Previous Page  31 / 359 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 359 Next Page
Page Background

L u d v ig H o lb e r g s Statue, — foran „det nye kgl. T heater“, m odelleret af Prof. S t e in , afsløret

31. Oktober 1875.

af den nye Theaterbyg-

ning, sam t af Sorø Aka­

demis Formue at have

afholdt 297,080 Kr. 20

Øre udover det i Lov

af 18. Juni 1870 be­

stem te Tilskud 440,000

Kr. til Fuldførelse af

den nye Theaterbyg-

ning. — — —

„Folketinget udnæv­

ner til offentlig Ankla­

ger under denne Rigs-

retssa "Folketingsmand,

('and. jur. V. L. B. Hø­

rup“.

Den 4. Oktober 1877

faldt Dommen:

„Thi kendes for Ret:

Gehej mekonferents-

raad, Dr. juris Hall og

Kammerherre,

Muse­

umsdirektør Worsaae

bør for den offentlige

Anklagers

Tiltale i

denne Sag frie at væ­

re“. —

Hele denne Sag vak­

te en Del Røre, selv

om den kun er at be­

trag te som en politisk

Demonstration fra Ven­

stres Side.

Men selv om denne

Demonstration løb gan­

ske ud i Sandet, var

den kun et Led i den

almindelige U tilfreds­

hed, navnlig fra Skue­

spillernes og Skuespil­

lerindernes Side.

Den iltre Fru Hei-

berg var m e g e t u til­

freds, og det samme

galdt den mere beher­

skede Fru Sødring, ligesom Hultmann og Rosenkilde ogsaa be­

klagede Akustikken og besværede sig over, at de ødelagde deres

Stemmer, fordi Rummets enorme Dimensioner nødvendiggjorde

en stærk Forcering af Stemmen.

Til disse sluttede se­

nere Emil Poulsen sig.

E jnar

Christiansen

skriver i sin Pjece

(1902): „Det kongelige

Theater,

Betænkning

over mulige Ordninger

i Statens Forhold til

N ation alth eatret“. —

— — Det er en kendt

Paastand, hvis R igtig­

hed er hævet over en­

hver Tvivl, at den nu­

værende Bygnings Sce­

nerum ikke egner sig

for

det reciterende

Skuespil. Det mægtige

Rum og dettes uhel­

dige Akustik forleder

baade til deklamatorisk

og mimisk Overdrivelse

og har ofte berøvet

Skuespillernes

Kunst

dens fineste Blomst.

Og alt som Tiden

gaar, vil Vanskelighe­

derne tiltage.

De store Rum forhold

vil nemlig i stedse sti­

gende Grad virke hem-

mende paa Frem stil­

lingen af god Skue­

spilkunst, saasandt som

den moderne dram ati­

ske L itteratu r i bestan­

dig stigende Grad for­

langer en

intimere,

stærkere nuanceret og

paa stilfæ rdigere Mid­

ler bygget Fremstilling

end den, som tidligere

Dages Komedie og T ra­

gedie gjorde Krav paa.

Det er derfor n atu r­

ligt, at Klagerne over

den store Scene, der i

Begyndelsen kun var

faa, om end myndige

stadig er vokset, og at

de særlig har faaet

Vægt, efter at Køben­

havn i Dagm artheatret

har faaet en Scene, der

byder moderne Skue­

spilkunst langt fordel­

agtigere V ilkaar, end

det kgl. Theaters Scene

formaar det. Og egner

denne Scene sig ikke

for

det

reciterende

Skuespil, duer den selv­

følgelig ikke heller til

U d v ik lin g s h je m fo r

S k u e s p ille r e .

Vor Tids Skuespillere

maa udvikles gennem

vor Tids Dramaer; men

disse kan ikke spilles

i et Rum, hvor der

ikke kan t a l e s , men

maa ra a b e s .

Og hele denne Be­

varelse er blevet fort­

sat, og der har va;ret

utallige Planer (bl. a.

har Ove Petersens Svi­

gersøn, Arkitekt Carl

Thonning

udarbejdet

en Plan, der gik ud

paa at omdanne det

gamle Hoftheater, der

ligger i Christiansborg

Slots Tilbygn inger) oppe

om at skaffe os en Tale-

scene.

Ludvig Holberg.

Ved Jubelfesten for

vor udødelige H o lb e rg

i 1884 havde „lllustr.

Tidende“ anmodet Lit-

senere skulde blive det

af den store Digter.

teraturhistorikeren P e te r H a n s e n , der

kgl. Theaters Chef, om at tegne et Portræ t

Han efterkom Anmodningen og udførte Portræ tet paa en

der var ligesaa original, som den var morsom. Han lod

Digteren selv

Måade,

nemlig

udføre

det.

Rundt

Holbergs

hundrede

lede han

A d a m O eh le n s c h læ g e r s Statue, — foran „det nye kgl. T heater“, m odelleret af H. V. Bl s s e n ;

afsløret 21. Oktober 1861 paa St. Anna Plads, flyttedes til sin nuvæ rende Plads 1874.

om k rin g fra

h a lv sje tte

E p istler, sum ­

a lle de B e­

tra g tn in g er, sorn D ig ­

teren her har a n stille !

over sin e e g n e Forhold,

sin e L eg em s- og S in d s­

tilsta n d e , sin d a g lig e

L evem aad e, sin e In ter­

esser og T ilb ø je lig h e ­

der o g m eg et, m eg et

a n d et ved røren d e ham

selv .

Og a lle d isse in tim e

S elv b ek en d elser fø jed e

P eter H a n sen sam m en

i en fin M osaik, en

S k ild rin g , hvori b o g ­

s ta v e lig ta lt h vert Ord

var L u d vig H olbergs

e g e t ud en nogen som -

h e lst T ilsæ tn in g a f e t

e n e ste frem m ed E le ­

m ent.

D ette P ortræ t g e n ­

g iv er „Før og N u “ her

som en passend e Ind­

le d n in g til vor R ed e­

gø relse for d et kgl.

T h ea ters H istorie, over

h v ilk en H olb ergs N avn

vil ly se ,sa a læ n g e dansk

Sprog ta les.

M ed le t H aand har

P ete r H ansen a fv isk e t

d et lø se S tøv a f denn e

udm æ rk ed e

S e lv sk il­

dring, for sa a v id t som

O rtografi og in ter p u n k ­

tio n er r e tte t n o g et e f ­

ter vor T ids B eh ov.

M en h vert U d tryk ,

h v ert e n e ste Ord a f de

2 7