18 / 359
Granskninger i’aar han uomstødelige Beviser — som vi ikke kan
udrede i Enkeltheder — for, at Grønnegade-Theatret ik k e har
ligget paa den Del af Grunden, der vender mod Gothersgade.
Og Spørgsmaalet om, hvorvidt der har væ ret Siddepladser paa
Theatrets Galleri og i P arterret, faar Hr. Jacobsen k lart besvaret
dels gennem et højst interessant Avertissement, som han finder
i „Postrytteren“ for 1736, dels gennem de ikke faa Oplysninger,
som Holbergs egne Arbejder og de endnu bevarede P lak ater fra
G rønnegade-Theatret giver i Forening.
Naar saaledes Holberg i sin latinske Epistel taler om de Folk, der
Skal paa P arterrets Bænke
Opmærksomhed og Bifald S tykket skiænke,
— og naar Vulcanus
i
„Nytaars Prologus til en
C om oed ie
præ sen
te re t 1723“ siger:
Jeg gaar paa Comoedien somme Tide
Sær naar jeg faaer at
vide,
At man blæser paa
Trompetter,
Da gir jeg min Mark,
og mig en Time paa
Galleriet sæ tter.
N aar Musiken endet
er, gaaer jeg bort.
Thi Comoedie i sig
selv agter jeg ikke
stort, —
ja, saa kan man jo
ikke forlange tyd eli
gere Besked.
Endelig finder Hr.
Jacobsen i Rigsarkivet
et Haandskrift, der
ikke alene u n d erret
te r om, hvormange
Loger, der har væ ret i
T heatret, men tillige
meddeler, hvormange
Personer hver enkelt
Plads h ar kunnet rum
me.
Vi har nu fulgt den
flittige Forsker paa
hans
snirklede
og
møjsommelige Vej og
m aa yde ham vor
udelte Beundring, naar
han endelig er naaet
til at give uforkaste
ligt Bevis for, a t
Etienne Capion har
opført sit T heater paa
den Del af Grunden,
der laa nærmest lille
Grønnegade, — a t
T h eatret har havt sin
Beliggenhed langsmed
lille Grønnegade og
altsaa ik k e med Skue
plads mod Gothersga
de og Tilskuerplads
mod Grønnegade, —
a t T heatret har væ
re t et Bindingsværks
hus med Stue, første
Etage og Kvist, — a t
T heatret har væ ret c.
34 Al. langt og 16 Al.
bredt, — a t det lia.r
kunnet rumme 440 Tilskuere, af hvilke der i de underste Loger
har væ ret Plads til 56, i de mellemste til 64, paa G alleriet til
100, paa Gulvet til 200 og paa selve T heatret til 20, — a t der
foruden i Loger og paa T heatret har væ ret Siddepladser ogsaa i
P a rterre t og paa Galleriet, og at der har væ ret beny ttet Musik
til Forestillingerne, og at denne Musik, ligesom nutildags, har
væ ret anbragt foran Prosceniet, — a t T heatret ikke er brændt,
som man længe antog, og endelig, a t Theatret er revet ned og
Grunden paany bebygget i 1738, og a t der ik k e findes andre
Rester af T heatret — heller ikke Loger med Logedøre, som
ofte paastaaet — end de Bjælker og Alursten, der muligvis er
anvendt til Bygningsmateriale.
Det er sandelig Resultater, der er noget værd!
Men nu den i Begyndelsen om talte Tegning med Paaskriften:
Theatrum Comoedium? Hvad forestillede da egentlig den?
Ikke T h eatret i Grønnegade. Alen da hvilket? Det er bekendt,
at Ludvig Holberg tilbød Skuespillerne en Grund paa Nørregade
(nuværende Nr. 16), — og netop til denne Grund passede Teg
ningen.
Hvad enten nu Holberg selv eller Skuespillerne eller Andre har
ladet denne Tegning udføre, viser den os i al Fald, hvorledes
et Theater, opført af Bindingsværk, saa ud og var in d rettet paa
Holbergs Tid. Og G rønnegade-Theatret var et Bindingsværks-
G aard-Interiør fra G othersgade 15 B, hvor man før har m ent, at „G rønnegade-Theatret" var til H use,
hvilken Form ening d og nu er om stødt ved K unstforlæ gger Alfred Jacobsens U nd ersøgelse.
theater, der paa mange Omraader maa have væ ret in d rettet netop
som Tegningen viser.
Hr. Jacobsen slutter sin indgaaende Redegørelse for sin Forsk
ning gennem alle dens Stadier med den Bemærkning:
Saaledes blev den Tegning, der ik k e forestillede Grønnegade-
Theatret, alligevel Grunden til, at vi nu véd, hvorledes dette har
væ ret. —
Vi vil nu i Korthed give nogle Rids af G rønnegade-Theatrets
Historie med S tøttepunkt i den A rtikel, som Dr. Mantzius i det
ovennævnte Hefte offentliggjorde om Holbergs Hus.
Han gør med R ette opmærksom paa, a t mens andre Landes
Skuepladser har havt en langsom, gradvis Udvikling, er i Dan
mark Skuespillet skabt „saa at sige ved Enkeltmands Lune“.
Ogsaa hos os fandtes Spor af de dram atiske Fænomener, det
øvrige Europa kendte under Form af Mysterier og Skolekomedier,
— men de svage Spirer var visnede bort, og Jordbunden var bar,
da Ludvig Holberg besluttede at beplante den paany.
Holberg siger selv, at han fik i Sinde efter andre Nationers
Eksempel a t skrive
nogle Komedier i vo
res Alodersmaal, og at
det var ham fornem
melig magtpaaliggen-
de i disse Komedier
at forestille nye La
ster, som ikke var alt
for meget slidt paa i
andre Komedier, og
som vores Nation „i
Særdeleshed inkline
rer til“.
Alan kan ikke nok
som beundre Holbergs
geniale Skaberkraft,
— der eksisterede in
te t T heater, ingen
Skuespillere, for hvis
Evner han kunde til
passe det, han skrev,
og straks med sin før
ste Komedie „Den po
litiske Kandestøher“
staarh an som den fuld
færdige Alester!
Alen den Ligegyl
dighed og Alangel paa
Forstaaelse, hvormed
Nationen modtog hans
Alesterværker, er næ
sten lige saa fænome
nal som hans første
Frem træden. Og Li
gegyldigheden med
førte, a t Beretninger
ne om vort Theaters
Fødselsperiode kun er
yderst sparsomme.
Vi ved, a t franske
— forøvrigt ogsaa ty
ske og engelske —
„Bander“ indkaldtes
af vore vekslende Kon
ger, og under Christian
den 5te og Frederik
den 4de ser vi saale
des et P ar franske
Skuespillerselskaber
endogsaa faa fast Hof
ansæ ttelse.
Disse Aktører har
næppe væ ret af første
Sort, th i Kongerne i
Danmark var slette
Betalere, saa slette, a t Aktørerne ofte m aatte anraabe de høje
Herskaber om a t faa de virkelig m eget lave kontraktmæssige
Gager udbetalte.
Og de to A læ nd, h v is N a v n e er k n y tte d e t il d en d a n sk e S k u c-
p la d ses O p rettelse, er da o g sa a fu ld k o m m en u b e k e n d te i fransk
T h e a te rh isto rie. D e re s N a v n e var R e n é Al o n t a i g u o g E t i e n n e
C a p io n .
Da den franske Trup i 1721 opløstes, idet Frederik den 4de
indkaldte tyske Operister, var Capion straks paafærde, og, som
ovenfor om talt, opnaaede han Tilladelse til a t opføre et lille,
nyt T heater i Grønnegade, og da der hverken fandtes danske
Skuespil eller danskeSkuespillere, er det ikke saa underligt, a t
han samlede Resterne af den opløste franske Bande, som han
supplerede med nye, indforskrevne K ræ fter og lod dem spille paa
sit T heater under kunstnerisk Ledelse af Alontaigu, der havde
væ ret Aktør, men nu var en ældre Aland. Capion selv havde ved
H oftheatret ført T itel af „Dekoratør“, hvilket vil sige, at han var
Theaterm aler, Alaskin- og Belysningsmester. Allerede i 1703 havde
han iøvrigt søgt Borgerskab som — V inhandler og indehavde des
uden flere andre Bestillinger, der viser ham som en overordentlig-
entreprenant Person.
Alen Capions franske Skuespil havde kun en mager Sukces.
Og saa m aatte Forsøget gøres med Indførelsen af d a n s k Komedie.
1 4