25 / 359
Om G r u n d s te n s n e d læ g g e ls e n til d e t n y e k g l. T h e a te r
og T h e a t r e t s I n d v i e ls e s f e s t r e s p e k tiv e 1 872 og 1874
refererer Hr. stud. jur- Kai Ove Btilow, Dattersøn af A rkitekten
Ove Petersen, følgende Optegnelser.
Den 25. April 1871 blev A rkitekt Ove Petersen udnævnt til Med
lem af Kunstakadem iet samtidig med Arkitekt Vilhelm Dalilerup,
med hvem han i det hele taget knyttedes fastere og fastere i et
Venskab og Samarbejde, der resulterede i Konkurrenceudkastet til
et nyt kongeligt Theater i København. De vandt Konkurrencen, og
i Aarene 1872—1874 opførtes da det nye Theater, i hvilket de to
Venner har sat sig et smukt Monument.
Det vakte en Del Uvilje blandt det kongelige Theaters Kunst
nere, at det gamle Theater skulde brydes ned, bl. a. var det en af
Grundene til, at Fru Heiberg helt trak sig tilbage fra Scenen.
Fru Heiberg skriver herom i „Et Liv genoplevet i Erindrin
gen“: -------
„Men foruden at mine legemlige Kræfter begyndte at svigte,
kom nu en Begivenhed til, som berørte mit Inderste dybt.
Det kære gamle Theater skulde nedrives til Grundenog en
anden, ny Theaterbygning rejses i dens S te d ; disseMure, hvor
alle mine Barndoms- og Ungdomsdrømme var blevet
til, hvor jeg havde levet saa godt som mit hele Liv,
hvor min Erindring gemte saa mange lyse Minder,
saa at hver Plet, hver Krog havde et lille Eventyr
a t fortæ lle mig, dette Hus skulde nu jævnes med
Jorden.
At være Øjenvidne til dette Syn gyste jeg tilbage
for, og jeg bestemte mig for at gøre en Udflugt til
Syden og ikke vende tilbage, førend det nye Theater
var rejst, og det gamle kunde staa i min Erindring,
uforstyrret af Ødelæggelsens Vederstyggelighed“ ------
Saaledes Fru H eiberg; men ogsaa Fru Sødring havde
Betænkeligheder ved det nye Theater.
Saaledes skriver Fru Sødring i sine Erindringer: —
„Det var m it Ønske at optræde første Gang i en
lille Rolle. Dels turde jeg efter saa lang Tids Hvile
(Fru Sødring foretog i Aaret 1874 en længere Rejse
til det sydlige Udland), ikke straks binde an med en
af mine betydelige Opgaver, dels kendte jeg jo slet
ikke den ny, store Scene og vidste ikke, hvilken Ind
flydelse den mulig vilde have paa min Kunst.
— — En behagelig Overraskelse havde jeg paa
disse Prøver.
Skønt min Stemme efter Sigende altid har haft
noget dæmpet i sin Klang hørtes den dog tydeligt
rundt i Huset.
Trods den store Scene forstod man hvert Ord, jeg
sagde. Og jeg talte dog ganske som sædvanlig.
Hermed vil jeg dog ikke sige, at de store Forhold
i den nye Theaterbygning ikke er til Skade for det
reciterende Skuespil.
Det ligger i Sagens Natur, at den Forbindelse mel
lem Skuespillerne og Publikum, som ikke kan und
væres, hvor den fulde Illusion skal naas, ikke eller p j
kun saare vanskeligt kan knyttes i vort nuværende
T heater paa Grund af den store Afstand, der er mel
lem Scene og Tilskuerplads.
Ligeledes lider Sammenspillet ved T heatrets over
drevne Størrelse.“
Men det var ikke alene Fru Heiberg og Fru Sødring, o o
der var utilfredse, ogsaa Hultmann og Adolf Rosen
kilde var blandt de misfornøjede.
Adolf Rosenkilde følte det, som om han fremtidig ,__|
skulde staa midt paa Kongens Nytorv og raabe. Naa
— im idlertid blev Grunden udgravet, og den 18. Ok-
->
tober 1872 nedlagde Kong Christian IX Grundstenen ,__
til den ny Bygning.
Herom skriver „Illustreret Tidende“ den 27. Okto-
ber 1872:
— — „Det med Længsel imødesete Øjeblik, da
den højtidelige Nedlæggelse af Grundstenen til det ^
nye Theater kunde foregaa, var endelig oprundet i
Fredags otte Dage.
^
Med et Adgangskort i Haanden, der tillige var en ^ ^
Vejviser for dem, der ønskede at gøre sig bekendt
med Bygningens Grundplan, indfandt en talrig Skare PP
festligklædte Damer og Herrer sig for at overvære r _ )
Højtideligheden.
Dem, der ikke hørte til de Udvalgtes Tal, byder
vi en E rstatning ved saavel at gengive denne Plan
i Bladet i Dag som ved at levere en Afbildning af
selve Højtideligheden.
Hele Terrænet var smagfuldt smykket med en
Mængde Flag og store Potteplanter. Væggene og en
Æ resport var klædte med Gran, især tog den Bro,
der førte til Kongeteltet sig godt ud.
Ogsaa de forskellige Nabo- og Genbohuse viste
deres Sympati ved at hejse Dannebrog og ved lige
op til Tagryggen at fylde med Tilskuere enhver
Aabning, hvorfra der var et Udkig.
Paa Slaget tolv indfandt den kongelige Familie
sig, der modtoges af Bygningskomiteen, og efter at
de i Kongeteltet værende Honoratiores, alle Ministrene,
Repræsentanter for Rigsdagen, Medlemmer af Theater-
kommissionen og Bygningskommissionen, Københavns
Overpræsident, Kammerherre C. Rosenørn, Borgerre
p ræ sen ta tio n en s Form and, T øm rerm ester K ayser, T h e a te rc h e fe n ,
K onferen sraad L in d e , K øb en h avn s P o litid ir e k tø r . E tatsra a d Crone
m. fl., sam t B y g n in g en s A r k ite k ter og E n trep ren ører var b le v e t
H ans M ajestæ t fo r e stille d e , to g de Indbu dne Sæ de p aa de dertil
in d re tted e P ladser.
D erp aa h o ld t K u ltu sm in ister H all en T a le, i h v ilk e n han u d
h æ ved e D a g en s B ety d n in g og ø n sk ed e, a t d et n y e K u n sten s H jem
m a a tte fo r tsæ tte T ra d itio n ern e fra d et g a m le , i h v ilk e t vort M o-
d ersm aal i over e t A arhu n d red e h a vd e ly d t sk ø n t og k r a ftig t, sa a
v el i S k æ m t som i A lvor, sam t a t den n y e S cen e m a a tte v ed b liv e
a t væ re til O pm untrin g og O p lø fte lse, og a t o g sa a store D ig te r
n a v n e m a a tte b liv e k n y tte t til den.
H an op læ ste d erpaa In d sk iften p aa den M ind ep lad e, der sk u ld e
læ g g e s under G rund sten en :
Aar 1872 den 18de Oktober nedlagde
Hans Majestæt Kong Christian den Niende
i sit 9de Regeringsaar Grundstenen til denne
Bygning, der ved Statens, Københavns Kom
munes og Landets Borgeres Bidrag opføres for
den danske Skueplads.
c±>
«
o a
K O R G E N S
N Y T O R V
Grundplan af det kgl. Theater, T874.
21