![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0030.jpg)
m en a ltid s e t og fø lt o g m a lt
i L ys a f Id e a le ts S tra a le b r y d n in g .
D u kan, m it F o lk , ej sa v n e S c e n e n s M agt,
ifa ld du k e n d e v il d ig se lv til B u n d en ;
ej, h v is du g e n o p b y g g e v il fra G runden
d it g am le H us, til H æ lv te n ø d e la g t.
D en tæ lle r m ed i S u m m en a f de K ræ fter,
som Gfid t il R a a d ig h ed d ig gav,
som du en d n u sk a l h ø ste Æ re af,
h v is k æ r lig t du v il p le je dem h e r e fte r .
L em læ ste t er du a f U ly k k e n s S la g ,
og m ørk e S k y ’r sig om d in S y n sk red s lejre,
m en k la r o g la n g d o g vord e k a n d in D ag,
o g ov er S k æ b n en s U g u n st k a n du sejre.
I A fm a g ts D yb du v in d e k a n en M agt,
som in g e n R ø v erh aa n d fra d ig k a n ran e ;
th i K u n sten s S ti o g V id e n sk a b e n s B a n e
er b e g g e a a b en for d in E vn e la g t.
A d b e g g e frem m ed ra sk e S k rid t du sk red
sa a la n g t, som V e rd en s stø r ste F o lk er v u n d et.
S e,. T y g e s H æ d er fu n k le r o v er S u n d e t;
d en er en S tje rn e, som gaar a ld r ig n ed .
V e lsig n h ver S træ b en ren o g god
i S to rt og S m a a t!
L ad K u n st o g K u n d sk a b d y b t sla a R od,
o g a d le os v o rt S in d o g B lod,
o g sty r k e os vor K ra ft o g Mod
o g v a r sle g o d t !
B esk æ rm vor K on ge o g h a n s Æ t!
L ad h am se D a nm a rk n a a sin R et
o g h e le F o lk e t sk a res tæ t
o m k rin g sin D ro t!
D a S lu tn in g ssa n g e n e fte r d en n e D e k la m a tio n var a fsu n g et,
iste m m e d e s e t n ifo ld ig t L ev e for Hs. M a jestæ t K o n g en og D ronnin
gen , som tillig e m e d de fleste M ed lem m er a f K o n g e h u se t v a r tilste d e .
U n d er M elo d ien : „D er er e t L and, d ets S ted er h ø jt m od N or
d e n “, sa a es d erp a a B o u r n o n v illes T a b le a u „ H o lb er g “, h v o ri D ig
te r en s B ille d s tø tte var o m g iv e t a f de v e lb e k e n d te , m est frem
træ d en d e H o lb erg sk e S k ik k e lser .
S a a k om „D et ly k k e lig e S k ib b ru d “ .
- E fte r „ D et ly k k e lig e S k ib b r u d “ lød H a rtm an n s „Gu
d ern es T riu m fm a rc h “ fra „ T h r y m sk v id e n “ og T æ p p et r u lle d e op
til S lu tn in g sta b le a u e t „ O e h le n sc h læ g e r “, hvor m an sa a D igteren s
B u ste m ed T ra g e d ien s o g H isto r ie n s M user o g fo r s k e llig e Grupper
a f de o e h le n sch læ g er sk e H o v ed p erso n er.
u *
i
■ iniilirar-iT. -o*•
Maller iujvitCs. Østergade'
D et nye o g det gam le kgl. T heater. — 1873—74.
Højsang af tause Marmorguder synges
om Billedhuggeren fra København;
og Touget, der om Jordens Midte slynges,
paa fjerne Kyster hvisker Ø r s te d s Navn.
Vogt derfor paa dit aandelige Eje,
din Friheds og din Frem tids bedste Værn,
fordi det i din lette Vægtskaal veje
vil meget mer end Blod og Jern.
Laan ej dit Øre dem, hvis Idealer
kan rummes i en Pung og paa et F a d ;
ej dem, der med et hyldet Had
til ædel Glæde Hobens Gunst b e ta le r;
ej dem, der heftede saa fast
paa Jorden og dens Idræ t deres Øje,
a t Maalestokken for dem brast,
og de tog Mulvarpskud for Kæmpehøje!
Men ly t til Aandens S tormæ nd! se paa dem,
hvis Billeder herudenfor skal sta n d e !
Lad d is s e To dig vise Vejen frem!
Og gaa den saa med klar og lø ftet P a n d e !
V.
Hold over dette lille Land,
o, Gud, din Haand!
Tænd Kærlighed til det i Brand,
lad den opflamme Mø og Mand,
og slynge om hver Kreds og Stand
et helligt B aand!
Lad R et og Sandhed fort slaa Bom
for alt, hvad der af Løgnen kom!
Byg dem et evigt Herredom
i Folkets Aand !
De Forsamlede viste megen Glæde og Tilfredshed under hele
Forestillingen; et stort Antal var indbudt, saaledes Rigsdagens
Medlemmer, Ministrene og de forskellige videnskabelige og kunst
neriske N otabiliteter. Saaledes er da den nye danske Scene ind
viet. Ligesom vi paa Skuepladsen var Vidne til en levende Glæde
over Kunstens nye Hjem og til en ærlig Stræben, saaledes vil
Scenens Kunstnere have mærket, at der hos det forsamlede Pu
blikum var en Følelse af, at det her gjaldt om noget, som var
„Ej blot til Lyst“.
Det er vel saa, at Kunstnerne kan siges at opdrage Publikum;
men ogsaa Publikum har sin Betydning og sin Opgave overfor
Kunstnerne. P aa en gensidig Forstaaelse, en gensidig Virken
kommer det an. M aatte Frem tiden bringe, hvad den første Aften
i saa Henseende saa smukt har v arslet!“
Men Frem tiden blev alligevel alt andet end straalende, selv om
det i og for sig ikke vedrørte T heatrets kunstneriske Ledelse.
Den 5. Marts 1875 besluttede Folketinget nemlig „at nedsætte et
Udvalg paa 9 Medlemmer til at undersøge de Spørgsmaal, som
den under 1. Juli 1874 oprettede Købekontrakt om Frederiks
Kirkeplads og det med Hensyn til det nye kongelige T heater uden
Bevilling skete Forbrug af Statsm idler foranledigede, og til der
om at afgive Betænkning og eventuel Indstilling til T inget“.
D ette resulterede i, at Folketinget 5. Februar 1877 besluttede,
„at de forhenværende Ministre for Kirke- og Undervisningsvæse
net, Gehejmekonferentsraad, Dr. jur. C. C. Hall og Kammerherre,
Museumsdirektør J. J. A. Worsaae skulle tiltales ved Rigsretten
til Straf, E rstatning og andet Ansvar i Anledning af deres Em
bedsførelse, nemlig:
„Hall og Worsaae Een for Begge og Begge for Een, eller hver
for sig, for af T heatrets opsparede Formue uden Bevilling at have
brugt 152,915 Kr. 29 Øre til extraordinæ re U dgifter i Anledning
2 6