S_FørOgNu

Ejer. Han var en k arak teristisk Skikkelse for det nye Borgerskab,

der nu med Albuer og Næver arbejdede sig frem til Fadet, d yg

tig, paagaaende og ikke alt for nøjeregnende med Midlerne. Som

Reorganisator af det Danske Postvæsen nævnes han med Aner

kendelse; h an anvendtes ogsaa som Diplomat og fik for sine for

skellige F o rtjenester Lov til at sæ tte et v o n foran sit Navn.

Om Poul Klingenberg ved vi i øvrigt fra Mandtalslisterne, at

han, hvad der var at, vpnte af

hans Forbino'iiavde vel hørfc> at Residenten Schade for nogle Uger

tre Lakajer, haft sin Afskeds-Avdiens paa Slottet, og formente

Det e n d t e a m aa tte være forlængst rejst af Landet. Men nu

b rag te store kke Bud

sterne af sin !r-

a f s ta a P o s tv æ ^ te s a a

Christian V’s ^ en * a '

Søn Christian (ns ^ B-

løve, hvis Eft a t ?aa

mere,

Grever? sæL e

Danneskjold .gSituati-

et P a r HundrdR e den

har været nær ^ ° " n

te t til P o stvæ ^ Post-

Som et P l a s t ^ ham

de Saar, der træden,

haand en blev t f°rhe-

liam, udnævntenaaede

til E tatsraad, —

. ke t vilde sige a &cha-

ligt mere i 1 6 8 ? a a "

i vore Dage — ie^

e ndte dog sit Li i

en fa ttig M'anchh"en>

Gaarden H ø jrii^ a^ e r>

Mors, som til'e ^ j e “

hans Søn af sa0^v^0j>

Navn.

* Ant-

Ved Midten a? s'ger

følgende Aarhuna01’ er

ejedes Nr. 24 af hen,

Feltm arskal Michael Numsen. Porten h ar saaledes

væ ret bevogtet af to Skildvagter, hvilket m aa antages a t have

p yn tet p aa hele Gaden.

Man fortalte a t Feltm arskallens Frue efter den højtelskede

Dronning Louises Død i 1751

havde væ ret meget geskæftig

med at henlede den højtbedrø-

vede kongelige Enkemands Op

mærksomhed paa hendes ældste

Datter. Hun skal ogsaa, som

den v elunderrettede Charlotte

Dorothea Biehl fortæller, være

kommen saa vidt, at Frederik V

indlod sig i T rac ta ter med hende

desangaaende, „men han fan d t

hendes Fordringer saa umaade-

lige, a t han straks afbrød For

handlingerne, som man sagde,

til største Græmmelse for F røke

nen.“

Jomfru Biehl fortæller videre,

a t den yngre Søster om trent 4

Aar senere foretrak at negotiere

a t flytte den ganske sagte ud. D ette blev vel ikke ført til Pro-

tocols, men dog glemte ingen det. Nogle Uger efter at h an var

bleven h e n rette t, fandt Prinds Friderichs Oberhofmesterinde —

nemlig den unge Dames Moder ■—■ for godt a t spadsere i Charlot-

tenborgs Hauge med ham, og Frøkenen var med. Denne Spadsere

Gang behagede Hovmesterinden nole saa meget, a t hun ønskede

sig en en Koppe The. Min F ader tilbød hende a t lade den

et blev im o d tag et med Taksigelse, og Jom fru

tredie Person — „maatte, saa

skienke den. Jeg

at lade

Derpaa

og Schade ' " ne Lcyli|?-

der. Den sit? det været

ran de i k k e n d i" h ed- da

-nanden kun

om, hvorlec

til mellem [ ebllkke ° s

n lig for før-

rer, men de

dste Gang.

de alle vidn

, .

i ikke være

a t ingen and

for Dem,

Kaarderne.

-ofte maae

ten, der vir

• • cu -j t Vidne til

sig i Striden

ben af Baaen BegiM‘

barked e Næ\e

holdt fast ial 6 m u e‘

Skruestik. Br 411 Sam -

Dem

hængte

ilde for

Dristig-

allene

som var in

følte en

een paa

try k k e t

hans Ansigt

t æ t mod Gulvet\n deril-

T jenere kunde Limed

nægte, a t de h a O ’ dei

deres Herre slaa\baA de

For-

iinesterinden

de oven i

stikke ejLovo.

Illums nye Forretningsbygning, fuldført i 1917.

Kaarder>

Q^mied i denne Post,

ndigt det var at statuere

Exempel, siden man kunde befrygte, at saadan t et formasteligt

MenneskesFortvivlelse kundeb ragt ham m eget

vidt, dersom K on

gen

havde opdaget ham under Sengen, n a ar h an havde væ ret

allene, faldt mine Øyne m ach i

nalem ent hen p a a Frøken N um

sen, der sad lige for mig men

om de enten sagde mere end jeg

selv vidste, eller om det blot var

den indvortes Overbeviisning, der

giorde hendes Ansigt og Bryst

meere end blod rødt, det ved jeg

ikke, men hendes Forvirring var

overmaade stor. Jeg tog straks

Øjnene til mig igien og sagde til

mig selv: U skatteerlige Samvit

tigheds Fred og Roe, hvad har

Verden at give, der i mindste

Maade kunde veye op imod dit

store T ab.“

I 1775 ejedes Gaarden af

Kammerherre Råben, der havde

været Kamm erju n ker hos Caro-

paa egen Haand, i Stedet for at tage sin kære Mama med paa

Raad. „Hun betingede sig enten sine V ilkaar selv eller overgav

sig p aa Naade og Unaade, men efter nogle Ugers Forløb var a l

tin g ude (d. v. s. bekendt).

Denne Handel blev forraadt ved en dristig Tyv. som var Dreng

enten i Sølv Kammeret eller hos Kammer-Lakaien, som jeg ikke

ret erindrer. Han havde den Formastelse, at snige sig om A fte

nen ind i Kongens Sove-Gemak, ligge hele N atten under Kongens

Seng, og om Formiddagen, naar alle var ude, da at randsage alle

Ting for at gøre Bytte. Han blev greben, og endskønt Retten

ikke vilde vide andet, end hvad han havde stjaalet, flikkede han

dog ind i sin Fortælling, at han aldrig havde udstaaet større Angst,

end en Nat, da Frk. Numsen hatfde ligget hos Kongen og af V an

vare havde stødt sin ene Sko saa langt ind, at hun nødven

dig m aa tte være blevet ham vaer, dersom h an ikke havde vovet

line Mathilde og senere var bleven Hofmarskal hos Arveprinsen.

Halvhundrede Aar senere flyttede det i 1825 stiftede Læsesel

skab „A theneum “ ind paa 1. Sal.

Nr. 26 tilhørte 1536 den E rhard Stercke Trompeter, som er om

ta lt foran, og hvis Baghuse stra k te sig hen til Peder Madsensgang.

1661 ejedes den af Melchior Kock, men beboedes af Henrik Dyre

„Lollandspost“. Denne Mands Forbindelse med Postvæsenet, gjorde

han frugtbringende p aa anden Maade, idet han drev Gæstgiveri

i Stedet, hvor han boede. D et hed „Prinsen af D a nm ark “ og

kendetegnedes som Gæstegaard ved et udhængende Skilt med

Kongelig Krone, Snirkler og Sving — a lt forgylt — og med Nav

net „Prinsen af D a nm ark “.

I Slutningen af det 18. Aarhundrede ejedes Gaarden a f Agent

J. J. Frølich, der var gift med en D atter af den ældre Kunstkam -

m erforvalter — eller som vi nu vilde sige Museumsinspektør