S_FørOgNu

L u d v ig H o lb e r g s Statue, — foran „det nye kgl. T heater“, m odelleret af Prof. S t e in , afsløret

31. Oktober 1875.

af den nye Theaterbyg-

ning, sam t af Sorø Aka

demis Formue at have

afholdt 297,080 Kr. 20

Øre udover det i Lov

af 18. Juni 1870 be

stem te Tilskud 440,000

Kr. til Fuldførelse af

den nye Theaterbyg-

ning. — — —

„Folketinget udnæv

ner til offentlig Ankla

ger under denne Rigs-

retssa "Folketingsmand,

('and. jur. V. L. B. Hø

rup“.

Den 4. Oktober 1877

faldt Dommen:

„Thi kendes for Ret:

Gehej mekonferents-

raad, Dr. juris Hall og

Kammerherre,

Muse

umsdirektør Worsaae

bør for den offentlige

Anklagers

Tiltale i

denne Sag frie at væ

re“. —

Hele denne Sag vak

te en Del Røre, selv

om den kun er at be

trag te som en politisk

Demonstration fra Ven

stres Side.

Men selv om denne

Demonstration løb gan

ske ud i Sandet, var

den kun et Led i den

almindelige U tilfreds

hed, navnlig fra Skue

spillernes og Skuespil

lerindernes Side.

Den iltre Fru Hei-

berg var m e g e t u til

freds, og det samme

galdt den mere beher

skede Fru Sødring, ligesom Hultmann og Rosenkilde ogsaa be

klagede Akustikken og besværede sig over, at de ødelagde deres

Stemmer, fordi Rummets enorme Dimensioner nødvendiggjorde

en stærk Forcering af Stemmen.

Til disse sluttede se

nere Emil Poulsen sig.

E jnar

Christiansen

skriver i sin Pjece

(1902): „Det kongelige

Theater,

Betænkning

over mulige Ordninger

i Statens Forhold til

N ation alth eatret“. —

— — Det er en kendt

Paastand, hvis R igtig

hed er hævet over en

hver Tvivl, at den nu

værende Bygnings Sce

nerum ikke egner sig

for

det reciterende

Skuespil. Det mægtige

Rum og dettes uhel

dige Akustik forleder

baade til deklamatorisk

og mimisk Overdrivelse

og har ofte berøvet

Skuespillernes

Kunst

dens fineste Blomst.

Og alt som Tiden

gaar, vil Vanskelighe

derne tiltage.

De store Rum forhold

vil nemlig i stedse sti

gende Grad virke hem-

mende paa Frem stil

lingen af god Skue

spilkunst, saasandt som

den moderne dram ati

ske L itteratu r i bestan

dig stigende Grad for

langer en

intimere,

stærkere nuanceret og

paa stilfæ rdigere Mid

ler bygget Fremstilling

end den, som tidligere

Dages Komedie og T ra

gedie gjorde Krav paa.

Det er derfor n atu r

ligt, at Klagerne over

den store Scene, der i

Begyndelsen kun var

faa, om end myndige

stadig er vokset, og at

de særlig har faaet

Vægt, efter at Køben

havn i Dagm artheatret

har faaet en Scene, der

byder moderne Skue

spilkunst langt fordel

agtigere V ilkaar, end

det kgl. Theaters Scene

formaar det. Og egner

denne Scene sig ikke

for

det

reciterende

Skuespil, duer den selv

følgelig ikke heller til

U d v ik lin g s h je m fo r

S k u e s p ille r e .

Vor Tids Skuespillere

maa udvikles gennem

vor Tids Dramaer; men

disse kan ikke spilles

i et Rum, hvor der

ikke kan t a l e s , men

maa ra a b e s .

Og hele denne Be

varelse er blevet fort

sat, og der har va;ret

utallige Planer (bl. a.

har Ove Petersens Svi

gersøn, Arkitekt Carl

Thonning

udarbejdet

en Plan, der gik ud

paa at omdanne det

gamle Hoftheater, der

ligger i Christiansborg

Slots Tilbygn inger) oppe

om at skaffe os en Tale-

scene.

Ludvig Holberg.

Ved Jubelfesten for

vor udødelige H o lb e rg

i 1884 havde „lllustr.

Tidende“ anmodet Lit-

senere skulde blive det

af den store Digter.

teraturhistorikeren P e te r H a n s e n , der

kgl. Theaters Chef, om at tegne et Portræ t

Han efterkom Anmodningen og udførte Portræ tet paa en

der var ligesaa original, som den var morsom. Han lod

Digteren selv

Måade,

nemlig

udføre

det.

Rundt

Holbergs

hundrede

lede han

A d a m O eh le n s c h læ g e r s Statue, — foran „det nye kgl. T heater“, m odelleret af H. V. Bl s s e n ;

afsløret 21. Oktober 1861 paa St. Anna Plads, flyttedes til sin nuvæ rende Plads 1874.

om k rin g fra

h a lv sje tte

E p istler, sum 

a lle de B e

tra g tn in g er, sorn D ig 

teren her har a n stille !

over sin e e g n e Forhold,

sin e L eg em s- og S in d s

tilsta n d e , sin d a g lig e

L evem aad e, sin e In ter

esser og T ilb ø je lig h e 

der o g m eg et, m eg et

a n d et ved røren d e ham

selv .

Og a lle d isse in tim e

S elv b ek en d elser fø jed e

P eter H a n sen sam m en

i en fin M osaik, en

S k ild rin g , hvori b o g 

s ta v e lig ta lt h vert Ord

var L u d vig H olbergs

e g e t ud en nogen som -

h e lst T ilsæ tn in g a f e t

e n e ste frem m ed E le 

m ent.

D ette P ortræ t g e n 

g iv er „Før og N u “ her

som en passend e Ind

le d n in g til vor R ed e

gø relse for d et kgl.

T h ea ters H istorie, over

h v ilk en H olb ergs N avn

vil ly se ,sa a læ n g e dansk

Sprog ta les.

M ed le t H aand har

P ete r H ansen a fv isk e t

d et lø se S tøv a f denn e

udm æ rk ed e

S e lv sk il

dring, for sa a v id t som

O rtografi og in ter p u n k 

tio n er r e tte t n o g et e f 

ter vor T ids B eh ov.

M en h vert U d tryk ,

h v ert e n e ste Ord a f de

2 7