben med de ved
samme opstillede tven
de skæggede Vild-
mænd som Skjoldhol
dere ;
men Tidens
T and rnaa antages at
have gnavet Resten
bort, — en Ildebrand
i 1857 kan ogsaa have
hju lp et med — saa
kun den ene af de to
Herrer er blevet til
bage tillige med Chri
stian V’s kronede N avnetræk paa en anden Sten.
D ette kunde tyde paa, at den var bygget op paa ny i Christian
V’s Tid. 1661 beboedes den af Ane Mester Anders’s, som man ikke
faar noget a t vide om, i 1668 af Rasmus Sørensen og 1689 af
dennes E n k e; men i det følgende Aarhundrede blev det mere for
nemt. 1728 beboedes den af Grev Sponeck.
Omkring 1800 var der Gæstgiveri i Gaarden. Det havde der
mulig dengang længe v æ r e t ; at den tidlig — som foran berørt
var fast Station for Leje-Portechaiser med dertil hørende „Por
te u rs“ sta ar maaske i Forbindelse hermed. Ligesaa Vinstuen i
Kælderen, der nævnes 1775, og R estauranten paa 1. Sal.
I 1808 flyttede „Adresseavisen“ ind i „Vildmanden“, hvor den
havde til Huse til den i 1842 flyttede op i \ immelskaftet. Og i
1816 blev den Tilflugtssted for en Kreds, der sluttede sig sammen
Efterslægtens Forgaard,
hvor Klokken fandtes i det midterste Yindue paa 1ste Sal, som benyttedes til at tilkendegive Frikvarterets
Begyndelse og Slutning; i Stuen nedenunder fandtes Brixs Kontor
i længst forsvu7idne Tider Storms
Kontor og Soveværelse, hvor Oehlensclilæger og Poul Kasmussen daglig kom og besøgte Storm. — I dette
Kontor stillede man til Klø om Lørdagen, naar Brix underskrev Karakterbøgerne; hans 'Specialitet var
tynde Spanskrør (bag Sofaen). I Stueetagen i Sidehuset var „Portklassen“, som benyttedes af Skolens „Al-
Nedgangen til Portneren, som boede i Kælderen og som solgte Brød, Kager jn. m., var
igennem Døren i det lille Skur tilhøjre.
under Navnet „Det Venskabelige Selskab“. Om det dramatiske
Selskab „Thalia““, som samtidig synes at have slaaet sig ned her,
stod i nogen Forbindelse med „Det Venskabelige“, kan ikke af
gøres af Forfatteren af disse Linier, men efter at der en Tid var
givet Koncerter i den af de tidligere Spiseværelser dannede
Apollo-Sal, brød det gamle Navn og med det den gamle Kunstart
igennem. Og langt ned i Firserne sad jævne Borgere med Mutter
og Ungerne og glædede sig over „Thalia“s dramatiske Kunst.
Der kunde man ikke blot more sig over komiske Duetter og smaa
Vaudeviller og Farcer, men tillige over den mere ophøjede Kunst.
Jules Verne’s „Jorden rundt i 80 Dage“, ja endog „Tordenskjold
i Dynekilen“ er gaaet over „Thalia“s Brædder.
Af de følgende E j
endomme er der in
gen, der tiltræ k ker
sig særlig Opmærk
somhed, før vi kom
mer til Nr. 52. Ja
det skulde da være
Bagergaarden Nr: 36
med de smukke S tu k
katuro rn am enter og
Bagersvenden
med
Kringlen under Fron-
tespicen. De skyldes
sagtens „Franskbage
re n “ Marchall, der e j
ede Gaarden ved 1800.
1661 beboedes den af
Guldsmed Albert P o rt
sen ; 1668 af den for
an nævnte Kobber
smed og Guldmager
Henrik Ehm, og 1689
af hans Søn, Vice-
Landsdommer
af
samme Navn.
Nr. 52 tilhørte 1661
Niels Trolle til Trol-
holm og H. a. Godser,
Statholder i Norge,
Rigs-Viceadmiral m.
m. Han hørte til de
ivrige
Forkaunpere
for Adelens R ettig
heder, og Rygtet gik,
a t han — som en
Følge af sine Ytringer
om det borgerlige
Modparti — havde
m a a tte t døje
den
Ydmyghed at blive
pryglet af en ung
borgerlig Mand paa
Alfarvej — maaske
paa Østergade.
Det er foran om
talt, at det ikke var
denne Gaard, som
brændte i 1666, Aaret
før Niels Trolles Død,
men derimod hans
anden Ejendom paa
Østergade, nemlig nuv. Hotel d’Angleterre. Ilan havde og«aa
den Tort, at en borgerlig Mand rykkede ind paa hans Ene
mærker, idet Gaarden efter hans Død erhvervedes af R en te
mester Henrik Müller, der ogsaa ejede Nabogaarden Nr. 54; i
1689 tilhørte den Christian V’s indflydelsesrige Krigsminister,
Over-Krigssekretær, Geheimeraad Jens Harboe, der ogsaa ejede
den store og smukke Harboeske Have for Enden af Sortedamssø,
og hvis kundskabsrige og dygtige Kone har stiftet det Harboeske
Frue-Kloster i Stormgade og Støvringgaard Jomfru-Kloster. Se
nere flyttede Hof- og Stadsretten (oprettet 1771) og Skiftekom
missionen derind og havde Lokale her til det nye Raad- og Dom
hus i 1815 kunde tages i Brug.
Med Nr. 54 kommer vi adskilligt længere tilbage i Tiden. I
Slutningen af det 15. Aarhundrede tilhørte denne Gaard den rige