230 / 359
debusk og dennes Enke Sidsel Okse. Hun var Søster til den b e
røm te Peder Okse og til M ette Okse, som var gift med den rige
Hans Barnekow, Slægtens første Mand her i Landet, Herre til
Ralswik og G revskabet Streu paa Rygen, Ellinge —- nu Løvenborg
— og Egede paa Sjælland. Christian III havde læ rt ham at kende
som en dygtig Diplomat og tog ham i sin T jeneste ligesom for
skellige andre indvandrede tyske Adelsmænd, der lovede „at bygge
og bo udi R iget og tage sig en indfødt Hustru af Dansk Adel“.
Det var dog ikke som læ rd Mand, ej heller i Fredens Gerning,
at Christian Barnekow skulde vinde sig et Navn i Historien, men
derimod p aa Valpladsen.
I F eb ru ar 1612 — i Kalmarkrigens an det Aar — drog Christian
IV med en lille Styrke gennem Halland op mod Varbjerg. D. 21.
om Aftenen stødte han uformodet paa en overlegen svensk A fd e
ling, som under Kommando af H ertu g Johan af Østergbtland søgte
at spærre Danske Kongen Vejen til Varberg.
Edv. Storm.
Chr. Brix.
Fr. Bokkenheuser.
H. P. Hansen.
Fra 1786 til 1917 har „Efterslægten“ haft 9 Bestyrere; den første af disse var den uforglemmelige E d v a r d S to r m . Bækkefølgen var derefter: J o h a n E r n s t
G u n d e r s e n B u li 1795—1803, P e t e r H a n s M ø n s te r 1803—1805, J a c o b P e t e r F a b r ic iu s 1805—1824, V ilh e lm B a r th o lo m æ u s B e n t z ie n 1824—1829,
D id e r ic h V ilh e lm F r ie d e n r e ic h 1829—1851, C h r is t ia n B r ix 1851—1892, F r e d e r ik B o k k e n h e u s e r 1893—1908, H . P. H a n s e n fra 1908.
Hvilket Bud h an a ltsaa efterkom, idet han ægtede den rige Mette
Okse til Tølløse; senere fik han Sæde i Rigens Raad.
Hans Søn Christian Barnekow arvede e fter sin barnløse Moster
Sidsel Gaarden paa Østergade i København. Og 1607 købte han
Naboejendommen mod Øst nuv. Nr. 28.
Denne var kort før Aar 1500 bleven solgt af Københavns Hel-
ligaandshns til Universitetet, af hvem Knud Skipper -—• vel at
mærke kongelig Skip
per saa vel under F re
derik I som under
Christian III — lejede
den. 1576 blev den
købt af Peder Okses
tredie Søster, Fru In
ger Okse, der var gift
med Jørgen Brahe
som druknede 1565,
da han havde haft den
Æ re a t falde i V an
det sammen med selve
Hans Naade Kongen
paa Færgebroen ved
Slotsholmens Fæ rge
sted over til Amager.
E fter Fru Ingers
Død 1592 blev Anders
Michelsen, siden By
foged i Staden, Ejer
af Gaarden, som han
1607 solgte til Chri
stian Barnekow, der
saaledes var Ejer af
hele
Grunden
fra
Vestgavlen af Nr. 26
til H jørnet af S træ
b e t og langs dette
helt op til og ind i
Grønnegade.
Christian Barnekow
var en rig Mand. Han
JDcl U lIlililH j
havde i sin Ungdom
væ ret paa Rejser, der havde stra k t sig gennem det halve Europa,
Grækenland og Tyrkiet, helt ind i Asien og Afrika, holdt ham
borte fra Hjemmet i 17 Aar og kostet en anselig Sum Penge,
omtr. 80,000 Kr. Han havde stud eret 8 Aar i Jena, ligesaa længe
i Ingolstadt og ligget 2 Aar i Padua, hvor man havde i Sinde at
vælge ham til Rektor for Universitetet. Men paa Grund af Syg
dom m aa tte han vende hjem 1591.
Lærerpersonalet ved „Efterslægten“ i 1869.
Christensen, Tolilberg, Fr. Lange, Andersen, Jannicke, Outzen, M athiesen, C. Berg, Bjørn.
Balle, Friedenreich, M illinge, Zinck, Leisner, "Waage, Lange, Keimer, Paludan Møller, Borch, Kun
jSeuraann, Gædecke, Brix, Eich. Poulsen, Pullicli, F. Bokkenheuser:
Baumann,
Abrahams.
Christian IV var i sin Ungdom ikke v an t til a t vige den Vej,
h an engang var slaaet ind paa. Trods Overmagten foran sig paa
Skellinge Hede besluttede han at hugge sig igennem. Det ly k
kedes, men det kostede mange af hans Mænd Livet. B landt dem
der faldt, var Christian Barnekow.
Christian Barnekow blev begræ dt og beg ravet som en god Dansk
Mand, der var faldet i Kampen for sin Konge og sit Land. Men
hverken Ligtalen over
h am eller andre sam
tidige Kilder siger
noget om, a t der var
forbundet særlige Om
stændigheder
med
hans Død. Først om
tre n t h alvan det h u n
drede Aar efter hans
Fald veed et Hal-
landsk Sagn a t be
rette, at Christian
Barnekow i Slaget
havde reddet sin Kon
ge om ikke fra Dø
den saa dog fra F a n
genskab.
Kongens
Host var styrtet, for
tælles der, og i en
Kamp som denne, hvor
det beroede saa vel
p a a Hestens som paa
R ytterens Styrke og
Udholdenhed, om det
skulde lykkes at hu g
ge sig gennem de
fjendtlige spærrende
Tropper, var Hestens
Styrten om trent ens
betydende med R y t
terens Fald eller Til
fangetagelse.
Men da Christian
Barnekow, som holdt
sig tæ t paa Siden af Kongen, saa dennes Hest styrte, holdt han
øjeblikkelig sin Hest an, sprang af og overlod den til Kongen,
med de lidt vel meget om elegant Scene-Replik m indende Ord:
„Jeg giver Kongen min Hest, Fjenden min Krop og Gud min
Sjæl!“
Og 'medens Kongen paa den laa n te Hest banede sig Vej
videre frem, tog Barnekow Kampen op til Fods og faldt til sidst
for Overmagten.