229 / 359
Spengler. I Baghuset indrettede en Svoger en Spejlglasfabrik og
Daniel Frey havde samme Sted en Fabrik af Pibehoveder.
Senere flyttede den b ekendte M anufakturhandler Raphael ind
i Stuen. Og det var hans for de Tider ualmindelig fikst in dret
tede Butik, ikke blot med store Spejlglasruder — sagtens leverede
fra Spengler i Baghuset — med et straalende Firmanavn i for
gyldte Bogstaver paa Rudernes Glas, der skar Pøbelen i Øjnene
i 1819 under den saak aldte Jødefejde, hvorom mere nedenfor.
E t eneste Minde h ar Østergade endnu bevaret fra hin Tid, da
den Danske Adel købte sig Grunde i den østlige Del af Gaden
— ikke fordi det var en særlig fin og fornem
Gade dengang, men fordi her endnu paa
den Tid; som ovenfor frem sat —
var landligt og frit, saaledes som
Herremændene var vant til
det ude fra deres Gaarde
p a a Landet.
Dette Minde er
Navnet Christen
Bernekowstræ-
de, desværre
af taabe-
ligt Snob
beri l a
vet om til Christen Bernikowsgade. Ti dette Stræde fik sit Navn
deraf, at det løb langs med den Grund, som tilhørte Christian
Barnekow, der m aatte finde sig i at hans Navn ifølge den sæ r
lige københavnske Udtale blev lavet om til Christen Bernekow.
Strædet nævnes første Gang -— dog uden sit senere tillagte
Kendingsnavn — i et Dokument af 10. Juli 1547, ved hvilket Mar
kus Reff Borger og Købmand i København, der under Borgerkri
gen 12 Aar forinden havde staaet paa Christian III's Side, havde
faaet sin Jordskyld nedsat fra 15 til 10 Mark aarlig af den
Aarsag „at Byen skal have et frit Stræde derigennem“, d. v. s.
gennemhans Ejendom,
det senere Husnummer
80, hvis vestlige Del altsaa paa denne
Maade blev udlagt til et offentlig
Stræde.
Allerede 1473 ejedes denne
Grund af Lange Jon.
Efter Mikkel Ræv til
hørte den Jørgen
Podebusk’s Enke,
Fru Ermegaard
Bille og efter
hendes Død
Sønnen
ErikPo-
„Efterslægtselskabet“s forhenværende Ejendom, Østergade
54,
t 1!)13 , ](,v g0]„t ].,ngt under sin Værdi at
u gamle, historisk bekendte Gaard, hvor Selskabets Skole, Efterslægten“ ka.ldet, var til Huse i 1 2 3 B^Hndesmærke af sa°a"materielle Grunde, som det
leles uforstaaelige Grunde, til Firmaet A. C. Illum , som med koldt Blod nedrev
ses paa Billedet Side 228.
sikkert maa kaldes, „at udvide sine Forretningslokaler . Kesultatet ai uenne n e u .
„Før og ATu “. 3die Aarg. iir. 14.