232 / 359
og mægtige Poul Laxmand, Rigens Hofmester, der viste sig meget
ru n d h a an d e t over for K irker og Klostre med Gaver af Gods og
med fagre Ord — „al den Umage, vi gøre os her for a t vinde
Gods og Guld, k an in te t hjælpe os til evindelig Salighed, om ikke
vi b etæ nk e noget d eraf til Gudstjeneste, Gud til Æ re og Lov“ —
men som sam tidig ved sine mange Handeler viste sig at gaa
Loven saa næ r som muligt, og ofte noget næ rm ere end passende
for en saa g udfrygtig Mand. Om hans Erhvervelse af Godset
S andholt hedder det, at det skete „med stort B edrag“.
Var han end gavmild mod K irker og Klostre, stod han dog ikke
altid p aa en god Fod med Gejstligheden, og særlig Erkebispen i
Lund, den bondefødte Birger Gunnersen, tilfældigvis hans Genbo
p aa Østergade, var hans ar geste Fjende, hvem h an i selve Kon
gens Nærværelse undsagde paa Helsingborg Slot (i Ja n u a r 1501)
og begyndte a t føre en priv at Krig med. Det er ikke sandsyn
ligt at Erkebispen kom ret ofte p aa sin Gaard lige over for Poul
en af lians Fjender, Erkebisp Birgers Ven og Stalbroder, Biskop
Jens Andersen Beldenakke, som E jer af Gaarden. Og nu var der
a tte r Fred og Forsoning mellem de to Genliohuse p aa Østergade.
Senere igen ejede R entem ester Henrik Müller Gaarden og lod
den Bygning opføre, som vi h a r set falde for fa a Aar tilbage.
Det skete i 1640, hvilket Aarstal stod at læse paa Husets Mur.
Henrik Müller, der begyndte sin Løbebane som T jener hos Chri
stian IV ’s Svigersøn, Franz Rantzau, blev, efter a t hans Herre
1682 var kommet saa ulykkelig af Dage i Rosenborg Slotsgrav,
Kammerskriver hos Kongen og fik dermed Styrelsen af de under
Kongens eget Kammer hørende Finanser. 1641, 32 Aar gammel,
blev han, — der ved Siden af at være et Handelsgeni var en frem
ragende Svindler —, „Tolder i København“, hvilket ikke lyder af
meget, men betød des mere. Hvilket man vil forstaa, n a ar man
hører, a t hans Fordringer p a a S taten for Leverancer i Tiden fra
1640—1649 beløb sig til den for hin Tid kolossale Sum af 690000
Senere netlreves alle »le „interiore“ gamle Bygninger og nye opførtes for at give riads til Udvidelse af Elevantallet og bevirke bedre sanitære Forhold. Man ser her
»le nye Bygninger, som Skolen maatte forlade i 1913. Billedet forestiller Skolens sidste Dag i Ejendommen, 5te Juli 1913; Kektor H. P. Hansen taler, drager Minderne
frem og udtaler sin Sorg over Adskillelsen.
Laxmands i de Tider, ti han var angst og bange for ham. Men
i det skjulte arbejdede han imod ham ved enhver Lejlighed og
sværtede ham efter Evne for Hans Naade Kongen.
Det har derfor væ ret Erkebispen og andre høje Kirkens Herrer
et overordentlig kæ rkomment Budskab, der berettede, at den
hovmodige og ikke synderlig elskede Rigshovmester d. 22. Juni
1502 paa Højbro i Kobenhavn var kommen i Klammeri med to
Adelsmænd, der nylig var kommet hjem fra Krigen i Sverige og
„havde ædt og d ru k ket den Dag med hinan d en “ og vel altsaa
var saa fulde og drukne, som de kunde blive. Fra Mundhuggeri
gik det over til Slagsmaal. Rigshovmesteren blev dødelig saaret,
men de to Herremænd var lystige og glade og havde Raad til en
Vittighed. De smed ham i Vandet og ra ab te i deres Overmod:
Laksmand hedder Du, svøm nu som din Art e r !
Død Mand har stundom ondt ved at klare sig over for levende
Fjender. Og Poul Laxmands Fjender var spillevende. Alle Erke-
bispens Beskyldninger, sandfærdige og usandfærdige, tog nu Fart.
Den Døde havde smædet Hans Naade, væ ret Forræder mod sit
Land o. s. v. Og saa blev Poul Laxmand døm t skyldig p a a R ing
sted L andsting og a lt hans Gods konfiskeret. Og senere finder vi
I Rdl. Han var Ulfeldts betroede Mand og snød Staten, hvor han
kunde komme til det, steg højere og højere, blev Generaltoldfor-
valter, E ta tsraa d m. m., fik adeligt Skjold o gV a a b e n og var Gods
ejer i meget stor Stil. Men i 1680 blev hans R egnskaber gaaet
efter, h an blev kendt Kronen en m eget stor Sum skyldig, idømt
en endnu større Bøde, og 1685 blev en Mængde af lians E je n
domme bl. a. denne Gaard solgt ved Auktion. Da han døde 1692,
bevilgede Kongen 500 Rdl, til hans Begravelse, for at hans fattige
Familie kunde faa ham hæderligt i Jorden.
Et interessant Minde om Henrik Mullers Stormagtstid kom for
Dagen ved en Ombygning af Sidehuset omkr. 1895. Under Kæ l
dergulvet afdækkedes et m uret Rum, der ved en Slidsken eller
en Rende i Muren, som førte op til en trag tform ig Aabning i
hans Kammer ovenpaa, aabenbarede sig som den rige Finans
mands hemmelige S katkamm er. Det havde han læ rt af Christian
IV, der paa Frederiksborg havde in d rettet et ganske lignende
Apparat til at lade Øresundstoldens Rigdomme løbe ned i sin
Skatkælder.
1788 kom Gaarden a tte r i Hænderne paa en Finansmand, Mi
nisteren J. S. Schulin. 1771 solgte hans Søn den til en Meklen-
232