23 / 359
kommende Stortid, Theatrets berømmelige Guldalderperiode i det
19de Aarhundredes første Halvdel, under hvilken den danske
Skueplads skulde undergaa sin næste Forvandling i adm inistrativ
Henseende, idet den fra at være Kongens Eje gik over til at
blive Folkets, saaledes at Benævnelsen „D et k o n g e lig e T h e a t e r “
rettelig t burde være ændret til „Den n a t i o n a l e S k u e p la d s “
eller „ N a t i o n a l t h e a t r e t “.
bruge deres Stemme, altid er blevet hørt og forstaaet med Lethed
af Publikum? Vist er de saa! Tænk, for blot at nævne et enkelt
Eksempel, paa Fru H e n n in g s , hvis Røst var spinkel og svag,
men af hvem man dog hørte hvert et Ord, der udgik fra hendes
Mund.
Nej — naar Skuespillet til Tider har følt sig som Askepot i
Huset og i enkelte Perioder skubbet tilside, navnlig af den an
massende Opera, ligger Grunden ganske simpelt deri, a t de tre
i
‘s
m mm- '
L i
i s : t e
w em m amm ut
wm s»'.
Læ ngdesnit af T heaterbygningen 1792, efter H arsdorffs Tegning.
Sammen med Enevoldsmagtens A ttributer m aatte Frederik den
7de afstaa sin Værdighed som Theatrets øverste Myndighed, og
for første Gang i sin lange Levetid fik den danske Skueplads i
J o h a n L u d v ig
H
e i -
b e rg en Leder, der
ved sin høje Kultur og
sine rige Evner, baade
som Digter og Drama
turg, var den fuldt ud
værdig.
Og dog betegnes hans
Regeringsperiode
af
større indre Uro end
man havde oplevet det
i lange Tider. Men til
at udrede de mange
indviklede Traade i
dette Net af Intriger,
personlige Venskaber
og
Fjendskaber og
kunstnerisk Æ rgerrig
hed ©r Pladsen ikke
her, og Perioden venter
endnu paa sin up arti
ske og overlegne H ist
orieskriver.
E ndnu sta a r der kun
tilb a g e a t sig e e t Par
Ord om R a m m e n om
k rin g den K unst, der i
F red o g S trid le v e d e
s it e g e t L iv p a a den
d a n sk e S k u ep lad s —
om T h e a t e r b y g n i n
g e n .
E fterat den Hars-
dorffske Bygning ved
en Række Om- og T il
bygninger og ved Ti
dens gnavende Tand
havde naaet et saadant
Toppunkt af Hæslig
hed, at den var moden
til at falde, blev den
nuværende Theaterbyg-
ning aabnet den 15.
Oktober 1874, akkurat
et Aarhundrede efter
a t den Harsdorff’ske
indviedes.
Om d e tte v o rt sid ste
S k u esp ilh u s har der,
n a v n lig
i
de sid ste
A artier, sta a e t svæ re
K am pe. N a v n lig har m an a n k et over d ets a ltfo r u d stra k te D i
m en sion er, der m ere har gjort d et e g n e t for B a lle t og O pera
end for S k u e sp ille t, til h vis Æ re d et d og fø rst o g frem m est er
b y g g e t.
1 det uforholdsmæssigt store Rum, sagde irian, kunde den dag
lige, naturlige Tales fine Nuancer ikke komme fuldt til deres Ret.
M on ik k e d e t er a f andre G runde, S k oen try k k er? Og m on ik k e
de K u n stn ere, der tilb u n d s fo rsta a r deres M etier og har l æ r t at
Atter i 1837 forandredes Theaterbygningen. Denne Gang gjaldt det igen en Om bygning af Tilskuer
pladsen. Sidem urene rykkedes saa langt ud, at der blev Plads til bredere Gange bag Logerne og til
A nlæg af specielle Trapper til hver Etage. I 1855 om byggedes Scenen. Bygningen, hvori den laa, blev
nedrevet, og en større og højere Bygning opførtes, hvorved indvandtes større B ekvemm eligheder
paa alle Omraader. Kun i 19 Aar var der nu Ro i Theatrets Om bygningsforhold, — saa to g man
radikalt fat, nedrev hele Theaterbygningen og opbyggede i 1873—74 en ny, som vi alle kender.
forskellige Kunstarter, Skuespil, Ballet og Opera, umuligt kan
trives sideordnet under det samme Tag, uden a t snart den ene
snart den anden af disse Kunstarter i Tidens Løb maa føle sig
fo r u r e tte t. M on den n e
O rdning, som vort T he-
a ter sa a h a a rd n a k k et
har b ib eh o ld t, e k s iste
rer n o g e t a n d et S ted i
V erden?
D erfor — v æ se n lig t
derfor — er d et g læ
d e lig t, a t d et e n d e lig
e n g a n g sy n es a t sk u lle
b liv e til V irk elig h ed
m ed
d en T a lescen e,
hvorom m an sa a læ n g e
kun har fa n ta se r e t.
F a n ta sien har i T i
d ens Løb k red set om
k rin g m a n g e og h ø jst
fo r sk e llig e F orslag. E t
a f de ta a b e lig ste sp ø
g ed e læ n g st o g var,
ia lfa ld e fte r vor F or
m en in g, d et s le tte s te
d et n em lig , der gik ud
paa a t e ta b le r e T a le-
scen en p aa D a g r n a r -
t h e a t r e t , som da i
d en n e H en sig t sk u ld e
erh v erv es a f S ta ten .
H e ld ig v is b lev d e t om
b r a g t ved en langsom
m en sik k er K v æ ln in g.
K an m an vel o gsaa
tæ n k e sig en m ere
u p ra k tisk
Idé?
D et
m aa jo erindres, a t
den e v e n tu e lle T a le
scen e o g d et nu væ ren d e
kgl. T h ea ter paa m a n g
fo ld ig e M aader, som
d e t ik k e her er P la d
sen a t gøre R ede for,
n ø d v en d igv is m a a sta a
i en sta d ig o g in tim
K on tak t,
o g
h v ilk e
u ta llig e , n æ sten d a g
lig e U lem p er d e t v ild e
m ed føre, a t de to S c e
ner la a i d e n lan ge
A fsta n d fra h in an d en ,
der b e te g n e s m ed N a v
n en e Jern b a n eg a d e og
K ongens N yto rv , sig er a lm in d e lig sund M en n esk efo rsta n d .
D e t kan nu a n ses som g iv e t, a t naar F a n ta siern e om den haard t
tiltr æ n g te T a le sc e n e en g a n g b liv er til V irk elig h ed , v il den faa
sin P la d s i den m est um id d elb a re N æ rh ed a f vort nu væ ren d e kgl.
T h eater. F o relø b ig har m an, sa a v id t d et kan sk ønnes, fu n d et H vile
i F o rsla g et om a t e ta b le r e den i H eib erg sg ad e, id e t m an ved T il
b y g n in g er sæ tter den i F o rb in d else m ed den b esta a en d e T h ea ter-
b y gn in g. Og i d et F o rslag er der e n d e lig god og sund R aison. —
1 9